Danmarks Evalueringsinstitut: Her er tre bud på, hvordan vi kan ændre optagelsessystemet
Her er tre bud på, hvad politikerne skal overveje at ændre i optagelsessystemet til de videregående uddannelser, skriver Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
Regeringen har i forlængelse af udflytningen af uddannelsespladser varslet en justering af optagelsessystemet, som skal modvirke en stigning i adgangskvotienterne og øget karakterpres blandt de unge.
Ud over denne overordnede målsætning er det tilsyneladende ganske åbent, hvilke konkrete ændringer regeringen har i tankerne, og hvilke udfordringer en eventuelt reform af optagelsessystemet skal adressere.
Så hvad skal politikerne fokusere på, hvis de ønsker at reformere optagelsessystemet? Her følger tre bud.
1. Giv flere ansøgere en reel "second chance"
På mange uddannelser udgør kvote to en beskeden andel af optaget. I alt optages omkring en ud af fire ansøgere via kvote to. På universiteterne er det 13 procent. Langt størstedelen optages altså alene på baggrund af deres karaktergennemsnit.
Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af optagelsessystemet fra 2020 viser tilmed, at hele tre ud af fire uddannelser også anvender karakterer til at vurdere ansøgerne i kvote to.
Der tegner sig dermed et billede af, at ansøgere med et lavt karaktergennemsnit reelt har ret begrænsede muligheder for at få en "second chance". Hvor problematisk det er, afhænger naturligvis af øjnene der ser.
Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering peger på, at muligheden for en "second chance" i Danmark er ganske indskrænket sammenlignet med andre lande.
Ved at styrke ansøgernes mulighed for en reel "second chance" kan man formentlig også afhjælpe noget af det karakterpres, mange unge oplever.
Man kunne for eksempel beslutte politisk, at karakterer ikke må indgå i vurderingen i kvote to, eventuelt kombineret med at øge andelen, der optages via kvote to. Eller man kunne basere en del af optaget på adgangsprøver, som man gør i Sverige.
Der er flere muligheder, men hvis man vil være sikker på, at det lykkes, bliver man formentlig nødt til at regulere det fra politisk side.
2. Lad karakterer i enkeltfag fylde mere
I dag kan uddannelserne se på karakterer i enkeltfag, når de optager ansøgere i kvote to. Men flere debattører har påpeget, at man bør lægge mere vægt på karakterer i enkelte gymnasiale fag i kvote et.
Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut har tidligere vist, at man på naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser kan opnå en bedre udvælgelse, hvis man inddrager karakterer i enkeltfag sammenlignet med kun at bruge karaktergennemsnittet.
Det er især karakterne i matematik A, fysik A og kemi A, der kan styrke udvælgelsen af studerende, som i mindre grad falder fra og klarer sig bedre fagligt på disse uddannelser. Resultaterne fra uddannelser på andre hovedområder er til gengæld mindre entydige.
Øget brug af karakterer i specifikke fag ville imødekomme kritikken om, hvorfor det for eksempel kan være vigtigt med 12 i oldtidskundskab, hvis man vil læse til ingeniør.
En ulempe kan på den anden side være, at karakterer i udvalgte fag lettere kan blive påvirket af tilfældigheder, for eksempel fordi klappen går ned, eller man trækker et særligt svært emne, sammenlignet med karaktergennemsnittet der er baseret på langt flere bedømmelser.
3. Investér i udvikling af kvote to
En tredje mulighed for at forbedre optagelsessystemet er at investere i udvikling af kvote to. Udover at de mange forskellige adgangskriterier i kvote to-systemet kan være vanskelige at gennemskue for de unge, eksisterer der kun begrænset viden om, i hvilken grad kriterierne virker efter hensigten.
Ministeriets evaluering dokumenterer, at de eksisterende kvote to-kriterier bidrager med noget andet end karaktergennemsnittet, ligesom Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at kvote to formentlig er med til at nedbringe frafaldet, som generelt er lavere i kvote to sammenlignet med kote et.
Kvote to består dog af en myriade af forskellige kriterier. Ikke alle kriterier fungerer lige godt, for eksempel i forhold til at forudsige de studerendes frafaldsrisiko. Der er derfor god grund til at styrke fokus på at undersøge betydningen af de kriterier der anvendes, og bruge det til at udvikle tilrettelæggelsen af kvote to-optaget.
Forskningsleder: Forskningen glimrer ved sit fravær i lovprocessen om Barnets Lov
IDA: Lad fakta tale, før dimittendsatsen slagtes
