Gør fedtskatten os sundere?
DEBAT: Fedtafgiften bidrager ikke positivt til folkesundheden. Tværtimod er resultatet bare en dyrere hverdag for de svagest stillede. Prisdifferentiering kan derimod gøre sundhed til et konkurrenceparameter, skriver Joan Preisler fra FDB.
Af Joan Preisler
Specialkonsulent i FDB på sundheds- og ernæringsområdet
Mættet fedt er ikke godt, og det var på den baggrund - og af hensyn til statskassen - at fedtafgiften blev indført i oktober sidste år.
Umiddelbart lyder det som en god ide. Man skulle tro, at hvis enkelte fødevaregrupper blev dyrere, så ville vi reducere vores indtag af disse, men sådan er det bare ikke altid.
Kostens habitus
En af årsagerne til, at vi forbrugere ikke bare reducerer det mættede fedt i kosten, er, at madvaner er forbundet med en del træghed. Vi spiser det, vi er vant til at spise, og i høj grad det, vi er vokset op med. Madvanerne bliver habituelle.
Fra FDB Analyse ved vi for eksempel, at ikke mindre end 75 procent af os lader kødet definere aftensmåltidet. Den hverdagsrutine ændres ikke uden videre. Tilbøjeligheden til at ændre på sammensætningen af maden er meget lille, og det kan prisen kun i begrænset omfang ændre på. Det kan godt være, at ernæringsviden og prisændringen burde få os til at skifte bøffen ud med lækre bagte rodfrugter, men det gør de ikke.
Omvendt virkning
Det betyder, at når vi har købt kødet, som er blevet dyrere, til aftensmaden, så er der færre penge til at købe de sunde grøntsager for. De grøntsager, som vi i forvejen spiser for få af, og som, vi vel ret entydigt i dag kan sige, er gode for vores sundhed.
Dermed er fedtafgiftens effekt på folkesundheden indkomstafhængig. For personer med lav indkomst kan det dyrere kød komme til at betyde en reduktion i indtaget af "tilbehør", eksempelvis de sunde grøntsager. For velhavernes vedkommende har det sandsynligvis ingen eller ringe effekt. De veluddannede (og rige) kender anbefalingerne og ved, de skal spise godt med grøntsager - og gør det. I øvrigt ved vi, at dem med de laveste uddannelser spiser markant mere svinekød, som jo - kun overgået af anden - er den kødtype, der er blevet pålagt den største afgift.
Social slagside
Allerede i 2007 pegede en ATV-rapport på, at en øget afgift på usunde fødevarer uden yderligere reguleringer ville have en social slagside og vende den tunge ende nedad. Rapporten pegede på, at hvis det skulle have en effekt at hæve prisen på usunde fødevarer, så skulle det følges af en sænkelse af prisen på de sunde fødevarer.
Forebyggelseskommissionens rapport fra 2009 - som den nuværende afgift på mættet fedt udspringer af - slår da også fast, at en halvering af momsen på de sunde fødevarer stort set ikke vil have nogen effekt på folkesundheden. Et eksempel på, at regulering én vej, op eller ned, ikke har tilstrækkelig effekt.
Regeringen holder på, at fedtafgiften er indført både for at få penge i statskassen og for at forbedre folkesundheden. Det er en kendt sag, at der er stor ulighed i sundhed. Det står endda i regeringsgrundlaget. De mennesker, som har mest brug for et sundhedsløft, er dem med de laveste uddannelser og altså dem med færrest penge mellem hænderne.
Prisdifferentiering - ikke fedtafgifter
Prisdifferentiering kan være et redskab til at gøre det sunde valg lettere og bidrage til, at sundhed i højere grad bliver et konkurrenceparameter. Fedtafgiften i sin nuværende form gør tilsyneladende ikke de dårligst stillede sundere og er derfor næppe hverken den billigste eller mest effektive måde at forbedre folkesundheden.
