Hvad vejer tungest – miljø eller dyrevelfærd?

Af Nicolaj Nørgaard
Direktør for Videnscenter for Svineproduktion

Ingen har interesse i dårligt miljø eller ringe dyrevelfærd, men hvad har størst betydning, når de to områder går imod hinanden?

Et eksempel er, at når grisen får et større stiareal, evt. med adgang til åben himmel, så øges ammoniaktabet og dermed miljøbelastningen. Det samme gør sig gældende, når det drejer sig om tildeling af halm, idet halm er med til at øge miljøbelastningen. Rundt om i de danske stalde har vi så meget styr på miljøet, at vi i dag kan producere to slagtesvin på den samme miljøbelastning, som ét slagtesvin havde i 1985 - og det uden at dyrevelfærden er forringet. Det resultat kommer også til udtryk ved, at mængden af CO2 pr. kg produceret dansk svinekød er mindre end andre sammenlignelige lande og svineproduktion i det fri.

Rundt om i hele verden ser vores konkurrenter misundeligt til, mens dansk landbrug, som er verdens tredjestørste fødevareklynge, hele tiden forbedrer resultaterne via målrettet arbejde.

Vi tager ansvar
Men der skal naturligt nok stilles spørgsmålstegn ved nogle af vores succeser, som det fx skete i sagen om pattegrise, hvor ca. 24 procent af de fødte grise ikke når at blive fravænnet. Vi forstår godt, at det er vanskeligt for omverden at forstå og acceptere, at det virkelig kan være meningen, at der skal dø så mange. Det er heller ikke acceptabelt for os, men vi tager et ansvar!

Netop derfor indførte vi allerede i 2004 et avlsmål for levestærke grise på dag 5 for at nedbringe dødeligheden efter de første kritiske levedøgn.

Samtidig arbejder vi hårdt på at reducere dødeligheden i staldene og flere nye teknologier er på vej. Fx har vi bygnings- og indretningsmæssigt gjort en masse for grisene og målt i forhold til dyr, som lever vildt i naturen eller er opdrættet i det fri, har det medvirket til en lavere dødelighed.

Går foran med dyrevelfærden
I staldene er erhvervet også ved at være klar til, at drægtige søer skal gå løse fra 1. januar 2013. Det er vores vurdering, at mindst 2/3 allerede har lagt om til løse drægtige søer. Vi går foran med dyrevelfærden i Danmark, og der er fra branchens side optimisme med hensyn til at nå i mål.

Der er ikke mulighed for dispensation, og vi ønsker ikke at slække på kravene til løsgående drægtige søer. Desuden er det vanskeligt at forestille sig, at danske forbrugere vil købe billigere svinekød fra fikserede søer, eller er det?

En af årsagerne til, at vi er nået så langt med implementeringen af løsgående søer, er, at de engelske kunder har udvist en betalingsvillighed for dyrevelfærd, og at Videncenter for Svineproduktion har været tidligt ude i forhold til at udvikle ny teknologi.

Fra branchens side gør vi ligeledes, hvad vi kan for ikke bare at nå i mål på både miljø og dyrevelfærd, men også hele tiden undersøge nye forbedringsmuligheder. I de seneste år har et tungt miljøgodkendelsessystem stået i vejen for en hurtig implementering af dyrevelfærdsmæssige tiltag.

Politikerne skal stramme op
Og min bekymring fortsætter desværre, hvis ikke politikerne får løst dette. Hvis fx en landmand har fået en miljøgodkendelse til 100 nye fødselsstier og efterfølgende ønsker at slippe søerne løse, så kan han risikere at vente op til to år for at få en ny godkendelse, fordi løse søer øger miljøbelastningen.

Der skal ske en alvorlig opstramning fra regeringens side i forhold til miljøgodkendelser og de administrative processer, for at vi fortsat kan levere gode resultater inden for netop miljø og dyrevelfærd.

Samtidig med, at vi sikre en dansk svineproduktion, der fortsat kan levere koteletter af høj kvalitet til danske og udenlandske middagsborde.

debat@altinget.dk