Nedsæt en landbrugskommission

Af Bjarne Laustsen
Fødevareordfører for Socialdemokraterme 

Kvalitet - det skal være dansk landbrugs vigtigste sigtepunkt. Kvalitet i dyrevelfærd. Kvalitet i dyrkningsmetoder. Kvalitet i fremstillingen i bredeste forstand. Kvalitet i fornyelse, og kvalitet af medarbejdernes vilkår. Mere økologi, højere forædling og fornyelse af produktudbuddet.

Den internationale arbejdsdeling har for længst sat præg på fremstillingssektoren. For 50 år siden blev det for dyrt at producere sko i Danmark. For 40 år siden blev det for dyrt at fremstille tekstilvarer. Og i tidens løb er flytningen af arbejdspladser for ufaglærte og tilsvarende funktioner blevet mere og mere intens. Eksporten af industrijob til Asien har været stor og fortsætter i stor skala. Landbrug og fødevarer følger trit. Især slagteriarbejdspladser er blevet eksporteret til Polen og Tyskland.

Ikke et landbrugsland
Naturligvis skal der fortsat være en dansk landbrugs- og fødevaresektor. Men det er længe siden, vi har kunnet kalde os et landbrugsland. Danmark har en produktionssektor, hvor landbrugsprodukter dog spiller en større rolle, end antallet af beskæftigede antyder. Men en total afhængighed af landbrugssektoren findes således ikke længere for dansk eksport.

Det er i det perspektiv, man må se tabet af job i fødevaresektoren, som nu er massivt og vedvarende. I den såkaldte landbrugs- og fødevareklynge var der for seks år siden ca. 170.000 arbejdspladser, i år skønnes tallet at være 135.000. Målt i antallet af job er landbrugssektoren og de tilknyttede arbejdspladser således i frit fald, mens landbrugets betydning for eksportindtjening fortsat er ganske betydelig målt i kroner.

Fødevareeksporten er steget med 20 mia. kr. i årene 1998-2008 og har dermed leveret et stabilt bidrag til dansk økonomi. Fødevareerhvervets lave konjunkturfølsomhed sammenlignet med andre brancher har formentlig bidraget til, at den samlede eksport i 2009 kun faldt med 17 pct. Det er således tabet af arbejdspladser i landbruget, der bør bekymre mest.

Fødevaresektor under forandring
Fødevaresektoren er under hastig forandring med centraliseringer og større enheder, hvad den ny landbrugslov vil bidrage voldsomt til. Produkterne har ændret sig, forbrugernes forventninger er steget og der bliver sat kraftigt fokus på fødevaresikkerhed og høj kvalitet. EU's krav om høj miljøsikkerhed sætter også snævre rammer for landbrugets udvikling.

Samtidig er fødevaresektoren som alle andre erhverv påvirket af den internationale arbejdsdeling, der i Danmark er blevet forstærket af andelsbevægelsens manglende vilje til at beholde fødevarejob, ikke mindst i slagteribranchen. Mens flere og flere mainstreamprodukter til hverdagsbrug fremstilles i udlandet af danske råvarer, foregår der en forædling af råvarerne til produkter af høj kvalitet til et snævert udvalg af købedygtige indenlandske forbrugere.

Regeringen har i sin landbrugspakke valgt at give erhvervets udøvere en skatterabat på en halv milliard kroner. Dette er en udsigtsløs gestus, når der ikke samtidig bliver udviklet planer for dansk landbrugs fremtid. Det er urealistisk at forestille sig, at landbruget kan bevares helt eller delvist på baggrund af en kortvarig skatterabat, som ikke løser erhvervets strukturelle problemer.

Siden 2002 har landbruget kunne optage lån til investeringer og udvidelser, men markedspriserne på udvalgte produkter er faldet. Således er mange landmænd fanget i en lånefælde, mens deltidslandmænd har bevaret deres konkurrenceevne uden at sætte sig i bundløs gæld. Dele af den meget omtalte landbrugskrise er således selvforskyldt, og der er ingen grund til at overveje statstilskud til landbrugets gamblere. De vidste, de spillede højt spil - og at deres risici var høje.

