Offensiv økologisk dagsorden

Danmarks nye målsætning om at gøre de offentlige køkkener økologiske vil give Danmark international førertrøje på. Det er befriende, at regeringen i Finansloven for 2012 starter med et mål om at gå forrest med egne indkøb i offentlig regi. Hvis man politisk ønsker mere økologisk landbrug i Danmark, er det på sin plads selv at handle, som man ønsker andre skal gøre det. Tak for det!

Det glæder mig, at mange års konkrete erfaringer i København og omegn nu bliver anvendt nationalt. I København har vi igennem flere år med succes arbejdet med at omlægge de offentlige måltider til økologi. Det er en omlægning, der har betydet, at økologien er blevet indført inden for de eksisterende budgetter for mad og måltider. Og ved målingen i sommer udgjorde økologiprocenten i Københavns fødevareindkøb ca. 70 % af det samlede kommunale indkøb på 300 mio. kroner. Bag tallene kan det læses, at over 200 daginstitutioner i København har mere end 90% økologiske indkøb. Blandt plejehjemmene, hvor omlægningen ofte beskrives som svær, er der i København 10 plejehjem med eget køkken, som har over 75 % økologi. Men København er ikke det eneste sted der har vist, at hvor der er vilje, er der en vej. I f.eks. Albertslund, som har landets højeste økologiprocent på 77, har processen været den samme som i København.

Handlekraft er et succeskriterium
Fælles for København og Albertslund er, at der har været nogle handlekraftige og modige politikere, som har taget beslutning om at de måltider, de har ansvaret for skal være økologiske, og så har de prioriteret ressourcer til omlægning. Denne prioritering og vilje fra kommunalpolitikerne er en forudsætning for at omlægningen kan blive en succes, fordi det sender et vigtigt signal til embedsmænd og køkkener og giver omlægningsinitiativerne et afgørende mandat.

Hvis man ser ud over Danmarkskortet og zoomer ind på landets kommuner, er det tydeligt, at hvis man ikke træffer en klar beslutning, så bliver økologi blot til hensigtserklæringer. "Mest muligt, helst - eller skal fremme" er tydeligvis ikke nok. Der er gået 20 år, siden de første køkkener blev omlagt til økologi inden for budgettet - men denne viden og omlægingsmetode er ikke slået igennem, hvilket kan ses ved at det er under 10 kommuner der for alvor anvender økologiske fødevarer. Der skal sættes tal og tid på hensigten.

Herefter kan det konkrete omlægningsarbejde i institutionerne begynde. Det er et arbejde der handler om motivation, forandring og faglighed. Institutionerne og køkkenerne skal overbevises om, at økologien giver god mening - ikke kun for økologien og grundvandets skyld, men også for køkkenernes fagligheds skyld. Øget faglig kunnen i køkkenerne er en af de meget positive sidegevinster ved omlægningen og det er ofte også en forudsætning for at kunne lægge om.   

Økologisk omlægning giver flere gevinster
Omlægning er en positiv rationalisering af køkkendriften - fokus er ikke på at spare penge for pengenes skyld, men på at finde plads til økologien. Og faktisk er der en sammenhæng mellem at jagte økonomien og økologien. Denne sammenhæng ses f.eks. når køkkenerne bekæmper sit madspild, anvender årstidens grøntsager i stedet for at få dem fløjet ind, og reducerer anvendelsen af kød til det ernæringsmæssigt anbefalede. Foruden at denne proces har en klar positiv effekt på grundvand og CO2 udslip, så har den også stor indvirkning på køkkenernes faglige udvikling, hvilket i sidste ende betyder bedre kulinarisk kvalitet og mere ernæringsrigtigt mad.

Jeg glæder mig til at medvirke i at sikre mere økologi uden for Københavnsområdet. Og det vil fryde mig, hvis de økologiske produkter fremover ikke blot dyrkes i Jylland, men også spises der.

debat@altinget.dk