Højt omkostningsniveau giver højere priser
DEBAT: Skatter, afgifter og fødevareregler. Disse er i Lotte Engbæk Larsens optik nogle af de byrder, som er vilkårene for dansk fødevareindustri. Læs hendes debatindlæg her.
Af Lotte Engbæk Larsen
Fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv
Dagligvarehandelen i Danmark har generelt stor bevågenhed - både fra myndigheder, medier, politikere og forbrugere. Prisniveauet er ofte i fokus, selvom det absolutte prisniveau i et land ikke nødvendigvis giver et billede af den underliggende konkurrence.
Vi kan ikke genkende det prisbillede, der typisk tegnes i medierne, som efterlader et indirekte eller direkte indtryk af en konkurrencesvag dagligvarehandel med fødevarer. For meningsfuldt at sammenligne varepriser mellem lande bør man tage højde for bl.a. de underliggende skatte-, afgifts-, løn- og omkostningsniveauer.
Naturligt nok afspejler priserne i Danmark det grundlæggende høje omkostningsniveau, og det gælder også for dagligvarehandelen. Enhver, som har opholdt sig i Danmark, kan bekræfte det. En bustur i København er væsentlig dyrere end i Bruxelles, og en kop kaffe i København koster dobbelt så meget som i Berlin.
Mens de landsdækkende aviser i Danmark koster 25 kr., er prisen i Frankrig på Le Monde 1,50 euro, og Die Welt købes for 1,90 euro i Tyskland. Den hurtige konklusion kunne være, at der ikke er konkurrence på det danske avismarked. Det, er de fleste nok enige om, ikke er sandt.
Men sandt er det, at Danmark er et mindre marked med højere lønninger og et generelt højt omkostningsniveau, hvor fx en dansk slagteriarbejder er op til tre gange så dyr som en tysk slagteriarbejder, og hvor en tysk butiksansat får samme løn som en dansk ungarbejder.
Det afspejler sig i de endelige butikspriser i detailhandelen, hvor udgifter til vareindkøb udgør op mod 90 pct. af de samlede omkostninger. Det vil sige, at langt størstedelen af prisdannelsen ikke foregår i dagligvareleddet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bedste skøn er, at dagligvarepriserne i Danmark er 10 pct. højere end i andre lande. Man skal dog være en usandsynligt uopmærksom forbruger for at købe sine dagligvarer så meget dyrere. Konkurrencestyrelsen påpeger selv, at op til 40 pct. af omsætningen i de store dagligvarekæder kommer fra salg af tilbudsvarer, men undlader at korrigere for den. Korrigeres der for dette forhold, er priserne 6,5 procentpoint lavere.
Myndighederne burde overveje at gå dybere ind i de vilkår, der gælder for at drive virksomhed i Danmark. Alene på fødevareområdet er der mange hundrede regler og mærkningskrav, og reguleringen bliver ikke mindre. Ikke alle fødevareregler er nødvendige for fødevaresikkerheden, og ikke alle er logiske for helt almindelige mennesker og erhvervsdrivende.
Byrderne er senest suppleret med fedtafgiften, som kræver usandsynligt mange ressourcer og skaber konkurrencemæssige forvridninger, og regeringen har allerede annonceret nye administrative byrder og prisforhøjelser gennem hele fødevareværdikæden med sukkerafgift på en række nye produktkategorier.
Så man kunne undre sig over, at prisniveauet i Danmark egentlig ikke er højere.
Og det er trods alt sådan, at butikker, der ikke kan tilbyde de rigtige varer til den rigtige pris, drejer nøglen om. Sådan fungerer det på et konkurrenceudsat marked. Og heldigvis for det!
