Befolkningens saltindtag er et fælles ansvar
DEBAT: For stort saltindtag er en vigtig problematik. Saltpartnerskabet er et vigtigt skridt imod større bevidsthed om skadeligheden, men der kan gøres mere. Reglerne for brugen af nøglehulsmærket skal revurderes, og så burde salt gøres til et af de officielle kostråd, siger Joan Preisler fra FDB her.
Af Joan Preisler
Specialkonsulent i FDB
Salt har fået en del medieopmærksomhed på det sidste. Og det er egentlig meget godt, for bevidstheden i befolkningen om, at vi skal spare på saltet af hensyn til sundheden, er meget begrænset.
Fra FDB Analyse ved vi, at kun hver sjette af os undgår visse fødevarer med højt saltindhold. Fire ud af fem kigger sjældent eller aldrig efter, hvor meget salt der er i den mad, de køber, og 20 procent salter ofte eller altid maden uden at have smagt på den først. Vores børn får også for meget salt, måske fordi mere end halvdelen af forældrene har ikke fået vejledning om at reducere saltet i børnenes mad. Omkring 1.000 dødsfald om året kunne undgås, hvis vi alle i gennemsnit reducerede vores saltindtag med tre gram om dagen.
Vigtigt saltpartnerskab
Der er sikkert flere grunde til, at vi ikke har fokus på salt. Konsekvensen af et højt saltindtag er for eksempel ikke synlig. Vi bliver ikke overvægtige som med fedt eller sukker. Desuden er mængderne så små - et drys fra eller til - betyder det noget? Seks eller 10 gram om dagen - gør det nogen forskel? Og hvem ved egentlig, hvad 10 gram er?
Dertil kommer, at langt det meste af det salt, vi spiser, kommer fra fødevarer, som vi køber. Brød og kødprodukter, f.eks. kødpålæg, er store kilder til salt. Derfor er etableringen af saltpartnerskabet mellem patientforeninger, myndigheder og brancheforeninger et vigtigt skridt på vejen mod et mindre saltindtag. Det er også en udfordring af de helt store, for salt tilsættes som bekendt ikke bare for smagens skyld, men også for at forbedre konsistens og holdbarhed. I FDB hilser vi det frivillige initiativ velkomment, og i Coop arbejdes der målrettet på at nedbringe saltindholdet i fødevarer med egne varemærker.
Initiativet vil uden tvivl nedbringe det gennemsnitlige indtag af salt væsentligt. Men at reducere det skjulte salt i forarbejdede fødevarer er ikke nok. Der er brug for omfattende oplysning til forbrugerne, så salt får mere opmærksomhed i hverdagen - ligesom med sukker og fedt.
Kompleks saltproblematik
Fødevareministeren har ved flere lejligheder udtrykt, at det i sidste ende er borgernes eget ansvar, hvor sunde vi er. Naturligvis har borgerne et stort ansvar for deres sundhed, ingen tvivl om det. Men saltproblematikken er alt for kompleks til at overlade til den enkelte.
Vi behøver ikke starte helt fra bunden. Vi har allerede Nøglehulsmærket, som otte ud af ti voksne danskere kender, og som vi oven i købet nu har fået mulighed for at bruge på opskrifter. Nøglehulsmærket er nemt at kommunikere for både myndigheder og virksomheder. Måske ministeren i den forbindelse vil se på, om vi har de mest hensigtsmæssige regler for brugen af mærket? For eksempel er det i dag ikke tilladt at bringe en nøglehulsmærket opskrift i tilbudsavisen - som mange danskere læser og planlægger maden ud fra - uden at samtlige produkter på siden skal bære mærket. Mon ikke denne begrænsning kan få flere dagligvarekæder til at droppe den sunde opskrift? Fokus må være at gøre det nemt for forbrugerne at skære i saltindtaget - og det kræver måske en lidt mere pragmatisk tilgang.
Burde indgå i officielle kostråd
Derudover er det en overvejelse værd, om det at spare på saltet skal gøres til en del af de officielle kostråd, som i sidste ende er ministerens retningslinjer til befolkningen om, hvordan der bør prioriteres på sundhedsområdet. Fraværet er måske med til at reducere borgernes opmærksomhed på saltets skadelige virkninger.