Nedsæt en landbrugskommission
Socialdemokraterne ønsker derfor nedsat en landbrugskommission, som kan samle trådene og foreslå en bæredygtig, miljøvenlig fremtid for landbruget. Vi ønsker stærkere muligheder for, at landbruget kan producere og afsætte flere og bedre økologiske varer.

Vi må ligeledes give erhvervet mulighed for at levere råvarer til energiforsyningen for derigennem at fremme overgang til miljøneutral energi. Landbrugets rammebetingelser skal kulegraves, ikke mindst for at sikre, men også udvikle alternativer til familieejet. Kommissionen skal også formulere en vej ud af gældsfælden for de ramte landmænd med hensyntagen til, at ikke alle selvforskyldte plager automatisk skal besvares med midlertidige eller permanente statstilskud. Indirekte tilskud i form af skatteudskydelser eller -lettelser skal granskes kritisk. Miljøforhold må stå i centrum for alle overvejelser.

Når det nu netop er mindre landbrug drevet af fritids- og deltidslandmænd, der har klaret sig bedst gennem landbrugskrisen, er det betænkeligt, når den ny landbrugslov lægger op til betydelige sammenlægninger og ophævelse af selvejet som eneste driftsform.

Jo større gårde, desto større underskud, viser erfaringerne. Vi har derfor brug for en samlet planlægning af dansk landbrugs fremtid med en bred og varieret vifte af muligheder for kornproduktion, husdyrdrift, økologi og forædling. Dermed kan landmændene selv tage stilling til, hvilken produktion de foretrækker at føre frem på markedet.

Når landbruget skal vælge en fremtid, vil det være en idé at skele til Sverige og Tyskland. Svensk landbrug har også en stor indtægtskilde i skovdriften. Man har altså flere heste at ride på. I Danmark er vi afhængige af produktionen af bulkvarer. I stedet for at tilføre produkterne større værdi og mere forædling, fremstiller vi massevis af de samme varer.

Producenterne er derfor også meget sårbare for prisudsving. Derfor må vi se på at finde mere nicheproduktion og samtidig blive energileverandør. Det vil være godt for naturen og miljøet, hvis den belastning, som den omgivende samfund påføres ved den meget intensive dyrkning og den animalske produktion i Danmark, kan blive en fordel ved investeringer i bioenergi.

Vi kan se, hvordan Tyskland tjener penge på at være energileverandør til det omliggende samfund, og det skal vi efter min mening også satse på i Danmark.

Samtidig kan der skabes en industri på niveau med vindmøllebranchen. Hvis vi selv kan lære at håndtere teknikkerne, kan vi også opnå et eksporteventyr med større beskæftigelse i både landbrugsklyngen, i følgeindustrien og i forskningsverdenen.

Produktionsmængderne må gerne være store. Vi har intet ønske om at begrænse, hvor mange dyreenheder vi må producere i Danmark. Det drejer sig om at gøre spildprodukterne fra landbrugsproduktionen som fx gylle til energikilder; man kan tjene penge på skidtet samtidig med, at miljøet og det omgivende samfund spares for negative påvirkninger. Samtidig kan det være med til at reducere Danmarks afhængighed af oliesheiker og russiske oligarker, således at vi kan blive selvforsynende.

Yderligere detaljer for landbrugets fremtid? For ikke at sætte rammer for, hvad der kan og bør ske i fødevareproduktionen - og i debatten om den - vil det være klogest ikke at opstille alt for konkrete mål. Vi skal heller ikke nødvendigvis skrive et kommissorium allerede nu, men må nok afvente regeringsskiftet. Indtil da er der frit valg på alle rækker til at komme med forslag til landbrugssektorens fremtid.

debat@altinget.dk