Wammen er "pjattet" med Sigge Winthers nye model, der skal tæmme vilde problemer: "En ny måde at tænke på"
Tænketanken Invi har udviklet en ny model, der kan give beslutningstagere indsigt i viden fra de praktikere, der arbejder med samfundets helt store problemer i hverdagen. Altinget var med, da modellen blev præsenteret på Christiansborg.
Hvad ser psykologer og lærere som de væsentligste årsager til unges mistrivsel?
Og oplever ansatte i jobcentre, at det virker, når der er indført ny lovgivning til at løfte folk ind på arbejdsmarkedet, som ellers har stået udenfor i årevis?
En ny model skal hjælpe beslutningstagere med at få netop den type indsigt.
Tænketanken Invi præsenterede fredag sin nye model for vilde problemer, der skal indsamle synspunkter fra de praktikere, der står med problemerne i dagligdagen.
"Det afgørende spørgsmål for mig at se er, hvordan vi binder fordøren og bagdøren bedre sammen i politik. Altså hvordan al den debat, der foregår ved fordøren og al den politik, der bliver lavet, kan implementeres og faktisk blive til noget rigtigt ude i den virkelige verden," lød det fra tænketankens direktør Sigge Winther Nielsen.
Modellen skal blandt andet gøre politikere og embedsfolk klogere på årsager til problemer og løsninger og omfanget af et problems kompleksitet.
Men også hjælpe med hurtigere at få et indblik i, om deres indsatser virker, når det møder virkeligheden i implementeringen.
"Det er et stort spørgsmål for ofte sker der det, at vi vedtager noget, og så kommer du over i bagdøren, og så lever vi i flere år i mørke, hvor vi ikke ved, hvordan tingene bliver opsamlet derude," sagde Sigge Winther Nielsen.
En embedsmands erfaringer
Tidligere departementschef i Finansministeriet Peter Stensgaard Mørch fortalte under konferencen, at ministerierne hidtil har belavet sig meget på at tale med eksperter og repræsentanter fra organisationer for at få et indblik i, hvad brugere og praktikere oplever som problemer og muligheder i en given sag.
"Men vi har jo ikke haft et redskab, som det her til med et overskueligt tidsforbrug at inddrage så mange menneskers viden og få det systematiseret. Det har simpelthen ikke været på hånden tidligere. Så jeg ser det også som en ekstra mulighed," sagde Peter Stensgaard Mørch, der har været en del af følgegruppen til modellen.
{{toplink}}
Kunne du have brugt det, dengang du var departementschef? spurgte dagens moderator Søs Marie Serup Laybourn.
"Ja, helt klart, og jeg har også før Finansministeriet været departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Der lavede vi mange reformer, som handlede om mennesker på kanten af vores arbejdsmarked. På det område kunne det også have været gavnligt at supplere med," lød det fra Peter Stensgaard Mørch, der i dag er administrerende direktør i PensionDanmark.
Opløftet finansminister
Finansminister Nicolai Wammen (S) erklærede sig på konferencen da også "ret begejstret" for det nytænkende i modellen.
"Jeg er ret pjattet med denne her model forstået på den måde, at hvis vi ser på, hvordan vi har truffet beslutninger de sidste 50 år, så har der ikke været ret meget innovation."
Nicolai Wammen forklarede, at der jo ofte sker det, at man nedsætter en kommission, der kommer med anbefalinger, hvor politikerne så "rutinemæssigt" skyder de mest kontroversielle dele ned, hvorefter der opstår en debat, som måske kan udmønte sig i en politisk aftale.
"Noget af det, der tiltaler mig meget er, at man blandt andet også får et perspektiv fra dem, der er helt ude i frontlinjen, så det ikke alene er noget, der foregår herinde bag borgens tykke mure eller ude i ministerier og styrelser," sagde Nicolai Wammen.
"Og det lidt længere perspektiv er, at man også kan få brugernes, altså borgernes, perspektiv ind, og det tænker jeg bare er nogle rigtig vigtige elementer for os som beslutningstagere," fortsatte han.
Tænketanken har planer om, at også forskere og brugere over tid skal inddrages i modellen.
