Landbruget skal grønnes rigtigt
DEBAT: Reformen af EU's landbrugsstøtte skal sikre et grønnere og mere bæredygtigt landbrug. Men det skal gøres på den rigtige måde, skriver dagens debattør, MEP Anna Rosbach.
En af overskrifterne fra Kommissionens side har været, at reformen skulle bidrage til et mere grønt landbrug. Det skal Kommissionen have ros for.
"Grønning" kan blive dyrt
Men forslaget til, hvordan denne 'grønning' skal ske, er problematisk. Kommissionen har foreslået, at søjle 1, som indeholder den direkte hektarstøtte til landmændene, skal gøres grønnere. Det medfører dog en række problemer. Ikke mindst vil det medføre en ekstra administrativ byrde.
Et af hovedformålene med Kommissionens udspil var at forenkle landbrugspolitikken ved blandt andet at luge ud i de mange regler. Men det er ikke lykkedes. Faktisk har EU-revisionen regnet sig frem til, at Kommissionens forslag vil medføre en stigning på 15 procent i administrationsomkostninger.
Reformen skal, som minimum, ikke øge omkostningerne - den skal derimod gøre dem mindre. I stedet for at lægge nye bestemmelser oven i de eksisterende regler, skal reglerne forenkles og målrettes en grønnere udvikling.
Støtten skal udfases
Her er det mere fornuftigt at kigge på søjle 2, hvor landdistriktsmidlerne ligger. Målet må på sigt være et selvkørende landbrugserhverv uden direkte støtte. Det er derfor vigtigt, at reformen ikke ender med at låse støttekroner fast i søjle 1. Det kan dog blive konsekvensen, hvis de centrale grønne tiltag bliver foretaget i denne del af landbrugspolitikken.
Lad os hellere "grønne" søjle 2 yderligere og flytte flere midler fra søjle 1 til søjle 2. Søjle 1 vil desuden binde grønningen til en paneuropæisk "one size fits all". Men der er stor forskel på behovene i medlemslandene, og den fleksibilitet, man har i søjle 2, vil kunne styrke "grønningen".
Jeg er ikke imod en "grønning" af søjle 1, men det skal gøres administrativt forsvarligt, så det ikke forhindrer en senere udfasning af støtten. Det danske formandskab har valgt en pragmatisk linje, hvor man ikke vil tale om afskaffelse af støtten. Jeg ærgrer mig over, at Danmark ikke går foran, men jeg har forståelse for, at situationen er svær. Det er dog beklageligt, at regeringen bidrager til en reform, som yderligere vanskeliggør en fremtidig udfasning af støtten.
Hvor er målsætningerne?
Rigsrevisionen pegede desuden på, at Kommissionens forslag fokuserer for meget på efterlevelse af regler og for lidt på målsætninger. Jeg er helt enig. En central del af disse målsætninger må være, at landbrugsstøtten skal afskaffes på sigt.
Derudover skal de grønne ambitioner ind i målsætningerne og ikke bare i kravene til landmændene. Det er nødvendigt, at vi i forbindelse med reformen diskuterer mere end blot økonomi og fordeling af støtte. Der skal laves klare målsætninger for, hvad det er, vi vil opnå.
Her savner jeg eksempelvis en debat om økologiens rolle. Derfor har jeg bedt Kommissionen redegøre for markedspotentialet for økologisk produktion.
Jeg er stor tilhænger af en "grønning" af landbrugspolitikken. Men jeg er nervøs for, at det bliver gjort på en måde, der låser landbrugsstøtten fast, og som desuden medfører en dyr ekstraregning i administration samt en ekstra arbejdsbyrde for den enkelte landmand.
