Øko-pakken: Markant lyspunkt
Direktøren for Økologisk Landsforening mener, at regeringens og Dansk Folkepartis øko-pakke er et stort skridt fremad.
Paul Holmbeck,
direktør for Økologisk Landsforening
Aftalen mellem Dansk Folkepartis Christian H. Hansen og fødevareministeren om en "øko-pakke" er et markant initiativ for økologisk fødevareproduktion, og den vil styrke både markedet for økologiske fødevarer og udbredelse af økologisk landbrug.
På grund af nogle interne drøftelser i regeringen har aftalen ikke endnu set dagens lys. Men når landdistriktsprogrammet alligevel er forsinket med næsten et år, kan vi godt vente et par dage mere.
Aftalen placerer økologisk fødevareproduktion som en central strategi i Danmarks landdistriktspolitik.
Baggrunden er de økologiske landbrugs og virksomheders bidrag til en række målsætninger i landdistriktspolitik: Forbedringer for naturen, kvalitetsudvikling i fødevareproduktion, dyrevelfærd, beskyttelse af vandressourcer, samt erhvervsudvikling og beskæftigelse i landdistrikterne. I EU-sprog er økologisk landbrug "det multifunktionelle landbrug".
Øko-pakken markerer, at regeringen vil bruge økologisk fødevareproduktion som en løftestang for landdistrikterne. Og at den vil bruge landdistriktspolitik som løftestang for økologi.
Øko-pakken indeholder blandt andet 27 millioner kroner årligt frem til 2013 til udvikling af markedet for økologiske produkter. Det omfatter økologiske eksportfremstød og en styrket markedsføring på hjemmemarkedet, herunder i detailhandelen, cateringssektoren og direkte salg fra de økologiske gårde. Og der er et særligt initiativ, der støtter mikro- og små økologiske virksomheder i deres produktudvikling, distribution og markedsføring.
Aftalen omfatter desuden en række mindre politiske aftaler om økologisk forskning og udvikling.
Aftalen sender et positivt signal til de landmænd, der overvejer omlægning til økologi.
Øko-pakken fastholder og forbedrer "omlægningsstøtten", en særlig omlægningshjælp til landmænd i de først to år, hvor landmanden har de ekstra omkostninger ved økologisk drift, men endnu ikke må sælge sine varer som økologiske. Og ordningen åbnes nu for alle landmænd.
Øko-pakken er et markant lyspunkt i et ellers unødig stramt landdistriktsbudget.
Med henvisning til dansk landbrugs konkurrenceevne, fravalgte regeringen anvendelse af frivillig modulation, hvor Danmark kan omprioritere en del (1, 2 eller 20 procent) af landbrugsstøtten til andre formål i landdistrikterne. Det fik oppositionen til at forlade forhandlingerne.
Men ved kun at udnytte 60 procent af den mulige ramme for EU/Dansk støtte til landdistrikterne i 2007 og 2008, har regeringen også i praksis fravalgt mulighederne i den obligatoriske modulation, som implementeres i alle EU-lande.
Regeringen har sat rammen på 520 millioner kroner de første to år, når en jævn fordeling af den samlede budgetramme 2007-2013 kunne muliggøre anvendelse af 900 millioner kroner årligt.
Det har lagt et urimeligt pres (nedad) på alle ordninger for miljø og udvikling i udkantsområderne. Selv om det lykkedes at undgå større nedsættelser af satser i ordningen for miljøbetinget støtte, tillod rammen ikke afsættelse af en tilstrækkelig sum til den udvidelse af det økologiske areal, som er mulig og nødvendig.
I praksis forventer Økologisk Landsforening, at når der kommer flere nye økologer end ventet, at forligsparterne takler udfordringen i at finde yderligere midler til miljøordningen.
Men som en, der elsker naturen med skov og vandløb, og som ønsker både erhvervsudvikling og socialudvikling i landdistrikterne, står jeg alligevel tilbage med stor undren over, at regeringen har valgt at udskyde anvendelse af de nye landdistriktsmidler, som alle - landbruget, lokal ildsjæle, ø-boer, landsbyer og naturen - længe har ventet på.
