Folkesundhed ind gennem skolekøkkenet

Af Bo Jacobsen
Restauratør, Restaurant Paustian 

Meget kan man gøre for at hæve niveauet på den mad, vi spiser, men at lægge afgifter på det ene og det andet hjælper ingenting.

Grunden til, at vi i Danmark spiser dårlig (grænsende til det elendige) mad, er, at vi prioriterer andre ting som vigtigere. Biler, huse, lejligheder, tøj, rejser og alskens ligegyldigt elektronisk skrammel. Vi bruger så meget på disse materielle goder, at det levner stort set intet til at købe mad for. Det har bevirket, at danskerne har fremelsket en ligegyldighed over for kvaliteten af de fødevarer, de køber, og en mangel på evne til at smage, om det er kvalitet eller ej. Fuldt i tråd hermed er evnen til at lave mad stort forsvundet. Der kopieres bare opskrifter uden en forståelse for, hvad det egentlig vil sige at lave mad. Når man ikke kan lave mad, ikke kan smage kvalitet eller ej og ikke engang kan smage, om det smager godt (er ordentlig tilberedt), er det umuligt at påvirke mennesker til at spise og lave bedre mad. Hvad skulle incitamentet være for dem, som intet forhold har til mad?

Interessen må starte i skolekøkkenet
Hvis vi vil have danskerne til at spise bedre mad, må vi vække deres interesse for mad og give dem evnen til at lave mad tilbage. Det kan kun foregå i skolekøkkenet. Intet andet sted får vi de endnu ikke tabte generationer i tale, og intet andet sted kan man vende udviklingen på skallede 9 år.

Vi skal omdanne skolekøkkenet til et sted, hvor man tværfagligt opdrager (ja, der blev sgu sagt opdrage!) børn til at forstå og værdsætte alle aspekter af mad og måltid. Et sted, hvor man lærer om hygiejne, tilberedning, bordskik, råvarer, nydelse og glæde og kombinerer det med alle andre fag i skolen. Biologi: hvad er kartoflen for en plante? Historie: hvem var Parmentiere der bragte kartoflen til Europa. Hvem var Inkaerne, som opdagede kartoflen? Irlands historie: kartoffelpesten. Regning med kartoffelopskrifter og kemi med kogende vand, damp, osv. osv.

Det skulle foregå to gange fire timer om ugen, og gennem ni skoleår lede børnene gennem alle aspekter af mad, tilberedning, årstider, råvarekendskab og viden om ernæring, sundhed og national gastronomisk historie. På ni år ville man kunne skabe en hel generation af vidende, søgende og ikke mindst forlangende mennesker, som ikke gik på kompromis med kvaliteten af det, de spiste, endsige ville lade sig nøje med mindre end det bedste.

Ingen vej uden vilje
Dette vil kræve, at vi som samfund er villige til at bruge de penge, det kræver at arbejde med varer af høj kvalitet og undervisere, som forstår at tilberede disse varer. Det er rigtig mange penge, der skal til, og det kan på papiret se dyrt ud, men hvis man ser på gevinsten på sundhedsområdet, og hvor mange fødevarer der ikke ville blive smidt uspist ud, vil man opdage, at det rent faktisk ikke koster flere penge, end hvis folk kreperer af dårlig mad og smider halvdelen af den mad, de køber, ud uspist.

Desuden ville skolekøkkenet pludselig være en størrelse, som kunne bruges som pressionsmiddel til at frembringe bedre råvarer i Danmark og til at hjælpe producenterne til at kunne afsætte varer med et højere niveau. Simpelthen ved at handle lokalt (..og hermed bedre miljøet), være villig til at betale det, det koster at købe en bedre kvalitet og ved kun at acceptere det bedste. Tænk, hvor mange der skal købes ind til, hvis skolekøkkenet to gange om ugen skal købe ind til alle skoleelever i hele Danmark, og hvor stor betydning det ville få for produktionen af kvalitetsfødevarer i Danmark.

Selvfølgelig vil dette også kræve, at politikerne har visioner ud over at bevare det eksisterende og har viljen til at bruge penge på langsigtede løsninger i stedet for at indkræve afgifter på fedt, hvilket ikke er andet skjult skat og fuldstændig værdiløst som forsøg på at bedre folkesundheden.

debat@altinget.dk