Er dagligvarehandlen både en sundheds- og pengemaskine?

I løbet af foråret kommer ministeren med et nyt sundhedspolitisk udspil. Jeg glæder mig til at høre, hvad ministeren egentlig tænker om sundhedsfremme i Danmark. Gennem de seneste år har det været interessant at høre venstrefløjen agitere for, at strukturelle tiltag kunne være med til at imødekomme udfordringerne på sundhedsområdet. Det bliver interessant at se, om visionerne stadig er de samme oven på et regeringsskifte.

Særligt bliver det spændende at høre, hvilke overvejelser ministeren gør sig i forhold til dagligvarehandlens muligheder for at påvirke folkesundheden.

Forbrugerne vil have hjælp
Tilbage i 2007 gav en samlet dagligvarehandel i den såkaldte 13-punkts plan hinanden håndslag på at ville arbejde for at mindske fedmen i Danmark. For godt et år siden gav FDB bolden op igen og udgav rapporten 'Hvem styrer indkøbsvognen?'.

Rapporten er en analyse af sammenhængen mellem forbrugeradfærd, sundhed og dagligvarehandel, og den viser, at langt flere af os danskere tænker på sundhed, når vi køber ind, end tidligere, og at stort set ingen er ligeglade med deres sundhed. Men rapporten viser også, at forbrugerne ønsker sig meget hjælp fra dagligvarehandlen til at træffe det sunde valg.

Hvordan tager denne hjælp sig så ud? Det mest radikale svar vil være, at butikkerne bare skal fjerne alle de usunde fødevarer. Det er utopi, slet ikke dagligvarehandlens rolle, og sandsynligvis ville det alene føre til butikslukninger og mere grænsehandel. Så er vi lige vidt. Omvendt er det også håbløst forældet at mene, at dagligvarehandlen bare skal sælge nogle varer og tjene penge - uanset varernes kvalitet og butikkernes sortiment.

Der skal tjenes penge
Skal dagligvarehandlen gøre en positiv forskel på sundhedsområdet, så skal der tjenes penge på at sælge de sunde fødevarer. Derfor er en skærpet konkurrence på at sælge sunde fødevarer en afgørende faktor.

Mærkningsordninger er gode. Nøglehullet, som er Danmarks officielle ernæringsmærke, er et eksempel på et mærke, som forbrugerne har taget til sig. Tre ud af fire danskere kender i dag nøglehullet, og der findes nu knapt 1.500 nøglehulsmærkede produkter i handlen. Det hele er sket på bare to år, og det er godt gået. Men mærkningsordninger overlader stadig hovedansvaret for det sunde valg til den enkelte forbruger.

Ikke, at det ikke er forbrugernes eget ansvar, hvad der bliver lagt i indkøbskurven, men der kan gøres langt mere for at hjælpe forbrugerne til at træffe det sunde valg.

Kræver politiske tiltag
I dag er arbejdet med sundhed i dagligvarehandlen udelukkende frivilligt. Skal dagligvarehandlen for alvor tage del i arbejdet med at fremme sundheden, kræver det politiske tiltag. Strukturelle tiltag, som gør det attraktivt og skaber gode betingelser for at konkurrere på salget af sunde varer. Ministerens kåring af årets nøglehulsbutik er et eksempel.

Kunne man forstille sig pekuniære fordele ved at sælge mange sunde varer? Eller en lovmæssig afkrævning af kalorieregnskab fra alle dagligvareaktører med butikker i Danmark? Differentieret moms eller skatterabat på salg af sunde fødevarer?

Det bliver spændende læsning, ministerens sundhedspolitiske udspil, om tanker og overvejelser på sundhedsområdet. I FDB og Coop står vi klar til at diskutere konkret indhold og nye tiltag på dagligvareområdet.

debat@altinget.dk