Mere opmærksomhed på landskabet, tak
DEBAT: Der er brug for mere radikale løsninger, hvis fødevareproduktionen skal omlægges, skriver Kirsten Holst.
Af Kirsten Holst
Formand, Jordbrugsakademikerne
Landbruget må ikke tabe kampen om opmærksomhed til ventelister, bandekrig, grænsevagter og forbrug. Vi har brug for at sikre et bedre grundlag for den danske fødevareproduktion.
Året begyndte ellers så godt med fokus på Grøn Vækst, men når jeg ser aftalen om finansloven 2010, så savner jeg penge til den nødvendige hurtige indsats, der skal udtænke rammerne for fremtidens landbrug.
Uanset hvad man mener om landbrug, så må enhver have interesse i at finde balancen i arealanvendelsen. Regeringen formulerer selv balancen meget konkret:
"Danmark skal være et grønt vækstsamfund. Gennem investeringer i innovation og forskning i nye grønne løsninger skal vi forene et højt niveau af miljø-, klima- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig økonomi."
Tid for kommunalvalg
Konflikterne mellem miljø- og naturhensyn i forhold til en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion er en markant konflikt - ikke mindst i forbindelse med kommunernes miljøgodkendelser på landbrugsområdet. Det er jo tid for kommunevalg, og mange steder er der utilfredshed på dette område. Enten fordi sagsbehandlingen går for langsomt, eller fordi det er for let at få godkendelser. Det afhænger af øjnene, der ser.
Der er mange muligheder for at begå fejl. Der er da også investeret mange penge i landbrug, som med nutidens øjne er placeret mindre hensigtsmæssigt i forhold til landskabet eller følsomme naturområder. Vi risikerer, at disse investeringer går til spilde. Derfor skal vi have et grundlag for at styre udviklingen. Der skal være trygge rammer for landbrugets udvikling, og det betyder, at nye investeringer skal ske de steder, hvor det er bedst for både landskabet og miljøet.
Ikke nok på finansloven
En sådan løsning kommer også til at koste for erhvervet. Tiderne med fuld kompensation er ved at være forbi. Alle må betale, hvis vi vil omlægge dansk fødevareproduktion. De penge, der er sat af i aftalerne om finansloven, er langtfra nok. Både erhvervet selv og interesseorganisationer vurderer, at der er brug for meget mere radikale løsninger.
Man kan selvfølgelig sige, at en omlægning af landbruget tager så mange år, at indsatsen i de kommende to år er uden betydning på den lange bane. Men det forholder sig omvendt. Netop fordi det er en lang og svær proces, der bliver endnu mere vanskelig for hvert år, så er der behov for en god start, og det kræver flere penge. Det er ikke en udgift. Tænk på det som en sund investering.
Skal pølsen være "Made in Denmark" eller "Made in EU"
