Paradigmeskifte i dansk fødevareproduktion

Af Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse

Siden efteråret 2011 har regeringen formået at sætte en række initiativer i søen, som set fra produktionsdyrenes synsvinkel må siges at pege i den positive retning.

Ros til regeringen
Eksempler er de øgede kvægpræmier, der sikrer færre danske kalvetransporter til Holland, forbuddet mod fiksering, som sikrer, at søerne i de danske stalde i 2035 skal gå frit 80 % af deres liv, og den fornuftige vægtning af økologien og initiativer med god dyrevelfærd i fordelingen af landdistriktsmidlerne de kommende tre år.

Selv her på falderebet synes man ikke at have mistet pusten. Det ses i den netop offentliggjorte handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ, som bl.a. vil sikre, at der også kommer regler for de første ca. 18 uger af en æglæggende hønes levetid, samt bidrage til en øget omlægning af burægproduktionen til produktionsformer med bedre dyrevelfærd.

Dermed ikke sagt, at arbejdet er gjort. Et forbud mod mere end to voksne mink per bur og en seriøs indsats over for de ulovligheder, der desværre er blevet almindelig praksis i mange af landets svinestalde, er eksempler herpå.

Trods disse mangler har dyrevelfærd aldrig fyldt mere i fødevarepolitikken, end den gør nu.

Der er også en anden vej
Regeringens mest betydningsfulde indsats i forhold til at skabe bedre dyrevelfærd har formentlig været dens bidrag til diskussionen om fremtidens fødevareproduktion. Det store spørgsmål her er, om man ønsker mere af det samme, eller om man ønsker at ændre produktionen.

Den nuværende regering har ambitioner på Danmarks vegne i retningen af ganske vist at bibeholde den produktion, vi har i dag, med tanke på de nuværende arbejdspladser og vækst, men også med fornuftige tiltag at ændre den nuværende produktion til at søge hen imod markeder, hvor der betales ekstra for varer med en grøn profil, herunder god dyrevelfærd.

På den måde passer regeringens politik, og ikke mindst den seneste fødevareminister, ind i strømninger i samfundet, som ønsker lokalt producerede varer af god kvalitet, økologi og god dyrevelfærd. Og skal Danmark fremover kunne konkurrere som et fødevareproducerende land, skal konkurrencen være på kvalitet frem for kvantitet.

Mange af de tiltag, som er taget under denne regering, understøtter denne udvikling.

Økologi med turbo
Allerede en måneds tid efter sin dannelse, fremlagde regeringen et økologiudspil. Her var der en klar plan for, hvad der skulle gøres, og hvem der skulle gøre det. Der skulle sættes turbo på økologien, sagde den daværende fødevareminister.

Offentlige køkkener og kantiner skulle servere økologisk mad og agere forbillede for andre. Senest er disse gode tanker udbygget i ’Økologiplan Danmark’ fra i år, der indeholder en række initiativer om alt fra at sikre, at økologien kommer til at fylde mere i landbrugsuddannelserne, til at få det gode budskab endnu bedre ud på eksportmarkederne.

Forbrugerne flytter sig
Detailhandlens fokus på salg af økologi og dyrevelfærdsvenlige produkter er voldsomt intensiveret. Eksempelvis har Coop lanceret et madmanifest, hvor ambitionen er, at økologi skal være hvermandseje.

Det er blevet synligt for alle, at interessen for økologi og dyrevelfærd ikke kun findes hos en ekstremt råvarefikseret madelite, men er noget, som også hr. og fru Danmark efterspørger – faktisk i en sådan grad, at produktionen har svært ved at følge med. Selv erhvervet har erkendt, at økologien har et kæmpe potentiale, og tilbyder nu omlægningstjek som aldrig før. 

Den nuværende regering har bidraget til, at dyrevelfærd og økologi aldrig har fyldt mere i debatten og indkøbskurven. Uanset farven på en fremtidig regering, virker det indlysende at fortsætte disse gode takter.

debat@altinget.dk