Kolmos og Kjeld Hansen: MRSA burde have lært os lektien

Spredningen af svine-MRSA i Danmark er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når kødbranchen får lov at føre det store ord i kampen mod fremtidens zoonoser. MRSA-skandalen understreger behovet for at oprette en uafhængig zoonosestyrelse til beskyttelse af folkesundheden.

Svine-MRSA eller MRSA CC398 blev første gang konstateret i danske svinefabrikker i 2006. Siden da er de antibiotikaresistente CC398-stafylokokker spredt fra svinene over til tusinder af danskere, hvoraf mange aldrig har sat deres ben på en svinefabrik. I dag er så godt som alle konventionelle svinefabrikker smittede med MRSA.

Siden 2006 har flere end 12.000 danskere været smittebærere, mange har haft alvorlige infektioner og mindst ti patienter er døde. Situationen er nu så alvorlig, at op mod en tredjedel af alle MRSA-isolater fra patienter i dag har deres oprindelse i svinefabrikkerne.

Myndighederne fik ikke viden
Den udvikling kunne Fødevarestyrelsen have forhindret. Myndighederne i Norge gjorde det, men herhjemme lod Fødevarestyrelsen stå til, indtil det var for sent at gribe ind.

Hvorfor? Det afslørede en TV-dokumentar ’Den dag penicillinen ikke virker’ allerede i september 2016. Udsendelsen dokumenterede, hvordan Fødevarestyrelsens ledelse saboterede alle forsøg på at råbe politikerne op.

Det fremgik af udsendelsen, at de danske politikere aldrig fik den nødvendige viden om MRSA-bakterien, fordi Fødevarestyrelsen havde fjernet flere anbefalinger fra eksperter på DTU Fødevareinstituttet, som beskrev, hvordan den danske svineindustri kunne renses for de smittefarlige bakterier.

DTU anbefalede, at man begyndte med at rense de relativt få bedrifter i avlstoppen som et første trin i saneringen af MRSA fra resten af produktionen.  Anbefalingen byggede på internationale undersøgelser og på de norske erfaringer. Men Fødevarestyrelsen fjernede DTU’s anbefalinger og sagde til Folketinget, at der var brug for mere forskning i MRSA.

Landbrugets ord
”Det her var et problem, vi kunne have håndteret,” udtalte professor Frank Aarestrup i september 2016 til DR Nyheder. Aarestrup arbejdede på DTU og var med til at fremsende anbefalingerne om MRSA. ”Men i dag er smitten så udbredt, at vi nu nærmere står i en situation, hvor vi må lære at leve med MRSA CC398.”

To år tidligere var de ord lige præcis, hvad lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer havde krævet. I september 2014, hvor smittetallene for alvor eksploderede, udsendte daværende formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild sit ugentlige nyhedsbrev med overskriften ”Ingen vej tilbage.”

Merrild skrev: ”MRSA er kommet for at blive. Men det er diskussionen om vores egen indsats for at begrænse smitten også. Det gælder i medierne og hos myndigheder og regering. Vi skal gå ind i diskussionen med saglighed, men også med mest mulig politisk snilde. Det fortjener landbruget – og Danmark.”

Store huller i beredskabet
Denne forhalingsstrategi minder om Fødevarestyrelsens aktuelle håndtering af de Covid-19-smittede minkfabrikker. Hvorfor lod styrelsen smitten brede sig? Hvorfor destruerede styrelsen dyrene på de første tre smittede farme, men ophørte derefter med bekæmpelsen? Og hvorfor lod styrelsen smitten brede sig i de følgende måneder frem til 4. november, hvor statsministeren måtte dekretere aflivning af alle mink i landet?

Alle anmodninger om aktindsigt i forløbet har hidtil været mørkelagt, så offentligheden aner ikke, hvem der overtalte fødevareministeren til at vælge den skæbnesvangre kurs.

Nu banker den næste zoonose på dørene til de danske hjem, og det bliver sandsynligvis en virus af typen svineinfluenza A fra de danske svinefabrikker. Én af landets førende virologer, professor Lars Erik Larsen fra KU, advarer indtrængende mod denne tikkende smittebombe, der kan ramme når som helst. Den har været under opsejling siden 2011, og Fødevarestyrelsen har fulgt udviklingen gennem detaljerede kvartalsrapporter, men har intet gjort for at stoppe, endsige fjerne denne trussel.

Erfaringerne med svine-MRSA og Covid-19 i mink viser, at der er store huller i det eksisterende veterinærberedskab. Derfor er der brug for mere end blot et serviceeftersyn. Der er brug for et reelt zoonoseberedskab til beskyttelse af folkesundheden, inden den næste zoonose bryder ud.

debat@altinget.dk