Vi undrer os

Af Karsten Kolding,
forbrugerpolitisk chef i Forbrugerrådet

Det sker ofte, at Forbrugerrådet undrer sig over, hvad der foregår. Et godt eksempel er sagen om det danske ernæringsmærke, der nu bliver skubbet ud til fordel for det svenske Nøglehulsmærke.

Vi undrer os over, at Dansk Erhverv, i sit indlæg her på Altinget.dk, skriver "... hele formålet med ernæringsmærket (var) at give forbrugerne en nem adgang til at finde det ernæringsmæssigt bedste valg, når de handler. Derfor er der kun én vinder i denne sag og det er forbrugerne, som nu har udsigt til at se nogle mærker, når de handler i butikkerne."

Nej, Dansk Erhverv - vi må korrigere: Formålet med ernæringsmærket har hele tiden været, at forbrugerne skulle have information om ALLE de fødevarer, de møder i detailhandlen. Også de usunde. Derfor undrer det os, at Dansk Erhverv kan mene, at forbrugerne er vindere i denne sag.

Ernæringsmærke - ikke kvalitetsmærke
Vi undrer os også over, at Dansk Erhverv skriver, at fortalerne for en negativ mærkning mangler at forklare, hvorfor en sådan mærkning skulle være bedre end positiv. Det er meget enkelt: Mærkningen skal ikke signalere, at nogle fødevarer er forbudte, men der er nogle man skal spise mindre af end andre. F.eks. fødevarer med højt indhold af fedt og sukker, som vi spiser alt for meget af i dag.

"Spis mindst"-delen af mærket er vigtig, fordi vi ved, at det netop er disse fødevarer, forbrugerne har sværest ved at vurdere. For mange af dem bliver markedsført som sunde, selv om de er fyldt med sukker, som f.eks. en del morgenmadsprodukter. For os er et vigtigt formål med mærket derfor, at det er en objektiv, sammenlignelig og troværdig modvægt til industriens røverhistorier.

Dansk Erhverv ønsker heller ikke en "Spis mindst"- mærkning af varer som primadonnaost, andepaté og græsk yoghurt. Her er det vigtigt at slå fast, at der er tale om et ernæringsmærke - ikke et kvalitetsmærke. Og det er altså ikke sundt at leve af primadonnaost, græsk yoghurt og andepaté. Det vil vi gerne fortælle forbrugerne.

Det kan bestemt også undre, at Dansk Erhverv selv laver sammenligningen mellem ernæringsmærket og miljømærker. Man skriver: "Vender vi blikket mod miljøområdet er der tale om positiv mærkning - og det er de fleste tilfredse med".

Ægte information om hårde hvidevarer
Jeg kan kun opfordre til, at Dansk Erhverv kigger nærmere på energimærkningen af hårde hvidevarer. Her er jo netop flere kategorier, der dækker alle niveauer. Også de hvidevarer, der bruger meget strøm. Her får forbrugerne ægte information på en let og gennemskuelig måde, der gør dem i stand til at træffe et kvalificeret valg. Den samme mulighed ønsker vi blot for fødevarer.

Men det, der undrer mig mest, er nok at Folketingets politikere valgte så ensidigt at lytte til industrien og detailhandlens modstand mod reel information. For husk: Nøglehulsmærket er ikke et kompromis, som Dansk Erhverv nødtvungent accepterer. Det er den løsning, detailhandlen ville have helt fra starten, længe før der overhovedet var tænkt på Spis-mærket. Hele processen er slået tilbage til start.

Selvfølgelig ville det da være bedst med et europæisk obligatorisk mærke. Og det er rigtigt - og forudsigeligt - at meldingerne var, at ingen ville bruge Spis-mærket. Altså når man spurgte brancheorganisationerne. Vi er dog overbeviste om, at når de politiske bølger har lagt sig, findes der virksomheder, som vil give forbrugerne ærlig information. Fødevarestyrelsen har allerede fået positive tilkendegivelser fra virksomheder uden om brancheorganisationerne

Denne udvikling kender vi allerede fra det tidligere danske S-mærke. Store virksomheder som f.eks. Arla, afviste i sin tid blankt at bruge mærket, da det blev lanceret. Det var først da Thise førte an med at bruge det, at det blev interessant og det begyndte at sprede sig. Derfor er det utroligt ærgerligt, at man efter 2½ års godt fagligt arbejde afliver et Spis-mærke, som kun har fået lov til at leve i 1½ måned.

Nedrivning af mærke undrer
Vi undrer os over, at Dansk Erhverv er lykkedes med deres nedrivningsprojekt af ernæringsmærket, efter at ministeren havde bygget et flot hus, som ingen nåede at flytte ind i.

At Dansk Erhverv ikke vil flytte ind, er vel ikke så mærkeligt. Men at ministeren og et politisk flertal også mener, at det nye og helt ubrugte hus skal rives ned, det undrer os!

debat@altinget.dk