Bedre ernæringsoplysning til forbrugerne
Debat: Forbrugerne skal have lettere ved at vælge sundt i en travl hverdag. Forbrugerministeren mener, ernæringsmærket er et skridt fremad.
Af Lars Barfoed (K),
familie- og forbrugerminister
Vi danskere lever ikke altid sundt nok. Ofte køber vi ind efter en lang arbejdsdag, og har ikke tid til at nærlæse næringsdeklarationer og ingredienslister. Det er helt afgørende, at forbrugerne har mulighed for at træffe deres valg på et gennemskueligt og oplyst grundlag.
Derfor har jeg taget initiativ til at få udarbejdet et enkelt og letforståeligt ernæringsmærke. Mærket opdeler fødevarerne i 3 grupper - spis mest, mindre og mindst. I øjeblikket er det under notifikation i EU, og jeg forventer at kunne lancere det i begyndelsen af 2007.
Ernæringsmærket er ikke tænkt som en erstatning for næringsdeklarationen, men derimod som et enkelt redskab, der kan hjælpe forbrugeren til at gennemskue, om et produkt i større eller mindre omfang bør indgå i den daglige kost. Kriterierne er opstillet ud fra objektive målinger af varens indhold af fedt, mættet fedt, sukker, kostfiber og salt.
Det er en fælles opgave for producenter, detailhandel, forbrugere og politikere at gøre det nemmere for forbrugerne at træffe oplyste valg. Jeg tror ikke på, at vi får danskerne til at spise sundt og ernæringsrigtigt udelukkende ved at løfte pegefingeren og kræve forbud. Vi skal tværtimod informere, bearbejde holdninger og give reelle muligheder for at træffe sunde valg i hverdagen.
Vi gør allerede en hel del, for eksempel oplysning om de otte kostråd og inspiration til kostpolitik på arbejdspladser, kommuner, skoler og daginstitutioner. Derfor skal det nye ernæringsmærke ses som et supplement til den indsats, der allerede foretages.
Industrien fremfører ofte det synspunkt, at ingen fødevarer i sig selv er usunde, men at vi blot skal spise mindre af nogle fødevarer frem for andre. Det synspunkt er jeg enig i. Der skal være plads til at spise chokolade og kage engang imellem, men vi har ikke godt af at gøre det hver dag. Ernæringsmærket afspejler derfor netop, hvilke fødevarer, der i større eller mindre grad bør indgå i den daglige kost.
Forbrugerne har brug for hjælp til at foretage hurtige valg i indkøbssituationen. Det er juridisk ikke muligt at gøre mærkningsordningen obligatorisk. Det er derfor op til industrien selv at sætte mærket på deres produkter og på den måde give forbrugerne bedre oplysning.
Jeg mener, at industrien og handelen bør tage et medansvar i forhold til befolkningens kostvaner, også selvom valg af livsstil i sidste ende er den enkeltes ansvar. Jeg vil derfor opfordre industri og handel til at se mulighederne frem for begrænsningerne i det nye ernæringsmærke.
Det er i vores fælles interesse, at forbrugerne får lettere ved at vælge sundt - også når det skal gå stærkt.
