Fødevarestyrelsen: Økologer tager fejl

Kommentar: Økologisk Landsforening tager fejl med hensyn til fugleinfluenza hos ikke-udegående besætninger, siger Fødevarestyrelsen.

Som reaktion på Altingets artikel "Barfoed i samråd om fugleinfluenzaregler" onsdag 11. oktober har kommunikationsmedarbejder Karin Anna Harvest fra Fødevarestyrelsen sendt denne kommentar:

"Sibylle Kyed fra Økologisk Landsforening er citeret for at sige følgende i artiklen:

"Desuden har de tilfælde af fugleinfluenza, der har været i Danmark, været i ikke-udegående besætninger," siger Sibylle Kyed og tilføjer, at det vil være så dyrt og pladskrævende at overdække de økologiske gæs og ænder, at det ikke kan lade sig gøre."

Det er ikke faktuelt korrekt, at "...Desuden har de tilfælde af fugleinfluenza, der har været i Danmark, været i ikke-udegående besætninger", som Sibylle Kyed hævder. Danmarks første, og hidtil eneste udbrud af H5N1 fugleinfluenza, skete i en besætning på Nordfyn 18. maj 2006. Her var tale om en udegående besætning, der i strid med reglerne ikke var netoverdækket. Desuden har der i sommer været tre udbrud af mindre farlige typer af fugleinfluenza i besætninger med gråællinger. Også disse gråællinger var udegående. Der var ikke krav om netoverdækning af gråællinger på daværende tidspunkt, medmindre ællingerne gik sammen med moderdyrene. Reglerne om netoverdækning af gråællinger er i øvrigt efterfølgende ændret, så der nu er krav om netoverdækning af gråællinger i de vilde fugles trækperioder, uanset om de går alene eller sammen med moderdyr."

Se følgende pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen om udbrud:

- fra 18. maj 2006 om udbrud af fugleinfluenza på Nordfyn:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2006/ai_udbrud_fyn.htm

- om vildandebesætning på Langeland fra den 19. juli 2006:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2006/Aellinger__Langeland_H5-fugleinfluenza.htm

- om vildandebesætning ved Viborg fra den 5. juli 2006: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2006/fynskeaellinger.htm

- om vildandebesætning på Fyn fra den 2. juni 2006:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2006/fynskeaellinger.htm

 

Forrige artikel Spiser vi det, vi fortjener? Næste artikel Alle børn fortjener sund mad