Minister vil drøfte forslag om at skære i støttekronerne til kødkampagner

Regeringen vil gerne være med til at diskutere, om antallet af offentlige støttekroner til kampagner for kød- og mejeriprodukter skal reduceres.

Det oplyser fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu i et skriftligt svar til Altinget.

”Jeg kan forstå, at flere af partierne løfter brynene, når de læser Klimarådets rapport. Og jeg er helt klar til at se på, om der bør ændres noget. Det vil jeg meget gerne drøfte,” skriver ministeren. 

Meldingen fra Rasmus Prehn kommer umiddelbart efter, at regeringens støttepartier SF, Enhedslisten og Radikale har ytret ønske om at stoppe den offentlige støtte til kampagner for kød- og mejeriprodukter.

Det sker, efter at regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet i en nylig rapport har problematiseret, at det offentlige i 2021 tildelte tre gange så mange midler til kampagner for animalske produkter som til vegetabilske fødevarer gennem landbrugets afgiftsfonde.

Den skæve fordeling ”modarbejder” nemlig regeringens egne officielle kostråd, mulighederne for at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og derigennem regeringens klimamål, pointerer Klimarådet.

{{toplink}}

Uklart, hvad regeringen mener

De nye officielle kostråd skal som noget nyt guide danskerne til at spise mere klimavenligt og blev præsenteret af fødevareminister Rasmus Prehn i januar sidste år.

Siden har ministeren adskillige gange fremhævet de positive effekter ved at følge rådene. Alene i den seneste uge har Rasmus Prehn sat fokus på kostrådene i et debatindlæg i Nordjyske og på sine sociale medier i forbindelse med en ny kampagnevideo fra Fødevarestyrelsen.

Altinget har derfor også i mere end en uge forsøgt at få et interview med fødevareminister Rasmus Prehn for at få svar på, hvad han mener om, at regeringens egne klimaeksperter vurderer, at det offentlige i øjeblikket modarbejder selvsamme kostråd.

Fødevareministeren ønsker dog ikke at stille op til interview.

Det har heller ikke været muligt at få uddybet, om ministeren selv mener, at der ”bør ændres noget”.

I sit skriftlige svar oplyser Rasmus Prehn dog, at det er en ”hjertesag” for ham, at danskerne spiser og producerer flere plantebaserede fødevarer.

Han henviser også til, at et flertal i Folketinget med landbrugsaftalen besluttede sig for af flytte 75 millioner kroner årligt fra landbrugets promilleafgiftsfond over i en ny fond for plantebaserede fødevarer. 

Støttes gennem fonde

Promilleafgiftsfonden for Landbrug er én af landbrugets 12 forskellige afgiftsfonde, og det er her igennem, at de offentlige midler til fødevarekampagnerne går.

Sidste år brugte fondene i alt knap 30 millioner kroner på at fremme efterspørgslen i den animalske sektor. Til sammenligning blev der sat cirka 10 millioner kroner af til afsætningen af produkter i den vegetabilske sektor.

Midlerne i afgiftsfondene består blandt andet af indtægterne fra de produktionsafgifter, der er pålagt de danske landmænd.

Ifølge blandt andre erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der administrerer flere af fondene, er disse afgifter at regne som landmændenes ”egne midler”.

Flere af midlerne kommer dog også fra indtægterne fra pesticidafgiften og en fast bevilling på finansloven. Det er især disse penge, som støttepartierne gerne vil omfordele.

Landbrugets promilleafgiftsfond har i de seneste år haft et årligt budget på cirka 250 millioner kroner. Foruden afsætningsfremme bruges mange af pengene på udviklings- og forskningsprojekter i landbruget og fødevareindustrien.

Læs mere om fondene i faktaboksen nedenfor.

arp@altinget.dk