Grønne partier gik markant tilbage: ”Man har ført en meget lidt kritisk kurs over for Mette Frederiksen i valgkampen”
Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet gik samlet set 11 mandater tilbage ved valget. De udførte en ukritisk valgkamp, som har udvisket forskellene til Mette Frederiksen, mener kommentator.
De fire partier, som danskerne normalt opfatter som de grønneste i Folketinget, gik samlet set markant tilbage ved tirsdagens folketingsvalg.
I alt gik Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet fra 48 mandater i 2019 til 37 mandater. Det er Radikale og Enhedslisten, der trækker de grønne partier ned med samlet set 13 mandaters tilbagegang, mens både Alternativet og SF gik et mandat frem.
Samlet set lykkedes det således ikke partierne at mobilisere grønne vælgere, som man gjorde ved klimavalget i 2019.
Politisk kommentator Lars Trier Mogensen mener, at hovedforklaringen er, at den grønne dagsorden er noget, stort set alle partier har taget til sig.
”Når selv Inger Støjberg tilslutter sig 70 procents målsætningen, er der ikke længere den forskelsmarkør mellem blokkene,” siger han og fortsætter:
”Det er ikke lykkedes de grønne partier at fastholde sit patent på den grønne dagsorden. Man har ikke formået at gøre det til et valg mellem sort og grøn.”
{{toplink}}
Selvfejrende attitude
I stedet har partierne ifølge Lars Trier Mogensen valgt en mere ”pragmatisk” tilgang, hvilket især har gjort, at man ikke har skabt kant til Socialdemokratiet i valgkampen.
”Man har haft en lidt selvfejrende attitude i forhold til de politiske beslutninger, der er blevet truffet i regeringsperioden. Og derfor har man ikke udtrykt nogen væsentlig kritik af den førte politik, som de selv har haft en del af ansvaret for,” siger han og fortsætter:
”Man har ført en meget lidt kritisk kurs over for Mette Frederiksen i valgkampen. Det har været med til at udviske forskellene, og så har vælgerne nok tænkt, at de lige så godt kunne stemme på Socialdemokratiet.”
En anden forklaring kunne også være, at danskerne ikke er så grønne som de tidligere har været. Men den forklaring abonnerer Trier Mogensen ikke på.
”Det er der ikke meget, der tyder på. Målinger af vælgernes dagsorden bringer stadigvæk miljø og klima helt op i top tre,” siger Lars Trier Mogensen.
Opsamling: Det vil partierne med Danmarks areal
Overblik: Her er de 179 nye folketingsmedlemmer
