NNF: Uddannelse er en forudsætning for konkurrenceevne

DEBAT: Kodeordet for fremtidens fødevareproduktion bliver tilpasningsevne. Vi må forudse, at medarbejdere, der kun er oplært indenfor ganske smalle områder, kommer til kort. Vi har derfor den ambition, at fødevarearbejdere skal op på et faglært niveau, skriver Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.

Af Ole Wehlast
Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF

Danmark er i front på mange områder, når det gælder produktion af fødevarer til de krævende og dermed betalingsdygtige markeder. Vi eksporterer fødevarer til verdens mest kræsne forbrugere. Et logisk spørgsmål er, hvordan har vi skaffet os den position?

En del af svaret findes i vores evne til omstilling. Vi kan kun få succes på de her markeder, hvis vi er i stand til hele tiden at tilpasse os de stadigt hurtigere skiftende krav, som de kræsne forbrugere stiller. Samtidig skal vi kunne tilpasse os pludselige og voldsomme ændringer i markedssituationen, så vi kan flytte os hurtigt til nye markeder, og så vi hurtigt kan tilpasse os til ændringer i de internationale handelsmønstre – uanset om ændringerne skyldes handelskrige eller for eksempel valutakursændringer.

Kodeord: Tilpasningsevne
Kodeordet for fremtidens fødevareproduktion bliver derfor tilpasningsevne. Naturligvis kombineret med en konstant opmærksomhed på de grundlæggende udviklingslinjer, men den langsigtede trend skal løbe parallelt med evnen til at klare de kortsigtede forandringer. Derfor er arbejdskraftens fleksibilitet og innovationsevne afgørende.

Vi må forudse, at medarbejdere, der kun er oplært indenfor ganske smalle områder, kommer til kort. Vi har derfor den ambition, at fødevarearbejdere skal op på et faglært niveau. Vi skal have en arbejdskraft, der både er højt specialiseret og samtidig så bredt uddannet, at den hurtigt kan skifte produktion.

Fordelen ved et højt omkostningsniveau
I Danmark har vi et højt lønniveau – og det kommer virksomhederne til gode. Omkostningsniveauet tvinger dem nemlig til at finde produktioner, både processer og produkter, der kan afsættes på de betalingsdygtige markeder. Den fordel kan gå fløjten, hvis virksomhederne vælger at sænke lønnen, når udfordringerne presser sig på. Det danske lønniveau sikrer altså ikke bare medarbejdernes mulighed for at skabe sig en hæderlig tilværelse. Den er også med til at holde virksomhederne i front.

Til gengæld for lønnen, skal medarbejderne levere ydelser, der er så produktive, at virksomhederne kan overleve og tjene penge.

Gør kloge hoveder klogere
Hvis medarbejderne skal være produktive og fleksible, kræver det, at de er veluddannede. Vi skal tiltrække de dygtigste hænder og hoveder. En faglig uddannelse inden for fødevareerhvervet skal være en tiltrækkende karriere i sig selv, men en faglig uddannelse skal også kunne være et springbræt for dem, der hen ad vejen får lyst til en videregående uddannelse. Og så skal vi i samarbejde med virksomhederne have vores medlemmer under konstant og livslang uddannelse.

Vores system, hvor arbejdsmarkedet sammen fastsætter indholdet i de faglige uddannelser, er et godt udgangspunkt for at oversætte fremtidens krav til produktion, til en konkret uddannelsesindsats. Men det er vigtigt, at uddannelserne ikke kun afspejler de aktuelle konkrete behov her og nu. De skal samtidig være med til at etablere et solidt fundament for en livslang uddannelse, hvis indhold hele tiden kan tilpasses - netop fordi fundamentet er i orden.

Husk nu, at den der tror, han er færdiguddannet, er mere færdig end uddannet.

Forrige artikel DI: Behov for mere mejerispecifikke uddannelser DI: Behov for mere mejerispecifikke uddannelser Næste artikel Fødevarestandarder sætter uddannelse i system