Samtidig håber finansministeren, at modellen kan give politikerne et hurtigere og mere nuanceret indblik i, om nye tiltag virker i praksis.
"Man kan lave meget på en lille Powerpoint, og man kan vedtage meget lovgivning, og så vil alle gøre deres bedste for at gennemføre det, men den viden, vi har om, hvordan det så rent faktisk virker ude ved sosu-assistenten, folkeskolelæreren eller sygeplejersken er for dårlig, og den kommer for sent," lød det fra Nicolai Wammen.
{{toplink}}
Om modellen
Tanken bag den nye model er at række ud med spørgeskemaer til flere hundrede relevante praktikere, som bliver bedt om med egne ord at give deres bud på den væsentligste årsag eller løsning på et problem.
En sprogmodel behandler herefter de kvalitative svar som kvantitative data og inddeler det i klynger af årsagsforståelser eller løsningsforslag, der minder om hinanden.
"Vi kører det igennem en sprogmodel, som omsætter fritekst til tal, og så beregner vi spredningen, og det giver os et tal, der fortæller noget om, hvor spredt problemforståelsen er blandt folk, der ved, hvad de taler om," forklarede Jacob Gerner Hariri, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, der har været med til at udvikle modellen.
Modellen har fire hovedfokusser, som den kan beregne tal for. Årsager. Løsninger. Skala (om problemet spreder sig over mange sektorer og administrative niveauer). Og konflikt (om der er mange modsatrettede holdninger til problemet). Og endelig kan modellen give et tal for, hvor komplekst et problem, beslutningstagerne står overfor.
Risiko for fejlfortolkning
Men kompleksiteten i modellen er i sig selv en udfordring, mener Maj Baltzarsen, partner i Analyse & Tal.
"Det er en meget, meget kompleks model. Jeg synes, det er svært, og jeg arbejder altså med at tackle vilde problemer med kunstig intelligens til hverdag," sagde hun.
Maj Baltzarsen, der også har været en del af modellens følgegruppe, ser blandt andet en risiko for, at resultaterne kan blive fejlfortolket.
"Der er et paradoks mellem, at modellen på den ene side er i stand til at spytte et meget simpelt tal ud, og på den anden side indhenter den en masse kompleks viden. Så hvor er det, man lægger snittet henne?" sagde hun og tilføjede:
"Tal har det med at råbe, og ord har det med at hviske."
"Det er en spændende balance, som modellen skal ud at efterprøve i virkeligheden."
Sigge Winther Nielsen fortalte, at tænketanken netop ønsker at skynde sig langsomt med modellen.
"Den skal ikke bare ud at leve et sted, fordi den kan. Vi vil have nogle bæredygtige samarbejder med helt centrale aktører. Betyder det så, at modellen ikke kan misbruges? Nej, det gør det ikke. Alle modeller kan misbruges," sagde han.
Ekstra tid til refleksion
Peter Stensgaard Mørch ser det som en af modellens vigtigste potentialer, at den kan bidrage til indimellem at trække lidt tempo ud af problemløsningen på Slotsholmen.
{{toplink}}
"Den behøver ikke at give alle svarene, men det giver tid til noget ekstra refleksion til at få øje på de steder, hvor man bør zoome ind og kigge nærmere," sagde han.
Den tidligere departementschef er dog samtidig bekymret for, om modellen bliver tilstrækkelig nem og hurtig at bruge, så politikere og embedsfolk finder det nyttigt og praktisk muligt at hive modellen ind i de ofte travle politiske processer. Og om der vil være et incitament til at efterspørge det, som modellen kan tilbyde.
Nicolai Wammen mener dog, at modellen passer "som fod i hose" til regeringens ambitioner om at tænke den offentlige sektor på "en helt ny måde" med mere frisættelse, tillid og større grad af lokal beslutningskraft.
"Det er enormt spændende, og hvad det præcis kan eller ikke kan, det er der jo ingen af os, der ved endnu, men det er en ny måde at tænke på, og det er et supplement, som, jeg tror, kan blive rigtig godt for de beslutninger, der skal tages," sagde han. {{toplink}}
Ny rapport fra Videnskabernes Selskab: Den faglige rådgivning på Slotsholmen får stadig dårligere kår
Fonde har med vilje præget Københavns metro for altid
