Kost og Ernæringsforbundet: Kampen mod overvægt kræver faglig indsigt

Af Ghita Parry
Formand for Kost og Ernæringsforbundet

Det skal være nemt at vælge sundt, var pointen i mit forrige debatindlæg. Det var en opfordring til arbejdsgivere, detailhandel og politikere om konkrete tiltag, der kan friste os mennesker til sundere madvalg.

Så hvilke løsninger kan vi ellers bringe i spil?

For mig er der et stort uforløst potentiale: Lad de ernæringsprofessionelle komme mere i spil, og udbred kendskab til et sundere liv til flere faggrupper.

Skal vi bremse den øgede overvægt og begrænse udgifter til sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, skal vi, foruden at se på selve maden, også indrette samfundet sådan, at overvægt opdages tidligt, og der er professionelle sundhedstilbud til rådighed.

Brug de ernæringsprofessionelle
Alle har brug for sund mad og den rigtige ernæring til at vokse, lære, udvikle sig og trives. Den rigtige ernæring spiller en essentiel rolle for folkesundheden, hvad enten det handler om børn, unge, voksne, ældre eller syge.

Her er det de ernæringsprofessionelle, der qua deres uddannelse og viden sørger for lige præcis den ernæring, som er bedst for dig.

De er eksperterne, du møder mindst én gang i livet, fordi de for eksempel står for maden i daginstitutionen, kantinen og på hospitalet, og fordi de vejleder dig i forbindelse med forebyggelse, sygdom eller ønsket vægttab − og hjælper med, at du faktisk holder vægten.

De er vigtige aktører til at få os til at spise sundere, fordi de tilbereder sund mad, kan lære fra sig og kan hjælpe os på ret køl, hvis vi selv mister grebet. Og det sker. Det er den accelererende fedmeepidemi jo et klart udtryk for.

Når skaden er sket
Når lægen konstaterer overvægt eller følgesygdomme, som for eksempel type 2-diabetes, skal du henvises til næste "fagdør", hvor en ernæringsprofessionel kan tage over og følge op med diæt- og kostvejledning, der kan nedbringe overvægt og bremse sygdom i tide.

Det skal være et lige så tilgængeligt sundhedstilbud, som når du henvises til en fysioterapeut, fordi du har rygsmerter.

De ernæringsprofessionelle skal derfor også være en del af bemandingen i fremtidens sundhedstilbud tæt på borgeren. De får en vigtig rolle i forhold til at opspore, forebygge og behandle overvægt. Og de kan iværksætte tidlige ernæringsindsatser, så færre får følgesygdomme af overvægt.

Flere skal med
Selvom de ernæringsprofessionelle er vigtige aktører mod overvægt, kan de selvfølgelig ikke løse opsporingsopgaven alene. Men de kan sætte deres unikke kompetencer i spil, så flere faggrupper får kompetencer til mad og sundhed.

Det var blandt andet en af de ti anbefalinger fra Advisory Board til den tidligere regering.

Anbefalingen er stadig relevant. For både sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, skolelærere og pædagoger er vigtige nøglepersoner i forhold til at få øje på begyndende overvægt.

De skal ikke have et quickfix-kursus og agere professionelle livsstilrådgivere og diætbehandlere. Men de skal have metoder og redskaber, som skærper deres fokus, så de hurtigere opdager og kan henvise til de ernæringsprofessionelle tilbud.

Det vil være et optimalt samarbejde, der forhåbentlig bremser skaden i tide, før diagnosen bliver 'svær overvægt'. For så bliver det svært.

Vigtigt at samarbejde
Vi har udviklet vellykkede forløb med andre faggrupper, hvor ernæringsprofessionelle har undervist for eksempel pædagoger til at opdage fejlernærede børn og unge på sociale institutioner.

Når tværfaglighed lykkes, er der spundet en effektiv ramme, så der tidligt kan sættes ind.

Overvægt er ikke den enkeltes problem. Anskuer vi det sådan, vil vi aldrig få knækket overvægtskurven. Det kræver seriøse tiltag fra os alle: detailhandel, politikere og os professionelle fagpersoner. Jeg er klar til at byde ind.

debat@altinget.dk