SSI og KU: Myndighedernes stigende efterspørgsel på rådgivning skal følges op af ressourcer

Af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET)
Se afsendere i indlægget

Det veterinære beredskab blev overtaget af KU og SSI i løbet af 2019. KU og SSI samarbejder om opgaven under betegnelsen Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET). Hvordan det er gået de første år, kan læses i debatindlæg i Altinget af 26. marts 2021.

Veterinærkonsortiets faglige aktiviteter i 2020 tog udgangspunkt i en ydelsesaftale og et arbejdsprogram, som var aftalt i samarbejde med Fødevarestyrelsen inden årets begyndelse. Ydelsesaftalen lægger i de strategiske sigtelinjer vægt på betydningen af den animalske produktion i Danmark samt Danmarks internationale anerkendelse med hensyn til dyresundhed og fødevaresikkerhed.

Grundlæggende er konsortiets arbejdsopgaver opdelt i faglige indsatsområder så som alvorlige smittesomme husdyrssygdomme, fugleinfluenza, andre zoonotiske og enzootiske virusinfektioner, antibiotikaresistens og bakterielle infektioner, parasitære sygdomme og sygdomme i den vilde fauna samt sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr.

Sidstnævnte område varetages i samarbejde med DTU Aqua, som fortsat fungerer som både nationalt og EU referencelaboratorium på området. Der er således tale om en meget omfattende opgaveportefølje, og inden for hvert fagligt indsatsområde er konsortiet forpligtiget til at varetage forskning og generel kompetenceopbygning, udøve rådgivning af myndighederne (Fødevarestyrelsen), samt foretage diagnostiske aktiviteter i forbindelser med mistanker om og overvågning af smitsomme husdyrssygdomme.

De involverede medarbejdere arbejder således både med langsigtede mål for at opbygge viden, men de deltager også i beredskabet, hvor de med få dages eller timers varsel skal kunne løse helt konkrete opgaver inden for diagnostik og rådgivning, hvilket stiller meget store krav til fleksibilitet.

Hvad rammer os næste gang?
Covid-19 fyldte ressourcemæssigt meget inden for både rådgivning og laboratoriediagnostik i 2020, og med en ekstraordinær indsats af alle medarbejdere lykkedes det os at betjene myndighederne tilfredsstillende samtidig med, at vi varetog de aftalte årlige forpligtigelser.

Corona-epidemien har vist os, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt mandskab og kompetencer indenfor i denne sammenhæng virologi, virologisk diagnostik, epidemiologi og matematisk risiko modellering, men også at have forskere, som kender til husdyrsproduktion og husdyrsygdomme i dette tilfælde minkproduktion og minksygdomme.

I samarbejde med Fødevarestyrelsen prøver vi i de omtalte strategiske sigtelinjer at forberede os så godt som muligt på fremtiden. Således fremhæves globalisering og klimaændringer, som giver udfordringer for husdyrproduktionen, ligesom den stigende fokus på bæredygtighed medfører krav om ressourceoptimering blandt andet ved udnyttelse af nye foderkilder i husdyrproduktionen.

Men, vi ved jo ikke præcist, hvad der rammer os pludseligt næste gang – er det en ondartet smitsom husdyrssygdom som afrikansk svinepest eller mund- og klovsyge eller er det en ny zoonotisk influenza?

Godt forberedt på det ukendte
Det vigtige er, at vi skal være godt forberedt til både det kendte og det ukendte. For at være det, er det nødvendigt, at vi hele tiden sikrer, at vi har robuste fagmiljøer med forskere, der holder sig opdateret på den omfattende internationale viden, samt kan generere ny viden inden for alle indsatsområderne.

Derudover er det nødvendigt, at vi har et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at kunne varetage diagnostik, rådgivning, forskning og vidensopbygning i ”fredstid”, men også til at varetage alle nødvendige opgaver i forbindelse med eventuelle sygdomsudbrud, der truer husdyrene og husdyrerhvervet samt folkesundheden, når der er tale om zoonoser.

Dertil kommer, at vi også skal have den rette infrastruktur til aktiviteterne, herunder højklassificerede laboratorier til varetagelse af beredskab og forskning i alvorlige smitsomme husdyrsygdomme som for eksempel mund- og klovesyge, fugleinfluenza og klassisk og afrikansk svinepest.

Til infrastrukturen hører også et omfattende arbejde med hensyn til at sammenstille den enorme mængde data, som genereres lige fra virus-sekvenser, forekomst af sygdomme hos dyr og mennesker til demografiske forhold og andet, der kan have betydning for smittespredning. Denne samstilling stiller store krav til både teknisk og juridisk ekspertise.

Afsæt de nødvendige ressourcer
Nu hvor Veterinærkonsortiet går ind i det næste år af sin eksistens, ser vi, at myndighederne har et stigende ønske og behov for aktiviteter inden for såvel det diagnostiske beredskab som for udarbejdelsen af risikovurderinger og beredskabsplaner for nye trusselsbilleder.

Samtidig efterlyses konkret forskning og andre aktiviteter, der kan bidrage til at belyse muligheder og risici ved en eventuel fremtidig genetablering af en minkproduktion i Danmark, mulighed for sygdomsforebyggelse ved vaccination, forskning der kan gøre os i stand til at forudse, hvilke nye virus, der har zoonotisk potentiale, risici vedrørende nye vektorbårne sygdomme, forskning der understøtter en bæredygtig husdyrproduktion med nye områder som eksempelvis insekter som ny foderproteinkilde med mere.

Der er helt konkret udtalt behov for en omfattende videns-syntese om vurdering af agens med pandemipotentiale, deres betydning for henholdsvis dyr og mennesker, eksisterende overvågningssystemer nationalt og internationalt, relevante bekæmpelsesstrategier og deres effekt og meget andet. En sådan videns-syntese skal hjælpe os til at prioritere indsatserne.

Det hele er fantastisk spændende, og vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at imødekomme myndighedernes stigende efterspørgsel efter ydelser.

I den forbindelse kunne vi håbe på, at der fra politisk side var vilje til at afsætte de nødvendige ressourcer, der skal til for at sikre et tilstrækkeligt robust veterinært beredskab, der er i stand til at levere myndighedsbetjening af høj kvalitet både inden for kendte faglige problemstillinger, men også indenfor ukendte fremtidige trusler, så som infektionssygdomme hos dyr. Herunder, hvordan de kan forebygges og kontrolleres også uden, at det fører til udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer, som fortsat også er en trussel for folkesundheden.

debat@altinget.dk