DSF: Her er fire bud på forbedringer af censorsystemet

Af Yasmin Davali

Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Et godt og stærkt censorsystem er afgørende for studerendes retssikkerhed og retsfølelse. De eksterne censorer fungerer som en garant for en fælles standard på tværs af institutioner og uddannelser.

En svækkelse af de eksterne censorer kan derfor så tvivl om, hvorvidt de gældende uddannelser lever op til de faglige standarder.

Selvom de nuværende minimumskrav til anvendelsen af ekstern censur godt kan virke lidt rigide, sikrer de, at de faglige og den faglige bedømmelse af den studerendes præsentation er relativt ensartede.

Det betyder også, at de understøtter en vis grad af retsfølelse, når den endelige karakter skal gives.

Hvorvidt de nuværende minimumskrav er de mest optimale, kan diskuteres - men det vigtigste er, at eventuelle ændringer i censorordningen stadig bevarer fælles faglige standarder, så vi som studerende er sikret et minimum af ensartet praksis og retssikkerhed, og når ordningen fungerer bedst, er censuren med til at hjælpe den studerende til at blive dygtigere på sit studie.

Derfor er censorordningen også værd at diskutere og forbedre.

I det følgende kommer fire bud på, hvordan vi sikrer og videreudvikler et stærkt censorsystem fremadrettet:

1. Styrkelse af den eksterne censors rolle efter eksamination
En af censorernes roller er at udarbejde rapporter, som kommer med forslag og kommentarer til forbedringer på de enkelte studier. Desværre er rapporterne af svingende kvalitet, og de bliver ikke anvendt systematisk.

Der findes dog gode eksempler på inddragelse af viden fra censorrapporter til at styrke kvalitetsarbejdet på de enkelte studier. De gode eksempler og den gode praksis skal udbredes, så viden fra censorrapporter i højere grad bruges til at udvikle kvaliteten af de enkelte uddannelser.

Derudover bør ekstern censur i højere grad tænkes som en del af helheden, når uddannelserne tilrettelægges. Ekstern censur kan medvirke til at give os studerende sparring i forhold til de områder, vi bør fokusere på fremadrettet i vores uddannelser.

Derfor er det vigtigt, at den eksterne censur også får en fremadskuende rolle. I mødet med en ekstern censor opstår der nemlig en mulighed for, at den enkelte studerende kan få en vurdering af, hvilke indsatser og interesser vedkommende kan forfølge resten af uddannelsen.

2. Opkvalificering af censorer
Censorernes kontakt til ledere og/eller ledernetværk på de enkelte uddannelser skal formaliseres, så censorerne altid er opdaterede på viden om udvikling af de enkelte uddannelser og udbud.

Formålet er at forbedre de eksterne censorers kompetencer og muligheder for at komme med konkrete kvalitetsforbedringer og sikre fremadrettet faglig sparring og feedback for den studerende.

Herudover bør uddannelsesinstitutionerne i højere grad udvikle politikker for opkvalificering af interne censorer, blandt andet for at sikre den studerendes retssikkerhed og feedback på baggrund af eksamen.

3. Kvalitetssikring af studieordninger
Der bør være faste procedurer for censorers inddragelse i kvalitetssikring og udvikling af studieordninger.

Gennem eksaminerne får censorerne et indblik i, hvilke delområder af studerendes faglighed, som har brug for et løft. Derfor skal de også høres ved ændringer og tilpasninger af studieordninger.

4. Institutionsakkreditering og censorordningen
Med overgangen til institutionsakkrediteringerne er samspillet mellem kvalitetssikring og de eksterne censorers afrapportering blevet en mere central faktor.

Det skyldes, at akkrediteringsprocesserne ikke tager stilling til den enkelte uddannelse, men i stedet institutionernes brug af censorrapporter, eksterne faglige eksperter, aftagerpaneler og så videre.

De eksterne censorer indgår derved som et væsentligt kvalitetssikringselement af den enkelte uddannelse.

Derfor er det en prioritet, at censorrapporterne udarbejdes, så de er velegnede til at understøtte kvalitetssikring og udvikling på den enkelte uddannelse.

debat@altinget.dk