Fødevarestandarder sætter uddannelse i system

Af Carina Dalager & Jacob Færgemand
Henholdsvis seniorkonsulent i Dansk Standard og direktør i Bureau Veritas

Danmarks position som førende fødevarenation er konstant under pres. Konkurrencen på de globale markeder bliver stadig hårdere, og konkurrenterne lærer hele tiden nye og bedre måder at gøre tingene på. Ligesom at teknologien, regulering og kravene ændrer sig hurtigere end nogensinde, hvilket stiller nye og større krav til omstillingsparathed.  

Vi er helt enige med Ole Wehlast, forbundsformand for fødevareforbundet NNF, i, at hvis Danmark fortsat skal være en førende fødevarenation, er et vigtigt element, at medarbejdere i fødevarevirksomhederne løbende efteruddannes og opkvalificeres, så de hele tiden er i stand til at imødekomme ny teknologi og optimere produktionen.

En ting er dygtige medarbejdere, men hvordan sikrer man, at virksomheden løbende bliver bedre og er i stand til at imødekomme de skiftende krav og risici på de globale markeder?

Øg brugen af ledelsesstandarder
I vores daglige arbejde med fødevarevirksomheder ved vi, hvor svært det er at omstille produktioner samt at sikre konstante og systematiske forbedringer i hele virksomheden. Den daglige drift er ofte krævende – og specielt for mindre virksomheder kan det være vanskeligt at vide, hvordan man helt konkret starter og slutter et komplekst innovationsforløb – uden at hele budgettet bliver brugt på dyre konsulenter.

Et overset redskab i den sammenhæng er ledelsesstandarder som for eksempel ISO 22000. Flere undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender standarder, generelt vækster og innoverer mere end virksomheder, der ikke bruger standarder.

Samtidig sikrer ledelsesstandarder, at medarbejdere løbende trænes og uddannes i forhold til de opgaver, som kræves udført. Det ligger simpelthen som en del af ledelsessystemets DNA, at medarbejdere løbende opkvalificeres for at kunne imødekomme nye krav.

Standarden kortlægger desuden virksomhedens processer og systematiserer arbejdsgangene, så de bliver effektive og konstant overvåges og optimeres. Virksomhedernes evne til at omstille produktionen forbedres, og der sikres en konstant opkvalificering af virksomhedernes ydeevne.

Ringe incitament
I dag har fødevarevirksomheder desværre ringe incitament for at lade sig certificere. Den offentlige fødevarekontrol anerkender stort set ikke ledelsesstandarder. Den eneste fordel er, at certificerede virksomheder opnår elitestatus en smule hurtigere, men det betyder meget lidt i det lange løb. Virksomheder, der er certificeret efter fødevarestandarder, modtager alligevel mere kontrol end ikke-certificerede virksomheder, hvis den årlige audit medregnes i den samlede kontrol. Et paradoks i sig selv.

Forhåbentligt er der lys forude. I fødevareforlig 3 er der lagt op til, at resultater fra 3. partscertificeringer skal anvendes mere i fødevarekontrollen. Dette er glædeligt, og forhåbentlig vil det også præge kontrolfrekvensen i nedadgående retning, så der kan blive skabt et større incitament til at blive certificeret, end tilfældet er i dag.

Vi bør nemlig i stedet skabe et system, der motiverer virksomhederne til at blive certificeret, så vi kan få dem ud på eksportmarkederne og skabe mere vækst og flere arbejdspladser i Danmark.

debat@altinget.dk