Nye tal: Landbruget tager markant skridt mod opfyldelse af klimamål i 2030

Landbruget har taget et syvmileskridt mod opfyldelsen af sit klimamål i 2030 og dermed mod at levere sit bidrag til den nationale klimamålsætning om en 70 procents reduktion i 2030.

Det fremgår af den nyeste klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Sidste år udestod der et reduktionsbehov i landbruget på mellem cirka fem og syv millioner ton drivhusgasser, hvis erhvervet skulle nå sit sektormål fra landbrugsaftalen i 2021 om at reducere udledningerne med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

I den nye fremskrivning lyder opgaven nu blot på mellem 1,5 og 3,5 millioner ton drivhusgasreduktioner.

Det står dog samtidig også klart i fremskrivningen, at det store skridt hverken kan tilskrives ny klimapolitik fra politikerne eller store forandringer i landbruget.

Det mindre reduktionsbehov skyldes således hovedsageligt de nye tal for udledninger fra lavbundsjorder og optag fra skove, der allerede har været fremme i offentligheden.

Samlet set nedbringer den nye viden landbrugets forventede udledninger med 3,4 millioner ton drivhusgasser i 2030 i forhold til fremskrivningen fra 2023.

Dyk ned i forskellene mellem de to fremskrivninger nedenfor. Artiklen fortsætter efter grafen.

Ny viden har bragt landbruget tættere på sit klimamål i 2030

Fastholder ambitioner

Da reduktionerne kommer som følge af ny viden, og da de nye tal kan ændre sig fra år til år, er regeringen også tilbageholdende med at fejre prognoserne for tidligt.

”Det ændrer ikke ved, at landbruget fortsat vil stå for knap halvdelen af Danmarks udledninger i 2030. Derfor skal vi fortsat have en CO2-afgift på landbruget for at nå 2030-målet og indfri ambitionen i landbrugsaftalen,” siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi skal generelt huske, at omstillingen ikke stopper ved 2030. Regeringen vil opnå klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050 for at sætte ind mod klimakrisen.”

Samme toner lyder fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Tallene er positive, men ændrer ikke på erhvervets ”høje klimaambitioner” i 2030 og 2050, fastslår klimadirektør Niels Peter Nørring i en pressemeddelelse.

”Vores medlemmer arbejder ufortrødent videre mod den grønne omstilling og optimering af såvel bedrift som virksomhed. Det vil kræve fortsatte investeringer, forudsigelige rammevilkår, fjernelse af barrierer og implementering af ny teknologi,” siger han.

{{toplink}}

Den årlige klimafremskrivning fra staten tager udgangspunkt i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie og beskriver dermed også en udvikling, hvor der ikke træffes yderligere politiske tiltag end dem, der allerede er er besluttet.

Det er særligt relevant for landbruget, der stadig har et ”udviklingsspor” fra landbrugsaftalen i 2021 med mulige teknologier og løsninger, der endnu mangler at blive konkretiseret.

Med den såkaldte grønne trepart har regeringen også taget initiativ til at indføre en CO2e-afgift på landbruget, der ifølge regeringsgrundlaget netop ”skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål” for landbruget.

Få overblik over flere nøgletal om landbruget fra fremskrivningen her.

Læs mere om klimafremskrivningen i faktaboksen under grafen. 

De forventede udledninger fra landbruget frem mod 2035 er mindre end før

arp@altinget.dk