Laveste fællesnævner eller vækst i balance?
DEBAT: Vækst i balance skal skabes ved at udvikle produktionssystemer, som er mere ansvarlige for både miljø, dyr og mennesker, og både politikere og branche skal være med til at tage ansvaret, skriver Britta Riis.
Af Britta Riis
Dyrenes Beskyttelse
Malkekøer på græs og glade grise med krølle på halen. Landbruget vil gerne markedsføre det pæne ansigt udadtil, mens bagsiden af medaljen ser anderledes ud og gemmes væk under henvisning til verdens tredjestørste fødevareklynge, eksportindtægter, 40.000 nye jobs og Danmark som et foregangsland inden for landsbrug.
En retorik beregnet til at få den i øvrigt mest dyrevelfærdsmæssige venlige politiker til at ryste på hånden i forhold til at stille krav til landbrugserhvervet.
Det lyder heller ikke særligt forandringsvilligt eller konstruktivt, når sektoren skubber forbrugeren foran sig med en henvisning til, at forbrugeren ikke vil betale ekstra for høj dyrevelfærd. Det kan aldrig blive den enkelte forbruger, der skal tage ansvaret for forholdene i landbrugsproduktionen. Det er landmandens ansvar, hvad der foregår ude i staldene og de overordnede rammer for produktionen er et samfundsmæssigt ansvar.
Forbrugeren har ikke frit valg
Vi tror desuden ikke på hypotesen - den opererer på en præmis om, at forbrugeren har frit valg og dette valg pr. definition er et fuldt oplyst valg svarende til at forbrugeren har fuld information om produkterne. Det har forbrugeren langt fra i dag.
Forbrugeren er ikke oplyst om de produktionsvilkår, som ligger bag fødevarerne i køledisken og må overvejende forlade sig på de indslag som løbende dukker op i de landsdækkende medier om de alvorligste problemstillinger fx i svineerhvervet, senest den meget høje pattegrisedødelighed på næsten 25 % - svarende til 25.000 grise om dagen.
Det er endnu et eksempel på et produktionssystem, hvor vi klipper en hæl og hakker en tå for at få dyret til at passe ind i produktionsmetoderne, og det giver ikke indtryk af vækst i balance, som er overskriften på landbrugets nye fremtidsvision.
Der er ingen tvivl om, at de danske landmænd er dygtige og effektive. Så dygtige at de kan producerer til konkurrencedygtige priser på verdensmarkedet, og størstedelen af de danske landbrugsprodukter går i dag til eksport.
Men udviklingen går stærkt i andre lande, hvor der kan produceres til lavere omkostninger og på et tidspunkt bliver den danske landmand overhalet af fx mælke- eller svineproducenterne i Brasilien, hvilket i øvrigt også giver mere mening ud fra en miljømæssig betragtning.
Vækst i balance
Vi mener ikke, der kan skabes vækst i balance ved at producere stadigt mere til en lavere pris. Vækst i balance skal skabes ved at udvikle produktionssystemer, som er mere ansvarlige for både miljø, dyr og mennesker og både politikere og branche skal være med til at tage ansvaret.
Det drøftes i dag hvor meget miljøteknologi, der skal overføres til u-landene. Lad os nu tænke i at overføre landbrugsproduktionsmetoder, som er bæredygtige - dvs. økologiske og dyrevelfærdsmæssige forsvarlige og dermed ekstensive produktionssystemer. Det kunne være et af erhvervets nye spidskompetencer.
Nedsæt en landbrugskommission
