Fra madspild til måltider

"Det er Anne-Marie fra fødevareBanken. Vi er der om ti minutter," lyder det i mobiltelefon, mens fødevareBankens kølebil er på vej til kvindehuset nord for København. Men før det var kølebilen forbi to af fødevareBankens fem faste daglige fødevarepartner for at hente deres overskudsfødevarer. Kølebilen er helt fyldt op. To tredjedele består af frugt og grønt samt brød og en tredjedel mejeriprodukter og kød. Alt sammen gode proteiner og masser af vitaminer, som socialt udsatte borgere alt for ofte må undvære.

fødevareBankens mål er at tackle to samfundsmæssige udfordringer: dels den store mængde friske spiselige fødevarer, som dagligt ender som affald, og dels hjælpe de befolkningsgrupper, som lever med madfattigdom.

Altid friske varer
Friske overskudsfødevarer er fødevarebranchens betegnelse for fødevarer, som man ikke kunne nå at få solgt og distribueret. Flere elementer er medvirkende til, at der kommer overskudsfødevarer såsom udbud og efterspørgsel, kundegarenti før mindsteholdbarehedsdatoen og maskinelle fejl. Eksempelvis kan et mejeri, som markedsfører sig med salg af frisk mælk til sine kunder, selvfølgelige ikke sælge tre dage gammel mælk til sine kunder til den halve pris, når frisk mælk efterspørges. Det vil underminere mejeristvaremærket med risiko for manglende kundegrundlag. Derfor vælger netop det mejeri at donere deres overskudsmælk til fødevareBanken før mindsteholdbarhedsdato, istedet for at hælde det ud i vasken.

Kundegarantien er købers garanti for, at hvis du tager den første vare på hylden, er du sikker på, at du mindst har x antal dage/uger/måneder til spise maden i, før den passerer mindsteholdbarhedsdatoen. Et tidsspænd, som er forskelligt fra, om du er kunde i det lokale supermarked eller kunde hos grossisten, eller om du er grossisten, som køber af producenten. Alle har sine krav om, at fødevarer er friske og af god kvalitet, inden de skal anvendes og bliver spist op.

Salg efter mindsteholdbarhedsdato vs. mindre madspild
I sommer havde den tidlige regering iværksat en høring om ophævelse af forbud om at sælge eller donere fødevarer efter mindsteholdbarhedsdato. Branchefolk talte for og imod, og hvis det blev til noget, så ville medlemmerne hos Dansk Erhverv holdes ansvarsfri. Al snakken gjorde slutforbrugerne mere forvirrede end før. Hos fødevareBankens fødevarepartnere er meldingen ganske klar: absolut nej tak, vores kunder forlanger kvalitetsgaranti på de varer, de køber, derfor vælger vi at donere vores overskudsfødevarer før mindsteholdbarhedsdatoen, en løsning som beskytter alle. Forslaget blev nedstemt før sommerferien.

Debatten var god, for den minder os om, at det er en fælles opgave at deltage aktivt i reduceringen af madaffald. Især når vi har borgere, som hver dag må leve i madfattigdom.

En ophævelse af den nuværende lovgivning vil ej heller bidrage til mindre madspild. Vores kollegaer i de andre EU-lande fortæller os, at det ikke giver mindre madspild, derimod er der opstået en gråzone af format, hvor seriøse aktører i fødevarebranchen har meldt hus forbi og stille skærpede krav til grossisten og detailleddet til destruktion af deres fødevarer. Den eneste vinder i denne sag er dem, som ønsker at profitere. Hvis man spekulerer i fødevarer efter mindsteholdbarhedsdato, har man så rent mel i posen?

Fødevarebanker og fødevareindustrien har arbejdet sammen i fællesskab og udviklet systemer og procedurer for at sikre, at gode overskudsfødevarer, som ikke kan sælges, men er egnet til konsum, ikke ender som madspild.

I Danmark har vi allerede helt lovlige procedurer, som sikrer, at kvalitetsprodukter efter mindsteholdbarhedsdatoen kan doneres og fordeles blandt samfundets svageste uden risko for helbred eller afsigelse af ansvarsfordeling blandt partnerne. En procedure, som ikke kræver ændring af lovgivningen om mærkning af fødevarer.

Doneret før mindste holdbarhedsdatoen
Til dato er der siden september 2009 over 355 tons spiselige overskudsfødevarer, som er blevet til 845.000 middagsmåltider. Maden er blevet sat på bordet for socialt udsatte borgere i stedet for at blive brændt af. I alt har 45 fødevarevirksomheder bidraget med deres spiselige overskudsfødevarer, som er blevet fordelt mellem 43 modtagende brugerorganisationer, som hjælper over 4000 mennesker dagligt. Udviklingen er stigende og viser en helt ny etisk værdikæde, hvorved man i fællesskab er med til at tage socialt ansvar.

I dag har vi kun ressourcer til at modtage under 1% af de overskudsfødevarer, som er til rådighed. Det er vores opfordring, at både regeringen og fødevarevirksomhederne tager kontakt med os for at samarbejde på at reducere den enorme mængde mad, som går til spilde, mens vi samtidig hjælper vores samfunds sårbareste med gode friske overskudsfødevarer.

I Sverige kan man administrere tre momssatser: 6 % på fødevarer, 12% bøger og tidsskrifter, 25% på alt andet. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det?

debat@altinget.dk