Innovationsfonden: Dansk forskning har ikke brug for skyttegrave

Af Anja Boisen
Næstformand i Innovationsfonden, bestyrelsesmedlem i Villum Fonden og professor i nanoteknologi ved DTU

Når samtalen falder på forskning, er der en uheldig tendens til at male et forsimplet billede af et skarpt skel mellem fri og strategisk forskning.

I virkeligheden har jeg som forsker og bestyrelsesmedlem i både en privat og en offentlig fond konstateret, at forskning ofte er langt mere cirkulær end lineær – og derfor har vi hårdt brug for et system, der er agilt nok til at rumme alle de ture på kryds og tværs af værdikæden (grundlagsskabende forskning, strategisk forskning, innovation), som forskerne gerne tager.

Et system, som understøtter forskerne i deres arbejde, uanset hvad de er optaget af på samfundets vegne.

Vi kan ikke nøjes med fundamentet
Den fri forskning er med til at danne det basale videnskabelige fundament for videre arbejde, som på sigt kan lede til målrettede løsninger på store samfundsproblemer.

Strategisk forskning kan sagtens indeholde elementer af basal grundlagsskabende karakter og har stor glæde af en dynamisk vekselvirkning med fri forskning.

Det er glædeligt, at private fonde i Danmark er så stærke, at de kan uddele milliarder af kroner til basal, grundlagsskabende forskning, som de gør i dag og i endnu højere grad kommer til i den nærmeste fremtid. Det øger både kvaliteten og omfanget af dansk forskning.

Det er dog vigtigt, at vi ikke lader det blive en politisk sovepude og nedprioriterer offentlig forskning – for uden midler til hele værdikæden og til alle forskningsområder går meget banebrydende viden tabt.

Innovationsfonden har i den seneste søgerunde til fondens Grand Solutions-program måttet afslå ni ud af ti ansøgninger fra ambitiøse forskningsprojekter, hvoraf jeg personligt er overbevist om, at mange kunne have drevet deres forskning frem til løsninger på presserende samfundsproblemer.

Et fleksibelt økosystem
Lige muligheder for støtte til basal og strategisk forskning muliggør skelsættende projekter.

Et eksempel fra Innovationsfonden er vindmøllevingeproducenten LM Wind Powers forskningssamarbejde med DTU Vindenergi. Ambitionen var at udvikle et lettere materiale til større vinger, men projektet har siden resulteret i intet mindre end verdens største vindmøllevinge.

Basal forskning i et bedre materiale endte altså med at tilføre Danmark værdi i form af både arbejdspladser og banebrydende teknologi, der hjælper den grønne omstilling på vej.

Folkesundheden har i den grad også nydt godt af grundlagsskabende forskning.

Indtil 1982 troede man, at mavesår skyldtes dårlig livsstil og stress, og det sås som en kronisk lidelse – men det australske forskerteam Barry J. Marshall og J. Robin Warren opdagede, at tilstedeværelsen af bakterien helicobacter pyloris i virkeligheden var synderen.

Deres resultat blev startskuddet for en helt ny tilgang til behandling af mavesår, som betød, at der i dag stort set ikke skal andet end en kort antibiotikakur til for at kurere det.

Investeringer i hele værdikæden har umådelig betydning for, hvordan fremtidens Danmark kommer til at udforme sig.

Hvis vi skal kunne tage seriøs hånd om vores samfundsudvikling, har vi brug for fonde og forskere, der tænker ud over kasser og ser forskning som et samlet økosystem med plads til fleksibilitet og samarbejde på tværs.

debat@altinget.dk