Enhedslisten vil have klart svar fra regeringen efter nye tal: Bør leve op til landbrugsaftalens klimamål

Det er for ringe, at regeringen ikke længere kan garantere, at den står bag det bindende klimamål for landbruget, der er blevet aftalt af et bredt flertal i Folketinget.

Det mener Enhedslisten.

”Vi savner et klart svar fra regeringen på, om den har tænkt sig at leve op til målet fra landbrugsaftalen, hvilket vi vil insistere på, at man skal. Man kan jo ikke erstatte demokratiet, fordi man nedsætter diverse udvalg,” siger klima- og landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen.

Meldingen kommer efter, at nye beregninger viser, at SVM-regeringen kun kan leve op til landbrugsaftalen fra 2021 med én af de i alt tre anbefalede modeller til en CO2e-afgift på landbruget, som ekspertgruppen for en grøn skattereform præsenterede i sidste uge.

Til det har økonomiminister Stephanie Lose (V) meddelt i et skriftligt svar, at reduktionsmålet for landbruget bygger på det ”udfordringsbillede, de forventninger og den viden, man havde på aftaletidspunktet”.

Hun henviser videre til, at landbrugsaftalen og målet skal genbesøges i 2024, og vælger til gengæld ikke at svare på, om regeringen stadig mener, at landbruget skal nå sit sektormål.

Det er også skrevet ind i regeringsgrundlaget, at klimaafgiften på landbruget skal sikre opfyldelse af målet for landbruget.

{{toplink}}

Bør efterleve aftaler

Med landbrugsaftalen i 2021 besluttede næsten alle Folketingets partier, at landbruget skulle reducere sine drivhusgasudledninger med 55 til 65 procent i 2030 i forhold til 1990.

Målet er ”bindende”, understregede partierne, der samtidig skrev ind i aftalen, at det er en ”fælles ambition”, at udledningerne fra sektoren bliver reduceret med ”mindst” 65 procent i 2030.

Med de nye anbefalinger fra økonomiprofessor Michael Svarers ekspertgruppe er det dog kun modellen med en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2e – den såkaldte model 1 – der giver sikkerhed for, at landbruget når det bindende klimamål.

”Det har vi ikke det store problem med, fordi vi også har model 1 som vores favorit. Men hvis andre partier ender med at acceptere model 2 eller 3, skal de så levere andre tiltag for at leve op til landbrugsaftalen. Og det insisterer vi på, at man skal,” siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Eksperterne begrunder anbefalingerne med, at det ikke længere er nødvendigt at nå reduktionsmålet for landbruget for at nå 70-procentsmålsætningen. Hvorfor er det så vigtigt stadig at nå sektormålet?

”Man kan ikke forvente, at Svarer-udvalget forholder sig til det andet end det, der står i deres kommissorium. Men vi er jo en række partier i Folketinget, der skriver under på aftaler, og det er vores udgangspunkt, at man efterlever de aftaler,” siger Søren Egge Rasmussen.

Han tilføjer videre, at det er vigtigt for Enhedslisten at sikre, at landbruget også bidrager med ”sin del” til at nå de nationale klimamål og ikke slipper med at levere færre reduktioner, fordi det er den sektor, som politikerne tager fat i som den sidste i klimapolitikken.

L&F: Vi skal nå målet

Altinget har forsøgt at få et interview med Landbrug & Fødevarer, men det har ikke været muligt.

I et skriftligt svar gør erhvervsorganisationen det dog også klart, at der bør holdes fast i reduktionsmålet fra landbrugsaftalen.

”Landbrug & Fødevarer mener stadig, at landbruget selvfølgelig skal levere sin andel, så vi som samfund kan leve op til klimaloven og til de 55-65 procents reduktioner,” skriver L&F.

Anderledes ser man på det i den borgerligt-liberale tænketank Cepos. Her er den ”klare anbefaling” til politikerne at skrotte landbrugets klimamål.

"Svarer-udvalget lægger reelt sektormålet i graven ved at ignorere det så meget. Det er fornuftigt, og vi mener også, at man bør droppe reduktionsmålet for landbruget," siger analysechef Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

"Der er en modstrid mellem at ville have en omkostningseffektiv grøn omstilling og så samtidig have et sektormål. Det er et planøkonomisk redskab, som man i øvrigt ikke bruger for andre sektorer end landbruget. Det betyder, at landbruget får en helt anderledes behandling."

Man hører tit, at de billigste reduktioner er i landbruget. Er du overbevist, at reduktionerne fra de nye aftaler er billigere for samfundet end dem, som landbruget ville have leveret, hvis de skulle nå landbrugsmålet?

”Der er ikke nogen tvivl om, at de første reduktioner i landbruget er de klart de billigste, fordi man starter fra et udgangspunkt, hvor der slet ikke er nogen afgift. Men reduktionspotentialet i landbruget er samtidig enormt usikkert, og derfor er det også usikkert, hvor meget landbruget skal bidrage med, hvis omstillingen skal være omkostningseffektiv,” siger Otto Brøns-Petersen.

Dyk mere ned i, hvordan kun én af de tre modeller sikrer opfyldelse af landbrugsaftalens klimamål i faktaboksen nedenfor.

arp@altinget.dk