Professor: Danmark bør udnytte sit potentiale inden for klimaneutralt landbrug – i stedet for at afvikle landbruget med CO2-skatter

Landbruget i Danmark står for cirka 35 procent af de samlede nationale udledninger af klimagasser. Det handler om udledninger af CO2, lattergas og metan, og udledningerne stammer fra mange forskellige kilder, herunder dyrenes fordøjelse, lagring af husdyrgødning, dyrkning af marker og dræning af lavbundsjord.

Grundlæggende er det mikroorganismer af forskellig slags og under forskellige betingelser, der er kilde til disse udledninger. Emissionerne skal derfor begrænses ved enten at ophøre med den landbrugsmæssige aktivitet eller ved at påvirke mikroorganismernes aktivitet og deres udledninger.

Spørgsmålet er derfor, hvor meget og hvordan kan vi reducere klimagasserne, samtidig med at vi bidrager til forsyning af en stadig voksende global befolkning med nærende fødevarer?

Det er estimeret, at de nuværende teknologier optimistisk set vil kunne reducere det nuværende landbrugs udledninger med 20 til 30 procent. Så der skal meget mere til for at komme i mål med målsætningen om meget væsentlige reduktioner inden 2030.

CO2-skat risikerer at flytte produktion til udlandet

Landbrugets grønne omstilling handler ikke kun om, hvordan klimagasser kan reduceres, men også om at begrænse udledninger af næringsstoffer, mindske brug af pesticider og at øge biodiversiteten i landskabet – samtidig med at der leveres fødevarer, bioenergi og biomaterialer.

Denne omstilling kommer ikke af sig selv, og der er mange tanker om, hvordan omstillingen kan understøttes og fremmes. Det fremføres således ofte af både miljøøkonomer og politikere, at en ensartet CO2-afgift vil være det vigtigste redskab til sikre emissionsreduktioner, fordi dette vil sikre ensartede priser på forurening og dermed incitamenter på tværs af sektorer.

Der er dog væsentlige problemstillinger i denne præmis, når det gælder reguleringen af dansk landbrug.

Det skal bemærkes, at landbrugets udfordringer i forhold til bæredygtighed har mange aspekter, hvoraf nogle også er lokale. Et ensidigt reguleringsmæssigt fokus på CO2 risikerer derfor at skævvride indsatser i landbruget i forhold til de mange andre problemstillinger.

Dansk landbrug er stærkt eksportorienteret med 70 til 80 procent af produktionen afsat på eksportmarkederne og samtidig en betydelig import af fødevarer. En beskatning af udledningerne i Danmark vil øge produktionsomkostningerne for danske landmænd, og dermed vil danske landmænd blive dårligere stillet konkurrencemæssigt på både hjemmemarked og eksportmarkederne.

Dette giver i sidste ende risiko for betydelig lækage af udledningerne, fordi produktionen flytter til andre lande med ringere regulering af udledninger og dermed i virkeligheden risiko for at udledningerne øges samtidig med at bidraget til at forsyne verden med fødevarer falder.

Kræver massiv forskningsindsats

Det er ganske vanskeligt præcist at opgøre udledningerne af klimagasser fra de landbrugsmæssige aktiviteter. For nuværende er opgørelserne på både bedrifter og nationalt niveau baseret på meget overordnede tilgange til udledninger af klimagasser, og der er et stort behov for udvikling af opgørelsesmetoder, der bedre afspejler forskelle mellem produktionssystemer og lokale jord- og klimaforhold.

Samtidig skal effekter af ændringer i management og teknologier naturligvis kunne afspejles i de kommende bedriftsbaserede emissionsopgørelser. Udledninger af klimagasser fra landbruget er mangeartede og komplekse, og derfor kræver udvikling af bedre opgørelsesmetoder en massiv forskningsindsats.

De nuværende opgørelsesmetoder har i virkeligheden aldrig været beregnet som grundlag for regulering udledninger. Der er her et meget stort udviklingsbehov, hvor det også er afgørende med et internationalt samarbejde, så disse metoder harmoniseres på tværs af landegrænser.

Danmark kan blive pioner inden for klimaneutralt landbrug

Det er brug for meget væsentlige investeringer i nye teknologier og produktionssystemer for at opnå de nødvendige reduktioner i klima- og miljøpåvirkning samtidig med at forsyning af fødevarer, bioenergi og biomateriale øges.

Dette kræver risikovillig kapital til både udvikling og implementering af teknologierne. En sådan kapital stilles kun til rådighed hvis der er rimelig garanti for afkast, og dette vil ikke alene afhænge af, hvordan dansk landbrug reguleres, men også af hvordan klima- og miljøaftryk på fødevarer vurderes på de globale fødevaremarkeder. Her er det afgørende, at der skabes ensartede retningslinjer på tværs af landegrænser for hvordan udledningerne opgøres.

Fødevaremarkedet er allerede globaliseret, og det bør afspejle sig i incitamenterne til udvikling af en bæredygtig produktion og forbrug af fødevarer.

Danmark er i den globale sammenhæng et meget lille land produktionsmæssigt inden for landbrug og fødevarer. Til gengæld har vi en meget stærk vidensbase på området og et økosystem med et meget tæt samarbejde mellem forskning, primærerhverv og fødevareindustrien.

Der ligger derfor et meget stort potentiale for, at vi i Danmark udvikler og demonstrerer løsninger til et klimaneutralt landbrug. Eksport af sådanne teknologier og systemer indeholder et langt større potentiale for at bidrage til klimadagsordenen end de reduktioner, vi kan lave i dansk landbrug.

Ambitionen må derfor være at udvikle bæredygtige løsninger snarere end at afvikle erhvervet.

Dette vil næppe blive tilfældet, hvis en CO2-afgift indfases, inden der er valide opgørelsesmetoder og skabt det fornødne forsknings- og innovationsmiljø til at sikre løsninger. Opgaven bliver derfor at skynde sig langsomt med CO2-afgifter på landbrugsområdet.

debat@altinget.dk