Naturli': Plantebaseret mad behøver ikke være en trussel mod landbruget

Af Henrik Lund
Direktør for Naturli' Foods

Tre gange om dagen kan vi hver især gøre en stor forskel for klimaet, hvis vi skifter de store, animalske basisvarer som kød, mælk og smør ud med plantebaserede versioner.

Nye beregninger fra CarbonCloud viser, at plantebøffen er 19 gange mere klimavenlig end hakkebøffen, og plantebaserede alternativer til mælk og smør er 4-5 gange mere klimavenlige målt på CO2 end de traditionelle, animalske udgaver.

FN's klimapanel konkluderer, at vi bør ændre vores kostvaner, så vi i fremtiden bliver mindre afhængige af produkter fra dyr. Og University of Oxford har regnet ud, at produktionen af fødevarer står for 25 procent af al menneskeskabt CO2-udledning, som bidrager til den globale opvarmning af vores klode.

Forbrugerne vælger den grønne vej
Vores madvaner er en global balancestang med hensyn til, om moder jord kan nå at forsyne os med de fødevarer, vi skal have for at leve. 

Udfordringen bliver enorm, når fødevareproduktionen skal øges med 70 procent for at brødføde 10 milliarder mennesker i fremtiden.

Alene i lille Danmark udleder landbruget 10,5 millioner tons CO2 om året. Omkring 60 procent af landbrugets udledning kommer fra dyrehold og langt det meste fra malkekvæg.

Hver dansker drikker 80 liter mælk om året, og det udleder 250 tons CO2 – eller fire-fem gange så meget CO2 som plantedrikke per liter. Også med hensyn til vand- og arealforbrug vinder plantebaserede fødevarer over de gammelkendte animalske produkter med mange længder.

Heldigvis har mange forbrugere forstået budskabet om, at vi ikke bare kan fortsætte som før. For eksempel siger 51 procent af danskerne, at de ønsker at spise mindre kød. De vælger den grønne vej – helt eller delvist – og vi oplever i disse år en sand fødevarerevolution.

I Naturli’ mærker vi en enorm efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer i høj kvalitet, så vi arbejder dag og nat med innovation og har sendt 30 nye plantebaserede produkter på markedet inden for to år. Vi har bragt danske, plantebaserede fødevarer til 16 lande verden over – selv til home of the burgers, USA, der nu også vil have vores danske planteprodukter.

Er det nok?
Kan vi mætte 10 milliarder munde, hvis rigtig mange tager smagen af en grønnere fremtid til sig? Ja, det har vi gode chancer for. Den traditionelle vej ender i hvert fald blindt.

Vil en del af fremtidens fødevarer blive fremstillet på et laboratorium? Ja, det kan sagtens være, at et marked for at lave cellebaseret kød (fra stamceller i dyr) opstår. Modtagelsen ude hos forbrugerne vil i høj grad afhænge af, om forbrugerne oplever, at der er tale om ærlige fødevarer. Forbrugerne efterspørger rene fødevarer og produkter, som de kan gennemskue.

Og flytter fødevareproduktionen fra landbruget til laboratoriet? Det er der en stor risiko for, hvis ikke landbruget ser behovet for fornyelse.

Dansk landbrug – et af verdens dygtigste og mest effektive – har en unik mulighed for at se plantebaserede afgrøder og fødevarer som en mulighed frem for en trussel. Både for miljøet, sundheden og eksporten.

I det store perspektiv var det interessant, hvis Danmark blev kendt for mere end frikadeller, dansk bacon og smør. I 12 lande verden over er Danmark allerede blevet kendt for plantebøffen, og vi har muligheden for at blive kendt for klimadellen, hvis vi former den sammen. Vi er klar!

debat@altinget.dk