Politisk garanteret biogaspris er afgørende for mere økologi

Af Evald Vestergaard
Økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening

Fødevareminister Mette Gjerskov har for nylig tilkendegivet, at hun vil arbejde for at sidestille biogasanlæg, der producerer energi og gødning af plantemateriale, med anlæg, som kører på husdyrgødning. De gældende regler siger, at biogasanlæg skal benytte mindst 50 procent husdyrgødning for at kunne opnå støtte til anlægsudgifter. Hvis de regler fastholdes, betyder det, at biogas primært vil fungere som "affaldshåndtering" af husdyrgødning. Mens vegetabilsk biogas, som økologisk landbrug har stærkt brug for handler om recirkulering af næringsstoffer og lokal energi- og gødningsproduktion. De gældende regler har været en effektiv bremse for økologiske/vegetabilske biogasanlæg og dermed også en hæmsko for den omlægning af landbruget til økologi, som begge sider af folketingssalen ønsker. Derfor er det positivt, at ministeren vil sidestille vegetabilsk-baserede biogasanlæg med gylle-anlæggene. Men en ting er støtte til opførelse af anlæg - noget andet er prisen for den energi, der produceres. Det er nemlig el-afregningsprisen, der skal sikre rentabilitet i anlægget, og det er dermed også den afgørende faktor for, om landmænd kan finde finansiering til etablering af de nødvendige biogasanlæg.

Skal biogasanlæg bidrage til at sætte skub i omlægningen til økologi, kræver det store investeringer. Investeringer de færreste landmænd kan klare på egen hånd, og som de derfor skal låne penge til. Kreditorer skal kunne se en rentabel driftsøkonomi i et biogasanlæg for at ville låne landmanden penge. Det er fint med støtte til at bygge økologiske biogasanlæg, men det forslår som en skrædder et vist sted, hvis ikke intentionerne følges til dørs med en el-afregningspris for den vedvarende og klimavenlige energi, som sikrer økonomien i driften dem. Det kræver en garanteret afregningspris på mindst 1,15 kroner pr kilowatttime for den strøm der produceres.

Øko-biogas kan gøre det ud for husdyrgødning
Det kniber med tempoet i omlægningen af landbrugsarealer til økologisk drift - især inden for planteavl. En del af forklaringen er en skævvridning af husdyrproduktionen i Danmark. De fleste køer er i Jylland, og de økologiske planteavlere i resten af landet har derfor ikke adgang til den husdyrgødning, de er helt afhængige af, da de ikke må anvende kunstgødning. Økologisk landbrug er i dag især udbredt i områder med mange kvægbrug. Det er således i Jylland, vi finder 85 procent af landets økologiske areal. Kvægbrugeres fordel er, at de dyrker både kløvergræs og andre afgrøder, hvilket er et alsidigt og robust dyrkningssystem. Kløverplanterne fikserer kvælstof fra luften og gøder dermed jorden. I køernes vom bliver kløvergræsset så til gylle, som landmanden kan gøde kornmarkerne med. Det danner samtidig grundlag for økologiske planteavlere i mælkeproducenternes nærområde, som kan bruge noget af kvæggyllen til at gøde deres marker med.

En planteavler, der ingen køer har, kan ikke udnytte kløvergræsset på samme måde. Og det går derfor trægt med at få mere økologiske planteproduktion i det kvægfattige østlige Danmark. I koens vom arbejder de samme bakterier som i et biogasanlæg, og biogasanlægget kan ligesom en ko omdanne kløvergræs til gødning og således spille samme rolle som en kvægbesætning - altså udnytte energien i kløvergræs, omdanne den til gødning og skabe forudsætninger for mere økologisk produktion i praktisk talt hele landet.

Sidegevinster for miljø og klima
Det vil være en forholdsvis lille, men yderst effektfuld investering for samfundet med en ordentlig pris for vegetabilsk biogas-energi. Det vil bane vejen for et mere klimavenligt landbrug, øge den økologiske produktion og samtidig løse de udfordringer, der ligger i miljøvenlig pleje af naturarealer. Vi har flere hundrede tusinde hektar plejekrævende naturarealer. I de områder ophobes miljøskadelige næringsstoffer, og der er brug for pleje af disse områder. Her kan biogas spille en vigtig rolle.

En god og miljørigtig måde at bruge naturarealerne på er at høste græsset og bruge det til biogas. I stedet for køer, kan det i fremtiden være biogasanlæg, som kommer til at fordøje "foderet". Planterne kommer ud i den anden ende af biogasanlægget som næringsrig gødning. De næringsstoffer, der lige nu er et problem for miljøet, kan på den måde blive en energiressource og egnet gødning for økologerne på dyrkningsarealer, hvor de gør gavn i stedet for skade. Bæredygtig udnyttelse af græsarealerne til energi og mobile næringsstoffer vil være en innovativ metode til også at fremme produktionen af økologiske fødevarer. I morgen kommer regeringen med sit energiudspil, og det skal blive interessant, om det indeholder en fremadrettet og motiverende el-afregningspris, som kan stimulere den nødvendige udvikling og etablering af økologiske/vegetabilske biogasanlæg.

debat@altinget.dk