Lav nu en handlingsplan mod madspild

Europa-Parlamentet har netop vedtaget et initiativ, som skal mindske madspild i Europa. Målet er at halvere mængden af spild inden 2025. Ambitionerne er store, og de konkrete initiativer skal komme både fra de enkelte medlemslande og fra EU-Kommissionen.

Det danske EU-formandskab betyder, at den danske regering står med nøglen til begge niveauer. I Danmark bør fødevareministeren, miljøministeren og klima- og energiministeren i samarbejde udvikle en fælles handlingsplan for at mindske madspild i Danmark. 　

Koordineret indsats
Det er nødvendigt at inddrage flere ressortområder, da madspild ikke kun handler om mad. Madspild og anden affald fra fødevareproduktion er kort og godt spild af ressourcer. Det giver store negative konsekvenser for både mennesker, miljø, klima og hele samfundsøkonomien. En koordineret handlingsplan vil derfor kunne optimere ressourceudnyttelsen, hvilket vil have både miljømæssige, sociale og økonomiske fordele. Der behøver ikke at være tale om en ekstraudgift. Det skal betragtes som en investering, der vil skabe nationale jobs og give store afkast på længere sigt.

Der findes allerede mange gode forslag, og både interesseorganisationer og virksomheder arbejder løbende på nye idéer. Fødevareministeriet og Miljøministeriet fremlagde sidste forår et handlingskatalog efter dialog med branchens aktører. Men indsatsen skal ikke stoppe her. Det kræver en samlet og koordineret indsats, hvis vi vil have mærkbare fremskridt. Vi må lære at gå efter "bedste praksis-modellen", så kommunerne kan lære af hinanden.

Bred politisk opbakning
Det samme er tilfældet på europæisk niveau. I Europa-Parlamentet blev initiativet vedtaget med et stort flertal. Det afspejler, at en effektiv indsats mod madspild ikke er politisk kontroversiel. Det er eksempelvis ikke nødvendigt med nye afgifter, yderligere regulering eller forbud. De største fremskridt kan klares med sund fornuft, udveksling af gode idéer samt en koordineret indsats, så alle branchens aktører deltager.

Forbrugerne er den vigtigste målgruppe, og oplysningskampagner og ændringer i emballager og salgstilbud vil have en betydelig effekt. Men det kræver, at der bliver taget initiativ til en sådan samlet indsats. Jeg håber, at den danske regering vil udnytte formandskabet og arbejde på at få Kommissionen på banen.　

Bredt funderet indsats
Indsatsen skal ske på en lang række områder. En stor del af madproduktionen er ikke egnet til indtagelse - jeg tænker her på skræller, blade, stængler osv., som ender som affald. Her skal mulighederne for udnyttelse til energiproduktion undersøges nærmere. Biogas synes at være en oplagt mulighed, og der skal udveksles idéer på tværs af brancher, landegrænser og offentlige myndigheder.

Offentlige institutioner og storkøkkener generelt har et markant spild af mad. Da størstedelen af spildet i kantiner, hospitaler og restauranter stammer fra mad, der allerede har været på en tallerken, gælder det om at ændre vaner og holdninger hos brugerne/gæsterne, for eksempel ved at indføre mindre eller variable portionsstørrelser.

Fra forbrugernes synsvinkel skal det desuden være lettere at vælge mad i passende mængde og indpakning, når de handler. Endelig bør overskudsfødevarer kunne bruges af sociale organisationer, så længe det er før "sidste anvendelsesdato". Der er mange flere steder, man kan sætte ind. Vi skal samarbejde om, hvordan vi bedst når hele vejen rundt, lige fra produktionen og ind til spisebordet. Jeg håber, at den danske regering vil gå forrest. Konkrete og koordinerende handlingsplaner på både nationalt og europæisk niveau vil være et stort skridt i den rigtige retning.

debat@altinget.dk