Helt ad helvede til med madkulturen

Af Bo Jacobsen
Restauratør, Restaurant Paustian 

Så bliver Folketinget befolket af nye mennesker. Et nyt sæt af mennesker, som af danskerne har fået mandat til at forvalte vore fælles værdier. Selv om de ynder at tale om, at de har "magt", ved alle, at det har de aldeles ikke. De har pligt til at forvalte vore fælles goder så godt som overhovedet muligt, og gør de ikke det, ryger de ud ved næste folketingsvalg. Måske endda tidligere, hvis de virkelig bestrider deres tillidshverv for ringe. Magt? Må jeg være fri!

Materialisme før folkesundhed
I dette nye Folketing sidder der ikke en eneste person, som på noget tidspunkt i valgkampen har ytret så meget som et eneste forkølet pip om, hvorvidt det samfund, vi lever i, overhovedet er det vældfærdssamfund, det er blevet udråbt til. Alle galper op om, hvordan vi kan bevare samfundet, som det er, og ingen sætter det mindste spørgsmålstegn ved, om den uhørte materialisme, der styrer vort samfund, er det rigtige mål for et godt liv.

Ser man på, hvad der er sket med vort samfund fra 1960 og til nu, vil man med al tydelighed se, at der har været en enorm fremgang på mange fronter. Mere forurening, flere alkoholikere (specielt blandt unge), flere selvmord, lav gennemsnitslevealder, der bliver ikke længere færre rygere, flere overvægtige, flere med spiseforstyrrelser, flere psykisk syge, større forbrug af psykofarmaka, flere stressede, ringere generel folkesundhed sammenlignet med andre lande med vores levestandard, et ringere uddannelsessystem og ikke mindst en økonomi, som hele vejen fra 1960 er gået op og ned, men hele tiden samlet nedad mod det uundgåelige kollaps, vi er endt i. V i er ikke i en økonomisk krise. Vi er i en ny økonomisk verdensorden, som vi fremover lever i og skal forholde os til. Tom snak om overstået krise og vejen ud af den, er bare tom snak.

Nedprioritering af madkvalitet
Og hvad har det her så at gøre med fødevarer, gastronomi og mad i det hele taget? Her i Danmark har vi igennem 50 år gjort, hvad vi kunne for at skaffe penge nok til at opretholde et fuldstændig sindssygt forbrug af indholdsløst "tingel tangel", som naboen kan se. For at få råd til det, har vi droppet mad og drikke til et uhørt lavt niveau. Det laveste i Europa. I ingen andre lande bruger man så lidt på mad af sin disponible indkomst som i Danmark.
Derfor lever vi også af det absolut ringeste skrammel, og absolut intet tyder på, at der er en ændring på vej. Faktisk er det eneste, der går frem på dagligvaremarkedet Lidl og deres ligesindede. Så hvad end der står i pressen, så er virkeligheden OBS i Tåstrup med 40 udgangskasser og IKKE Torvehallerne, hvor gerne man end ville ønske, det var så.

Skal vi have bedre fødevarer, deraf bedre mad og deraf bedre folkesundhed, skal der mennesker i Folketinget, som tør tage et opgør med den eksisterende samfundsmodel og det helt ind til benet, ikke bare de annoncerede små ændringer. Mennesker, som tør indrømme, at det såkaldte vældfærdssamfund, vi har fået stukket op i røven, var en fejltagelse, og at vi er nødt til at starte forfra med et helt nyt sæt værdinormer, hvis vi vil have bare en halv chance for ikke at ende helt nede på bunden.
Som det er nu, er der ingen i Folketinget, som ønsker andet end fødevarer, vi ikke bliver syge af, og økologisk/biodynamiske fødevarer, blot de ikke koster mere end det lort, de køber i supermarkedet lige nu.

Ingen ambition
Et ambitionsniveau, som er så skræmmende lavt, at det svarer til et ambitionsniveau på uddannelsesfronten, som ikke rakte højere end til at forlange, at man skulle kunne læse efter 10 års skolegang. Ingen siger et pip om sammenhængen mellem fødevarekvalitet/mad og folkesundheden, ingen ytrer det fjerneste om, hvordan man skal hjælpe danskerne til at købe bedre varer, ingen beskæftiger sig med, at hovedårsagen til, at mad er dårlig, er, at ingen ved, hvordan man tilbereder mad. Skolekøkkenet er reduceret til latterlig "stegemagarine-bradepandekage" og fladpandet underholdning. Når ingen kan lave mad, efterspørges ingenting, og alt bakker.

Det samme gør restaurationslivet. Bruges der ikke penge på mad på hjemmefronten, bliver der heller ikke brugt penge på restauranterne, og dette viser sig med skræmmende tydelighed i et restaurationsliv overfyldt af billig-restauranter, som slås om at give danskerne ingenting så billigt som muligt. Alt accepteres, uanset hvor spritelendigt det er, blot det er billigt nok. Det gælder både maden og servicen, som efterhånden er ikke-eksisterende. Danskerne lærer, at mad er gratis, og service er en by i Rusland. Bunden skal vi nok nå, for med den hastighed, det går ned af bakke med, er der ikke en enste restaurant, som laver kvalitet til de penge, det egentlig koster, som har åbent om 5 år.

Kommer politikerne ikke på bane, er det slut, men det er der nok ingen fare for, de er børn af deres tid, og i den har mad ingen plads.

debat@altinget.dk