Fødevareforandring

Af koncerndirektør Michael Stevns, Arla Foods amba

Da jeg gik på gymnasiet fik forfatteren, vendelboen Knud Holst mig ofte til at drømme om at finde den store nøgle til verdens sammenhæng. Inspirationen kom fra bagsiden af min kemi-mappe, hvor der var trykt et af hans digte. Første vers lød: "Den jord du bor på er også andres - Hvem skal bestemme om den skal forandres?"

Ordet forandring er jo om noget kendetegnende for den globale fødevareindustri. Om det er til det bedre eller det modsatte er naturligvis et spørgsmål om politisk overbevisning, om tro og om man i det hele taget er tilstrækkeligt oplyst og indsigtsfuld for at kunne tage stilling. Men 'fødevareforandring' er også en svær størrelse at fange, analysere, forstå og tage stilling til.

Prøv bare at se her:

Hvad ville en helt almindelig dansker anno 2006 mon tænke, hvis følgende postkort dumpede ind gennem brevsprækken i dag:

Slagelse, oktober 2016

Kære Josephine!

Ja, nu undres du nok over at få det årlige papirbrev fra mig allerede nu, - to måneder før jul, men jeg fik lige lyst til at fortælle dig om, hvordan min hverdag er blevet efter jeg flyttede til Berlin i august og startede hos GlobeFood GmbH.

Min arbejdsplads er ejet af en blanding af indiske og arabiske investorer ligesom de fleste andre selskaber i fødevareindustrien eller hvad man nu skal kalde vores industri. Sælger vi mad, drikkevarer, sundhed, oplevelser eller bare fysiologisk tidsfordriv med smaskelyde? Jeg synes i hvert fald, at konkurrenterne både kommer med vand, kosmetik, film, forlystelser, medicin og meget andet på deres salgsvogne.

I sidste uge havde jeg en heldig hånd med noget af min aktieportefølje. En af verdens største medicinalvirksomheder købte alle aktierne i Kohave A/S. Farmadrengene kunne efterhånden ikke få nok indtjening ud af deres egen forskningspipeline og fik langt om længe øjnene op for naturens egne, genialt komponerede madmolekyler. Så nu ruller lavinen. Hvem mon bliver købt næste gang?

Har du i øvrigt smagt de nye kartofler? Du ved, dem hvor skrællen er så tynd, at den nærmest hænger i laser på de gule, velsmagende knolde. Hvordan kunne man dog leve før i tiden, da der var sæson mig her og sæson mig der. Nu kan vi heldigvis få det hele, når vi har lyst. Tænk dig, en Samsøkartoffel er kun et klik og få timer væk.

Jeg prøvede lige konceptet af, da vi var på Elba i juni. Via min PDA bestilte jeg Guldbagerens håndværkere med Riberhus til morgenmad. Dagen efter kl. syv blev det hele leveret, hvad gi'r du?

Jeg ved ærlig talt ikke, om det var særligt politisk korrekt at bruge så meget energi på denne leverance, men hvad pokker, regeringen har jo langt om længe indset, at det ikke nytter at holde de nye energiformer væk fra brugerne. Se bare bioethanolen, den koster jo stort set ingenting længere i forhold til de fossile fætre.

Selvfølgelig nød vi mest de lokale herligheder i ferien, men der er visse ting på nødvendighedslisten, som jeg bare må ha'. Der går godt nok noget mere af min disponible indkomst til mad, end da jeg boede i Danmark. Men det kunne da også kun gå den vej. Er du ved at komme ud af lavkvalitets-kokonen og blevet villig til at betale for din sunde kræsenhed?

Jeg vil slutte for denne gang, da jeg skal med min "70+ klub" ud på dagens 10 km walk-and-talk. Hav det godt og husk nu mælken!

Kærlig hilsen
Onkel Knud

Der er ingen tvivl om, at forandringen af den danske produktion og udbuddet  af fødevarer går stærkere i øjeblikket, end den menige forbruger nok er klar over. Teknologien kommer til at betyde ændrede bestillings- og distributionsmuligheder. Salgskanalerne polariseres endnu mere mellem hyper-/discountmarkeder og så de små lokale udsalgssteder. Produktionen ligeså mellem importprodukter alle steder fra og så sognets mikroproducenter.

Forbrugerne får flere valg. Men det bliver ikke nemmere at være forbruger. Det bliver tværtimod vanskeligere, hvis attituden til investering i spisekvalitet forbliver lige så ringe, som den er nu. Der mangler ganske simpelt sammenhængskraft mellem ens nedarvede instinkter for næring og nydelse og så den faktiske adfærd bagved indkøbsvognen.

Der tales så meget om de hastigt skiftende trends i måltidet. Nuvel, der er da mange diller om dit og dat. Fusionsmad, café latte, små retter og småretter, smoothies, økokød og silkeskårede selleri. Jeg er vokset op i tresserne og halvfjerdserne under måltidsparolen: "Maden skal være sund og velsmagende. Retterne skal være velkomponerede". Da de fleste af os - til daglig i hvert fald - kun spiser én ret til måltidet, så er det det sidste kun et spørgsmål om portionsstørrelse og visuel anretning. Og med hensyn til det sunde og velsmagende, må man da forvente, at det er universelle og langtidsholdbare attributter. Men alligevel vælger den typiske danske forbruger at lulle sig ind i selvbedrag og manglende skyldfølelse. Næ nej, skiferien, den seneste ny gadget til fars bil, og ginkgo biloba-træet til 478 kr skal der naturligvis være råd til. Så må maden komme i anden række.

George Bernard Shaw har engang sagt, at det fornuftige menneske tilpasser sig selv til omgivelserne, at det ufornuftige menneske tilpasser omgivelserne til sig selv, og at al fremskridt afhænger af det ufornuftige menneske.

Fødevareforandring kan vi åbenbart selv være med til som individ. Hvis vi altså tør.

Hvad med at lave et eksperiment den næste måned. Forlad fornuftens land og køb ind med dine sanser og instinkter i stedet for. Fordobl den gennemsnitlige indkøbstid fra 10 min. til 20, tilberedningstiden fra 30 til 60, og selve måltidets indtagelse fra 15 til 30 minutter. Det vil være en ekstra investering i tid på cirka én time om dagen. Finansier den med lidt mindre tid foran tossekassen eller uddeleger nogle flere af husets pligter. Det koster nok også lidt mere. Finansier dette med mindre forbrug af slik, sodavand og chips. Eksperimentet er dog ikke uden risiko. Sandsynligheden for en varig adfærdsændring er stor.

debat@altinget.dk