Fri forskning – gode skudsmål og dårlig politisk bismag
(Foto: Pressefoto)
DEBAT: Der er meget godt at sige om Det Frie Forskningsråds nye skudsmål. Men der er også malurt i bægeret, skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i DI. Rådet må ikke blive regulerende og politisk, advarer hun.
Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri
Det Frie Forskningsråd har for nylig modtaget gode skudsmål fra en international evaluering. Der er bestemt meget godt at sige om forskningsrådet og de forskningsprojekter, rådet støtter. Men der er også malurt i bægeret.
Fremme af excellence er til glæde for både forskningen, erhvervslivet og dermed samfundet. Rådet støtter de bedste, og her må rådet ikke gå på kompromis.
Det Frie Forskningsråd har over årene påtaget sig en rolle med at give unge talenter en chance. Det er uden tvivl vigtigt, at vi i Danmark formår at støtte morgendagens stjerner. Når det er sagt, må rådet aldrig blive et ”regulerende råd” med politisk bismag, og slet ikke hvis der gås på kompromis med excellencen.
Kønshensyn over excellence
Det er desværre tilfældet med YDUN-satsningen på 110 mio. kr., hvor rådet i 2014 har sat hensynet til køn over excellence. Det er oplagt, at ikke alle modtagerne af midler fra en kønspulje vil kunne klare den endnu hårdere konkurrence, hvis puljen var rettet mod begge køn. Fantasifulde argumenter om, at de dygtigste kvindelige forskere kun søger midler, hvis de oplever kønsmæssig særbehandling, er nedværdigende over for de talentfulde kvindelige danske topforskere. Vi skal fremme alle talenter – YDUN er blot det forkerte værktøj.
Grundlæggende kan man spørge: Hvem håndterer bedst talentudvikling i dansk forskning? Problemet med talentfremme i regi af Det Frie Forskningsråd er, at rådet ”leger” med en ledelsesopgave uden at have det reelle ansvar. Det er først og fremmest universiteterne, der skal pleje de talenter, de har – og der må være grænser for, hvor meget universiteterne skal udlicitere af denne kerneopgave. Og ja, universiteterne skal få mange flere talenter i spil – både mænd og kvinder. Det kræver, at universiteterne selv skruer på en række håndtag. Det kan f.eks. være lokale ordninger, der gør det lettere for talentfulde forskere at komme tilbage fra barsel. Og det kan være mentorordninger og motivering til at holde fast i de faglige ambitioner, mens man stifter familie.
Et politisk forskningsråd?
Må og bør det Det Frie Forskningsråd agere politisk? I min optik kan rådet godt sætte strategiske skibe i søen. Det skal bare være skibe, der ikke støder på politiske isbjerge, der sænker kvaliteten. Satsninger skal have som mål at støtte den fremmeste forskning inden for det givne felt – det er en afgørende præmis. Rådet bør ikke mindst overveje, hvad man kan gøre for at støtte den forskning, der på sigt løser de store udfordringer i vores samfund.
Som det også fremgår af evalueringens anbefalinger, vil det være en god idé, at rådet bliver bedre til at igangsætte satsninger med længere tidshorisont – vel at mærke, hvis man til gengæld er parat til at midtvejsevaluere og stoppe de projekter, der går dårligt.
Det vil tjene rådet til ære, hvis det bidrager til at løfte den tekniske forskning i Danmark, der konsekvent bliver underprioriteret i forhold til lande som Tyskland, Sverige og Finland. Kvaliteten af den tekniske forskning i Danmark er høj, og forskningen er meget efterspurgt blandt virksomhederne. Så hvorfor ikke igangsætte en bred teknisk satsning, hånd i hånd med krav om excellence?
Den bedste reform er højere bevillingsprocent og mere tværfaglighed
Nyt debatpanel diskuterer den frie forskning
