Hvem skal lære børn at lave mad?
DEBAT: Børns rammer og vilkår for madlavning er afgørende for sundhedsudviklingen. Det er derfor vigtigt, at fødevareministeren ikke underkender sine muligheder for at forbedre disse rammer, skriver Joan Preisler i et nytårsønske.
Af Joan Preisler
Sundhedsansvarlig i FDB
Jeg ved det ikke helt. Men jeg ved, at ikke én aktør kan løfte opgaven alene, og at det er langt mere komplekst, end fødevareministeren beskriver det i Berlingske Tidende fredag den 23. december.
Ministeren er citeret for at sige, at "det er forældrenes ansvar at tage børnene med ud i køkkenet og lære dem om kost og ernæring og hjælpe dem til en forståelse for, hvorfor det er bedre at spise gulerødder end at drikke kakaomælk. Vi kan gøre en hel masse ting, men hjemkundskab i skolen vil aldrig kunne erstatte det, at man står hjemme med mor og far ved køkkengryderne."
Madlavning afgørende for sundhedsudviklingen
Og nej, ingen kan erstatte mor og far i denne sammenhæng, men det at lære at lave mad bliver aldrig (mere) et individuelt eller for den sags skyld et familieansvar. Denne individualisering af sundhedsproblemerne er en af årsagerne til, at vi ikke får vendt udviklingen i sundheden i Danmark. Det er nemlig sådan, at kun få forældre laver mad med deres børn, men lyst til at lave mad og faktisk at gøre det er afgørende, for at børnene udvikler sig i en sund retning.
Her har vi brug for fødevareministerens hjælp. Ministeren kan nemlig være med til at skabe de rammer og vilkår, der har betydning for, i hvilket omfang børnene har mulighed for at udvikle det sunde liv.
Hjemkundskabsfaget er et godt sted at starte, men kun omkring halvdelen af dem, som underviser i hjemkundskab, er uddannede hjemkundskabslærere. Der er ikke fastsat et vejledende minimumstimetal, og derfor kan man nøjes med to timers undervisning i et halvt år - på et helt skoleliv. Og med et budget på omkring 10 kroner per elev per undervisningsgang er der ikke råd til mange undervisningsmaterialer eller råvarer.
Hjemkundskab gør en forskel
Det er derfor, FDB hvert efterår afholder "Mad eller hvad?", hvor mere end 125.000 børn (det svarer til alle 5. og 6. klasser i Danmark) går i skolekøkkenet og laver sund mad med udgangspunkt i FDB's undervisningsmateriale og gratis råvarer. Og vi kan se, at hjemkundskab på et højt pædagogisk niveau gør en forskel. Eksempelvis har 70 procent af de deltagende børn fået nye smagsoplevelser, og 66.000 børn siger, at de har brugt opskrifterne derhjemme.
Ville vi opnå det, hvis det alene var forældrene, der skulle lade deres viden gå i arv? Næppe. Blandt andet fordi voksnes madlavningsfærdigheder er ringere end for 50 år siden.
Derfor er det bydende nødvendigt, at fødevareministeren ikke underkender de muligheder, hun har for at skabe de bedste rammer og vilkår for, at børnene udvikler sig til sunde mennesker. Disse rammer skal udfoldes i såvel børnenes hjem som i skolerne, sportshallerne og mange andre steder.
Hjemkundskab kan give børn lyst til og viden om at lave mad. Med fødevareministerens og undervisningsministerens hjælp kunne vi måske få hjemkundskab til at fylde mere på skoleskemaet - med en forbedring af folkesundheden til følge?
Må mit nytårsønske, om at en bredere sundhedsforståelse indfinder sig på ministerkontoret, gå i opfyldelse i 2012. Godt nytår!
Er madfattigdom vendt tilbage?
De ældre har brug for mere mad og mere omsorg, end vi giver dem
