Hempel Fonden og Unicef: Læringskrisen efter corona kan blive en global generationskatastrofe

Vi ved, hvad der skal til for at sikre, at børn verden over lærer de mest basale færdigheder i skolen som at læse, skrive og regne. Vi ved også, at udviklingen uløseligt hænger sammen med, at den unge generation uddannes.

Alligevel står vi over for en reel læringskatastrofe, hvor alt for mange børn mangler den grundlæggende læring.

Virkeligheden er, at millioner af børn i verden må dele skolebøger med fire andre klassekammerater. Der er op mod 80 elever i en klasse og ofte kun én lærer med begrænsede forudsætninger for at undervise. Læg dertil de over 250 millioner, primært piger, som slet ikke kommer i skole.

Resultatet er dyb læringsfattigdom, der viser sig ved, at 70 procent af de tiårige i verdens lav- og mellemindkomstlande ikke kan læse og forstå en simpel tekst.

På det afrikanske kontinent er situationen endnu mere alarmerende. Her er det fire ud af fem børn, der er ramt af læringsfattigdom. Ser vi alene på landene syd for Sahara, vurderes tallet at være ni ud af ti børn. Derfor har Den Afrikanske Union valgt at udråbe 2024 til uddannelsens år. For der er brug for positive og grundlæggende forandringer, hvis vi skal sikre børns ret til en bedre skolegang og forløse det afrikanske kontinents fulde potentiale.

Lav- og mellemindkomstlande fremmer basal læring

Under FN's generalforsamling i den forløbne uge har Unicef og Hempel Fonden offentliggjort en ny rapport. Den viser, hvordan 89 lav- og mellemindkomstlande arbejder for at fremme den grundlæggende læring.

Rapporten understøtter vidensudveksling mellem regeringer og fremhæver lande, der kan fungere som inspiration for andre.

Rapporten, der består af et nyt databaseret måleværktøj, 'The Foundational Learning Action Tracker', sammenligner landes bestræbelser inden for fem indsatsområder, som vi ved, er afgørende for at forhindre en global læringskrise:

• Alle børn skal indskrives og holdes i skole.
• Eleverne skal hjælpes med at indhente tabt læring og undervises på deres nuværende læringsniveau.
• Lærerne skal støttes og have de værktøjer, de har brug for.
• Elevernes og lærernes sundhed, ernæring og psykosociale velbefindende og trivsel skal beskyttes.
• Politiske tiltag, der understøtter ovenstående tiltag, skal fremmes.

Måleværktøjet kan bruges til at sammenligne indsatserne land for land og inspirere de nationer og beslutningstagere, som ikke er lige så langt med at prioriterer uddannelse i de grundlæggende færdigheder.

Vores nye rapport viser, at der på flere områder er sket fremskridt inden for det seneste år, når det kommer til at fremme den grundlæggende læring.

{{toplink}}

De største fremskridt synes at ske i landenes bestræbelser på at indskrive og holde børn i skole.

Knap halvdelen af de adspurgte lande fortæller, at de har indført landsdækkende kontantoverførsler eller andre former for støtte for at muliggøre skolegangen blandt børn i de dårligst stillede familier. 

Men rapporten tydeliggør også, at der er rigtig meget arbejde at gøre endnu.

For selvom der er sket fremskridt, har tre fjerdedele af de analyserede lande ikke oplevet nogen væsentlig fremgang i løbet af det seneste år. Dette gælder især for landene i Subsaharisk Afrika, hvor de største udfordringer fortsat findes.

Børn har ret til uddannelse

Lige nu er verdens stats- og regeringschefer samlet til FN's generalforsamling i New York for at genbekræfte deres forpligtigelse til de 17 verdensmål. Herunder verdensmål nummer fire, hvor det desværre går den forkerte vej med løftet om at sikre alle børn adgang til kvalitetsuddannelse inden 2030. Det anslås, at 300 millioner børn vil mangle basale færdigheder inden 2030.

Der er ingen tid at spilde, hvis vi vil forhindre, at læringskrisen, som blev stærkt forværret af COVID-pandemiens skolelukninger, udvikler sig til en global generationskatastrofe.

Vi ved, at den grundlæggende læring – at læse, skrive, regne og evnen til at samarbejde – er kritiske byggesten for børns, familiers, samfunds og kontinenters fremtid.

Uden en akut indsats vil millioner af elever være kommet så langt bagud i deres indlæring, at de aldrig vil kunne indhente det tabte.

Det vil øge risikoen for, at en hel generation kastes ud i arbejdsløshed og fastholdes i udsigtsløs økonomisk fattigdom.

Under lanceringen af vores rapport meldte undervisningsministre fra både Zambia, Uganda, Elfenbenskysten og Rwanda, at de er parate til at levere på de fem indsatsområder, som vi ved, der skal til for at forhindre en læringskatastrofe.

Nu ved vi, hvad der skal til, og vi har nogle af de vigtigste aktører klar til at arbejde for det – og det skaber et vigtigt momentum, som kan vende denne læringskrise til en mulighed for reel forandring. 

Vi arbejder for at hjælpe de lande, der er mest udfordrede, med at implementere de grundlæggende tiltag, som vi ved, der virker. Det er afgørende, at alle børn lærer basale færdigheder, og vi ser gerne, at flere vil støtte op om denne dagsorden – til fordel for ikke alene millioner af børn, men også for de familier, samfund og lande, som de vokser op i. Og til fordel for vores fælles fremtid.

{{toplink}}

debat@altinget.dk