Få kokkene på finansloven
DEBAT: Det nordiske køkken har fanget hele verdens kulinariske opmærksomhed. I Danmark bør vi omsætte det momentum til mere innovation og produktudviklingen hos fødevareproducenterne. Det mener dagens debattør, Winnie Pauli.
Af Winnie Pauli
Afdelingsleder Mad, Måltider & Ernæring i Landbrug & Fødevarer
På den globale madscene er det nordiske køkken tidens superstjerne og NOMA et regulært verdensnavn.
Claus Meyers restaurant, som to år i træk er kåret til verdens bedste spisested, har sat retningen, og igennem de seneste år er der sket en fantastisk udvikling og udbredelse af fænomenet.
Turister er strømmet ind, og samtidig er de skandinaviske kokke rejst ud til hele verden for at demonstrere det ypperste. Det har skabt et hype om den unikke madstil, som samtidig har formået at gå fra at tilhøre feinschmeckere og gourmanter til at blive et folkeligt fænomen.
Det momentum, som den nordiske mad har, har givet Danmark en enestående mulighed for at dyrke og udvikle nye spændende råvarer - grundlaget for køkkenet. Tilmed har de danske fødevareproducenter taget det nordiske køkken til sig og forfinet de karaktertræk, der ligger i manifestet for den nordiske madlavning. Tiden er derfor inde til at fremme samarbejdet mellem erhverv og kokke omkring innovation og produktudvikling og branding.
Det vil både nationalt og internationalt kunne:
- Sætte yderligere fokus på råvarerne samt mad- og måltidskulturen i Danmark (og Norden).
- Understøtte eksportfremme.
- Fremme et positivt image for Danmark og det danske fødevareerhverv .
Toppen af kokkene
For at udnytte hele potentialet og skabe vækst med nordisk mad som motoren, mener jeg, at en række tiltag bør igangsættes.
På det gastronomiske område mangler der én platform for den danske gastronomiske elite. Der er behov for, at man understøtter en platform, der kan udvikle de dygtigste, fordi det naturligt vil brede sig til det øvrige mad-Danmark.
Der er mange udmærkede større eller mindre initiativer, men der mangler ét samlende koordineret organ, som kunne være en slags gastronomisk tænketank. Det er uhensigtsmæssigt, at de gastronomiske interesser og initiativer således i dag ikke udnytter hinandens viden set ud fra en klyngebetragtning.
En gastronomisk tænketank vil potentielt kunne kanalisere finansiering til eksempelvis deltagelse i internationale konkurrencer og events, faciliteter til kulinariske eksperimenter og udvikling samt sikre ny produkt- og teknologiudvikling og videndeling mellem forskellige aktører på området.
Dette kræver sagt lidt firkantet, at kokkene kommer på finansloven, og vi mener, der er stor inspiration og læring at hente i de øvrige nordiske lande, hvor den offentlige medfinansiering er større og koordineringen stærkere.
Det lille skub
Et oplagt sted at sætte ind kunne også være at understøtte de fødevareproducenter, som dyrker innovationen, og som kaster sig ud i eksperimenterne og afprøvningen af, hvordan råvarerne kan dyrkes på nye måder.
Desværre er den offentlige innovationsfremme under forandring. Nedlæggelsen af Innovationsloven i sig selv medfører, at primærsektor, virksomheder og viden-institutioner må finde nye finansieringskilder og samspilsformer.
Vi ser en stor risiko for, at der opstår et vakuum nu, hvor Innovationsloven ikke længere findes.
Hvis man vil den nordiske mad og det potentiale, der ligger her, så bør man i regeringen overveje at finde mulighed for at give økonomiske gulerødder til innovationsarbejdet hos både kokke og fødevareproducenter.
