Excellente muligheder i dansk materialeforskning

DEBAT: Det Frie Forskningsråd har ikke patent på hverken talentpleje eller fri forskning, skriver underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof. Hun opfordrer rådet til at opprioritere teknisk forskning.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Jeg argumenterede i Altinget 6. november for, at talentplejen skal skrues op på universiteterne og ikke i for høj grad overlades til Det Frie Forskningsråd (DFF). Det fik formand for DFF, Peter Munk Christiansen, til at fare i blækhuset her i Altinget 13. november og helt meningsløst sammenkoble, at når DI betoner vigtigheden af talentudvikling lokalt på universiteterne, så er det udtryk for, at DI ikke vil konkurrenceudsætte forskningen i Danmark. DI er en fast fortaler for en stærk konkurrencestreng i Danmark, og det ved Peter Munk Christiansen udmærket.

Talentpleje er universiteternes opgave
Der er bare lidt sovepude over den måde, man i Danmark ofte adresserer talentplejen. Som når DFF næsten tager patent på talentplejen, og man indimellem får indtryk af, at skal Danmark finde plads til fri og skæv forskning, så kan det ikke foregå uden DFF’s mellemkomst. Men talentpleje – fra kandidat til post.doc. – er universitetets fornemste opgave.

Hvis man politisk skulle få lyst til en tur i helikopteren, vil der derfor også være udsigt til en overvejelse om, hvorvidt talentpleje drives bedst af dem, der er tættest på den studerende og forskeren, eller af fjerne råd? Det betyder jo ikke, at de dygtigste forskere ikke kan og bør konkurrere om midler både nationalt og internationalt. Og her har DFF en rolle. Der skal ikke herske tvivl om, at DFF’s fokus på excellence giver et vigtigt skub til, at dansk forskning kan måle sig med de bedste i verden.  

Ud over uddeling af midler gennem fem faglige forskningsråd har DFF muligheden for at sætte mere fokuseret ind med støtte på politisk vigtige områder. Hvis der er noget, der i disse år står og blinker særlig stærkt på den forskningspolitiske himmel, er det de muligheder, der knytter sig til etableringen af European Spallation Source (ESS). En ny rapport fra Copenhagen Economics vurderer Danmarks mulige gevinst ved ESS til at være 2-3 milliarder kroner årligt. Det forudsætter dog, at vi også er klar til at bruge ESS, når anlægget står færdigt i 2019.

Sats på materialeforskning
Der er derfor al mulig grund til, at Danmark allerede nu igangsætter en stor national satsning på materialeforskning. Med banebrydende nye materialer kan danske virksomheder blive verdensførende i udviklingen af nye produkter inden for energi, sundhed, fødevarer med videre. Jeg kan af samme årsag kun være enig, når Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) i Altinget den 13. november skriver, at han gerne ser DFF have en rolle i forhold til at opprioritere teknisk forskning i Danmark.  Vi har brug for alle gode kræfter til at prioritere dette vigtige område, hvor både danske virksomheder, universiteter og GTS-institutter i international sammenhæng står særdeles stærkt.

Danmark iværksatte tidligere i 1990’erne to store udviklingsprogrammer inden for materialeområdet. Programmerne var store successer og resulterede i en række nye produkter og etablering af nye virksomheder i Danmark.  Tiden er inde til, at vi i Danmark igen lancerer en stor national forskningssatsning inden for materialeområdet. En satsning, der virkelig batter. ESS har i kombination - med stærke tekniske forskningsmiljøer i Danmark - potentiale til at udvikle og synliggøre Danmark som et kraftcenter inden for hårde, bløde og biologiske materialer, og med evne til at tiltrække og fastholde virksomheder, eliteforskere og studerende fra hele verden. Lad os træde op på den store materialeklinge. Her har DFF bestemt en rolle at spille. 

Forrige artikel Det Frie Forskningsråds uafhængighed er afgørende Det Frie Forskningsråds uafhængighed er afgørende Næste artikel Akademikerne: Kvalitet er et fælles ansvar Akademikerne: Kvalitet er et fælles ansvar