Klare kostråd, tak!
DEBAT: Japan har en snurretop, Kina en pagode, Norge og Sverige et hjul, mens Finland har en tallerken. I Danmark mangler vi en lignende moderne og overskuelig kostmodel, som kommer ud over rampen til danskerne. Sådan lyder det fra dagens debattør, Winnie Pauli.
Af Winnie Pauli
Afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer
I Landbrug & Fødevarer har vi analyseret 14 landes kostanbefalinger. Både indholdet og selve de modeller, der bruges, for at trænge igennem til befolkningen og gøre en forskel på tallerkenen. Kreativiteten er stor, og udtrykket spænder fra cirkler og tallerkener til pyramider og pagoder.
Ser vi indad, har danskerne desværre ikke taget de otte officielle kostråd til sig. Det kan der naturligvis være mange grunde til, men jeg mener godt, at vi i Danmark kan tage ved lære af de udenlandske eksempler. Her har man i langt højere grad tænkt formidlingen ind i modellerne, så selve udformningen hjælper fordøjelsen af kostrådene på vej. Og det er vigtigt, for rådene er en komprimering af en masse dyrebar forskning, og hvis ikke det når ud til de mennesker, som har brug for oplysningen, så duer modellerne ikke.
Tilvalg i stedet for fravalg
I Landbrug & Fødevarer har vi en række forslag til, hvordan man kan skabe bedre gennemslagskraft for kostrådene og dermed hjælpe de danske spisevaner i en fornuftig retning. For eksempel har man i Danmark i flere tilfælde valgt en "ikke"-tilgang. Og når man fokuserer så meget på negative aspekter, som at spare på fedtet og bruge mindre salt, mindre sukker etc., er man ikke særlig konstruktiv. Budskaberne skal være positive, så folk får incitament til at følge dem, og rådene være nemme at huske, og der skal være noget overskuelighed. Vi skal hellere kommunikere tilvalg i stedet for fravalg - for eksempel "vælg magert".
I vores gennemgang af de 14 landes kostråd præciserer alle - undtagen Japan - at der skal vælges mager mælk. (I Japan anbefaler man generelt en balance mellem indtagelse af fedt fra henholdsvis animalske, vegetabilske og marine kilder.) Det samme gør sig gældende for kød, hvor alle undtagen Belgien præciserer, at det skal være magert kød. (S, N, Irl og USA fremhæver hvidt/fjerkrækød, og Japan anbefaler balance.)
Mad skal nydes
Et andet område, vi er optagede af i Landbrug & Fødevarer er, at der kommunikeres nydelse af maden/måltidet - også i hverdagsmaden. For det første fordi mad skal smage godt, hvis det skal virke i praksis i en travl hverdag - ellers bliver det alligevel ikke et positivt tilvalg. Og for det andet fordi vi her faktisk ikke er langt væk fra kostanbefalinger i andre lande. For eksempel foreslår de amerikanske anbefalinger, Dietary Goals: "Enjoy your food but eat less".
De amerikanske råd peger på, at kalorier bruges bedst til at forøge nydelsen af de næringstætte fødevarer. De nævner adskillige eksempler, som marmoreret kød, stegt skind på kyllingen, grønsager med smørklat, mager chokolademælk. Altså en klar satsning på at gøre hverdagsmaden lækker, i modsætning til de danske kostråd, der anviser hvor meget /hvor lidt slik og popcorn, man kan få plads til ved at skære kalorier væk fra basiskosten.
Kostrådene i Danmark er fra 2005, og de har siden deres lancering været udsat for heftig debat. Nu skal rådene snart revideres, og til den opgave hører også, at der ud over selve indholdet tænkes i form og kommunikation. I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer vil vi meget gerne tage del i det arbejde, så rådene både bliver positive, nemme at forstå og også kommer ud til danskerne.
