L&F: Stadig gevinster at høste

Af Karen Hækkerup
Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer

Den nuværende miljøregulering betyder, at danske planter ikke får den gødning, de har behov for. Derfor har regeringen selv været med til at vedtage en ny målrettet regulering, der gradvist skal indfases fra 2016. Men regeringen kunne have taget fat på det arbejde allerede i år. 

Hvis de nuværende regler lægges om til en målrettet regulering, så virkningen og omkostningseffektiviteten er størst, vil det nemlig frem mod 2030 give mulighed for at øge landbrugsproduktionen med op mod 58 procent, beskæftigelsen med 14 procent og eksporten med 80 procent, uden at det påvirker miljøet og klimaet yderligere. Det viser Landbrug & Fødevarers beregninger. 

Opjuster harmonikrav
På samme måde har regeringen forsømt muligheden for at opjustere det såkaldte harmonikrav for slagtesvin, selvom det kan gøres i balance med miljø og natur. 

Harmonikravet angiver, hvor meget jord en landmand skal have at sprede gyllen på for hvert husdyr, der er i stalden. I Danmark kræves mere jord end i de fleste andre EU-lande. Det betyder, at danske svineproducenter kan have færre dyr i staldene og levere mindre til slagterierne.

Manglende leverancer af slagtesvin har tvunget de danske slagterier ud i den ene nedskæring efter den anden, og 8.000 slagterimedarbejdere har de seneste år mistet deres job.

Håndsrækning i krisen

En snarlig målrettet miljøregulering og ændrede harmonikrav er to lavthængende frugter, som regeringen kunne have plukket. Begge kunne nemlig være gennemført uden væsentlige omkostninger for miljø og økonomi. 

Til gengæld vil jeg gerne rose regeringen for at have banet et stykke af vejen ud af krisen for danske landmænd og fødevarevirksomheder. Blandt andet er randzonerne blevet halveret i størrelse til cirka 25.000 hektar.

På samme måde har regeringen lavet en finansieringspakke i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, bankerne og realkreditsektoren. Dermed er regeringen gået seriøst ind i de aktuelle problemer, landmændene oplever med at skaffe kapital.  

Sammen har regeringen, bankerne, realkreditten og vi i L&F opnået en "fælles forståelse" for, hvad problemerne er, og regeringen har stillet kapital til rådighed, som kan lånes gennem Landbrugets Kapitalfond. En del andre knaster blev også ryddet af vejen.  

Lempelser skal sikre arbejdspladser
Men det, der virkelig skal til, for at en dansk landmand kan få en bedre økonomi, er bedre rammevilkår og dermed bedre konkurrenceevne. Og her savner vi reelle lempelser, som er helt nødvendige, hvis vi skal bevare de mange arbejdspladser i produktionsdanmark. 

Jeg er ikke i tvivl om, at regeringen prioriterer vækst og arbejdspladser højt. Det står nemlig klart, at hvis vi vil bevare liv på landet, så er det helt afgørende at sikre arbejdspladser i produktionssektoren uden for de store byer i det, vi kalder produktionsdanmark. Her har en god del af de beskæftigede deres indtægt fra virksomheder i fødevareklyngen. Alt i alt beskæftiger landbrug, forarbejdningsvirksomheder og følgeindustrier 169.000 danskere. 

Overimplementering af luftpakke truer
Desværre trues trivslen for landmænd og fødevarevirksomheder af den kommende såkaldte luftpakke, som indebærer, at Danmark skal reducere fordampningen af ammoniak langt mere end andre EU-lande.

Selvom Danmark allerede er nået langt med at formindske ammoniakfordampningen fra husdyrbrug, risikerer danske landmænd nu at blive mødt af et krav om at reducere fire gange så meget som EU-gennemsnittet frem mod 2020. Det vil igen presse leverancen af svin til slagterierne. EU's initiativ baserer sig på tal, som den danske regering selv har foreslået til EU, uden at regeringen har inddraget erhvervet og offentligheden. 

Bedre produktionsvilkår er afgørende
Hvis arbejdspladserne i fødevareklyngen skal bevares, er det afgørende, at virksomhederne kan konkurrere på verdensmarkedet. Virksomheder som Arla, Danish Crown og DLG har opbygget ekspertise i at afsætte på udenlandske markeder, både i vores nærområder og på fjernere vækstmarkeder. Eksporten fra fødevareklyngen var sidste år på 151 milliarder kroner.

Hvis den styrkeposition skal bevares, er det nødvendigt med bedre produktionsvilkår herhjemme. 

Derfor håber vi, at et flertal i Folketinget efter valget vil gå videre end de vækst-initiativer, vi allerede har set fra regeringen. Den målrettede regulering ser vi frem til fra 2016. En ændring af harmonikravet og en sænkning af PSO-afgiften på strøm står også højt på ønskelisten for virksomheder i fødevareklyngen, der gerne vil fastholde beskæftigelse i Danmark.

debat@altinget.dk