Glad Fonden og DH: Flexuddannelse for unge med handicap øger beskæftigelsen
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
I dag er Viktor en glad mand. Han har netop afsluttet sin flexuddannelse og er blevet tilbudt ansættelse i et topprofessionelt køkken.
Det lå ellers ikke i kortene, da han efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, der er en uddannelse for unge med handicap, var gennem mange praktikker, der aldrig førte til et job.
Nu har han gennem en to-årig flexuddannelse opnået kompetencer til at indgå succesfuldt på arbejdsmarkedet.
Fejlagtigt at skrotte succeser
Det samme sker for 80 procent af de unge på flexuddannelsen, der efter endt uddannelse er i beskæftigelse.
Men til trods for den store succes siden forsøget startede i 2018, er flexuddannelsens fremtid i dag uvis og står uden mulighed for optag af nye elever fra 2025.
En undersøgelse fra 2020 viste, at kun ti procent af de unge, der afsluttede en STU var i beskæftigelse et år efter endt ungdomsuddannelse, mens kun 20 procent var i beskæftigelse efter fire år.
En erhvervsrettet overbygningsuddannelse efter STU'en, som flexuddannelsen er et eksempel på, øger med andre ord de unges chance for at komme i beskæftigelse.
Vi kan altså som samfund gøre det bedre, hvis vi vil.
Med flexuddannelsen er Glad Fonden i samarbejde med store virksomheder og kommuner gået nye veje for at kombinere mulighed for erhvervsrettet uddannelse og en smidig overgang til arbejdsmarkedet for unge med kognitive handicap.
Det får betydning for en gruppe af unge, som ellers ikke har mulighed for en erhvervsrettet uddannelse – og derfor ofte har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Og som uden flexuddannelsen ofte vil blive tildelt førtidspension i begyndelsen af 20'erne.
Bevar flexuddannelsen
Flexuddannelsen er tilrettelagt og tilpasset unge, der har brug for struktur, forudsigelighed og tryghed. Og de unge opnår gennem de to år en faglighed, der får selvtilliden til at blomstre.
Den gode nyhed er altså, at det kan lade sig gøre at finde både en uddannelsesvej og en vej til fleksjob som fungerer for unge med kognitive handicap.
{{toplink}}
Den dårlige nyhed er, at flexuddannelsen ikke kan fortsætte som forsøg og derfor lukker ned, hvis ikke politikerne beslutter at gøre uddannelsen permanent.
De unge, kommunerne og virksomhederne er glade for uddannelsen, efterspørgslen er stor og en evaluering fra HBS Economics fra 2022 viste, er det en investering, der samfundsøkonomisk giver overskud.
Flexuddannelsen har som forsøg vist sig overvejende succesfuld og som en reel løsning.
Det er derfor helt afgørende, at flexuddannelsen sikres, så mulighederne og det positive samfundsbidrag kan fortsætte.
Det kræver, at politikere fremtidssikre flexuddannelsen gennem en forankring i uddannelseslovgivningen.
Uddannelse øger sandsynligheden for beskæftigelse. Det gælder for alle, men i særlig grad for mennesker med handicap.
Tænketanken DEA: Det bliver ikke let for politikerne at styre unges studievalg
SF: Det er mere en investering end en byrde at rapportere om bæredygtighed
