Skal pølsen være "Made in Denmark" eller "Made in EU"
DEBAT: Forbrugerne har ret til at vide, hvor deres fødevarer er produceret, men mærkning af oprindelsesland holder samtidig protektionismen i gang i EU, skriver MEP Christel Schaldemose (S), der efterlyser løsninger på dilemmaet.
Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Danish bacon sælger godt i England på grund af kvaliteten. Og Danish er synonym for wienerbrød i den engelsktalende verden. Men hvilken vej skal vi gå med oprindelsesmærkning af vores fødevarer? Skal vi gøre det obligatorisk at skrive, hvor ingredienserne er fra, og hvor fødevaren er produceret, eller skal vi lade det være frivilligt for producenterne, om de vil have landemærke på?
Det er et af de spørgsmål, vi sidder og arbejder med i Europa-Parlamentet lige nu. Og selvom det umiddelbart lyder oplagt at gøre det obligatorisk at skrive oprindelsesland på enhver fødevare, så er det alligevel ikke helt så simpelt.
Forbrugerbevidst!
Helt grundlæggende er min automatreaktion, at landemærkningen selvfølgelig skal på. Vi forbrugere vil gerne vide, hvor varen kommer fra. Jeg kigger selv efter, hvor frugten, grøntsagerne, kødet og kaffen er fra. Og jeg fravælger visse produkter, hvis råvarerne er dyrket eller produceret i bestemte lande.
Nogle gange fordi valget handler om smag (kaffen), nogle gange fordi valget handler om kvalitet (der er kød i de tyske pølser), og nogle gange fordi valget handler at tage stilling til de vilkår, varen er produceret under.
Og jeg tror bestemt ikke, jeg er alene om at handle ud fra disse kriterier. Men der er også varer, hvor oprindelseslandet betyder mindre. Havregrynene må godt være fra Sverige, bare de er økologiske. Og de flåede tomater må gerne være fra Spanien, bare de er økologiske.
Handelshindring?
Jamen hvor er problemet så henne? Jo, problemet opstår ved, at når vi danskere helst vil købe dansk, er vi ikke ene om det. Franskmændene vil også helst købe fransk, og italienerne italiensk. Faktisk er det kendetegnende ved langt de fleste borgere i EU. Vi er mest trygge ved vores hjemmeproducerede produkter.
Men det vil samtidig også kunne blive en handelshindring. Det vil kunne gøre det sværere for os at komme af med danske fødevarer rundt om i EU, når der står "Made in Denmark" på varen. Et problem, hvis det afholder spanieren eller franskmanden fra at købe den, fordi eksportandelen af den danske fødevareproduktion faktisk er ganske stor.
Så lige pludselig bliver det, der egentlig er en grundlæggende forbrugerrettighed - nemlig at kende hvor varen kommer fra - en forhindring for dansk eksport, der faktisk kan koste arbejdspladser. Også selv om danske varer fra en kvalitetsmæssig vinkel sagtens kan stå til konkurrence.
Protektionisme?
Der er ingen tvivl om, at når det kommer til protektionisme, så er både franskmændene, tyskerne, italienerne og andre EU-lande både stærkere end os i antal og i øvrigt langt mere villige til at støtte deres eget lands produkt, end vi danskere er. For i sidste ende ved vi jo godt, at vi danskere vægter prisen på varen højere end noget som helst andet. Selv produktionsland.
Så det er et sandt dilemma, jeg står over for. Jeg ville egentlig gerne have begge dele: viden om, hvor varen er produceret henne og samtidigt bekæmpe den protektionisme, vi nu ser så meget af i EU, siden krisen fik tag i Europa.
Jeg har bare endnu ikke fundet den gyldne mellemvej. Gode ideer - Made in Denmark - modtages gerne.
Mere opmærksomhed på landskabet, tak
