Nye kostanbefalinger til regeringen: Indfør skolemad
Sine Riis Lund | |
Print
SUNDHED: Der bør være madordninger for skolebørn, foreslår et Advisory Board nedsat af regeringen. Panelet udkommer i dag med ti overordnede anbefalinger, der dog er i stor risiko for at ende som tom snak, mener forsker i børn og unges madvaner.
God mad kan skabe bedre forudsætninger for at øge vores børns læring.
Derfor bør langt flere forældre have mulighed for at tilvælge en madordning i grundskolen, mener et Advisory Board nedsat af regeringen, der i dag præsenterer ti anbefalinger til at fremme danskernes kostvaner og overordnede sundhedstilstand.
"Derfor bør alle skolebørn tilbydes adgang til gode, velsmagende måltider til en rimelig pris – gerne både morgenmad, frokost og mellemmåltider," lyder det fra ekspertpanelet, der har iværksætter og erhvervsmand Lars Kolind som formand.
Lektor Jon Fuglsang glæder sig overordnet over forslaget.
"Det er positivt, at man anerkender, at det også er et politisk ansvar, at børn og unge får noget ordentligt at spise, fordi det har spillet fallit at lægge ansvaret for det her over på forældre og markedet," siger Jon Fuglsang, der forsker i børn og unges madvaner ved Professionshøjskolen Metropol.
Behov for håndfaste krav
Advisory Boardet foreslår, at skolemaden skal virkeliggøres med en national eller fondsfinansieret pulje til kommuner og grundskoler, der ønsker at bygge lokale produktionskøkkener og kantiner. Initiativet skal altså tages lokalt på den enkelte skole eller i den enkelte kommune.
Jon Fuglsang frygter, at forslaget er alt for ukonkret og uforpligtende, da skolemad er meget langt nede på kommunernes prioriteringsliste.
"Man bør være langt mere håndfaste om, hvad man vil gøre og hvordan og med en langt stærkere incitamentsstruktur, fordi ellers er det her glemt lige om lidt," siger han.
Skolemaden er et af mange forslag, der skal bidrage til at løfte ti mere overordnede anbefalinger til regeringen.
Blandt anbefalingerne er at prioritere maden, danskerne spiser uden for hjemmet, og at vi skal tage mere aktiv stilling til, hvor og hvordan vi spiser.
Risiko for rent tom snak
De ti anbefalinger blev fredag taget imod af hele fem ministre og skal følges op af et tværministerielt udspil. Regeringen har afsat 40 millioner kroner over fire år til at igangsætte initiativer.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) hæfter sig ved, at Danmark står med nogle sundhedsudfordringer direkte relateret til kostvaner, som kampagner ikke har løst. For eksempel er hver anden voksne dansker overvægtig eller svært overvægtig, og forekomsten af diabetes 2 er fordoblet på blot ti år.
"Det er vi nødt til at gøre noget for at bremse, og det er en samfundsopgave at udbrede den viden, vi har om vores fødevarer, så folk er klædt på til at træffe egne, myndiggjorte valg for deres eget liv," udtaler Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.
Jon Fuglsang havde dog gerne set, at anbefalingerne havde lagt op til netop mere konkret politisk handling.
"Når jeg læser det her igennem, så ligner det mest af alt nogle intentioner, der lige så godt kan tolkes som, at man ikke vil tage noget politisk ansvar. Hvis der skal ske noget på det her område, så kan man ikke bare sparke bolden videre til forældre, virksomheder eller økonomisk pressede kommuner," siger han.
Jon Fuglsang pointerer, at det dog aldrig har været særlig populært, at politikerne blander sig i danskernes madvaner og udfordrer vores måltidspraksis.
"Men det er altså også politisk uansvarligt ikke at gøre noget, og der er bare brug for nogle mere konkrete, stramme og måske også upopulære udmeldinger. Det her bliver langt hen ad vejen mere af det samme og uden flere økonomiske midler risikerer det at blive ren tom snak," siger han.
Danskerne viser begrænset interesse for kød produceret uden antibiotika
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
