Et landbrugsforlig uden om støttepartierne er farligt for regeringen

Forhandlingerne om landbrugets bidrag til at mindske klimaforandringerne kommer på et kritisk tidspunkt. For relationen mellem regeringen og flere af dens støttepartier er i forvejen særdeles anstrengt.

Den sidste måneds tid har børnene og IS-mødrene i Syrien været en stadig kilde til konflikt, og det er langt fra sikkert, der kan findes en løsning, både regeringen og dens støttepartier kan leve med.

Oveni kommer så den aktuelle konflikt om hjemsendelse af syrere fra Damaskus-området. De syriske flygtninge har fået en perfekt frontfigur i den velintegrerede gymnasiepige Aya Abu-Daher. Hun er ikke særlig repræsentativ for syriske flygtninge, der generelt klarer sig dårligt i Danmark, men det ændrer ikke ved, at regeringen har en svær sag i offentligheden. 

De sager har belastet forholdet til især Radikale og Enhedslisten, hvor dele af baglandet er begyndt at argumentere for, at man ikke længere skal støtte regeringen.

Men udlændinge er én ting, her havde socialdemokraterne på forhånd slået fast, at de ville fortsætte en kontant udlændingepolitik. Miljø og klima er noget helt andet. Det er dét, der frem for alt skal binde regeringen sammen med støttepartierne. Hvis regeringen også her kigger mod højre, bliver det for alvor kritisk.

Klima som fællesnævner

I tirsdagens fremlæggelse af landbrugsudspillet gjorde de fire ministre det klart, at de på ingen måde har tænkt sig at udfordre landbruget eller fødevareindustrien.

”Vi vil ikke flytte danske arbejdspladser til udlandet”, og ”I kan regne med os, vi er på hold med jer”, sagde fødevareminister Rasmus Prehn henvendt til slagteriarbejderne.

På det punkt er regeringen særlig presset, fordi Venstre har etableret et samarbejde med det traditionelt socialdemokratiske fødevareforbund, NNF.

Regeringen har fra start signaleret, at den ønsker et bredt forlig på landbrugsområdet. Mette Frederiksen (S) vil undgå nye konflikter med landbruget oven på minkskandalen, og regeringen har i hele sin strategi lagt vægt på at støtte jobskabelsen i provinsen.

Derfor er landbrugets bidrag til at reducere CO2-udslippet bundet op på håbet om fremtidige teknologiske løsninger frem for mere kontante midler, der kan gøre ondt.

Venstre under dobbelt pres

Såvel udspillet som retorikken ved fremlæggelsen viser, at regeringen vil gå langt for at få Venstre med. Men det er alligevel ikke sikkert, det lykkes.

På den ene side er landbruget Venstres kerneland, og den store interesseorganisation Landbrug & Fødevarer forventer, at Venstre sikrer et forlig, der afspejler landbrugets interesser.

På den anden side er Venstre et parti i knæ, og der er så vild konkurrence på den blå side, at partierne kan ende med at holde hinanden i skak, så ingen blå partier tør gå med i et forlig.

Samtidig har den yderliggående organisation Bæredygtigt Landbrug fået større indflydelse, og organisationen har varm støtte fra Nye Borgerlige, der efter minkskandalen fisker i rørte vande.

Blændværk og ønsketænkning

Reaktionen på landbrugsudspillet har været meget kontant fra ordførerne for Radikale og Enhedslisten:

”Grønt blændværk, et fatamorgana” lød det fra Enhedslistens klimaordfører Peder Hvelplund, mens den radikale ordfører Zenia Stampe stemte i med betegnelsen ”ønsketænkning”.

Begge partier frygter, at de fremtidige teknologiske løsninger er fugle på taget – og at der ikke er nogen som helst garanti for, at man når udspillets målsætning om at reducere landbrugets CO2-udledning med 7,1 mio. ton i 2030.

Derimod har SF´erne udtrykt sig i mere diplomatiske vendinger, om end også SF vil have ambitionsniveauet op.

Den grønne skattereform
Regeringen håber at kalkere modellen fra den grønne skattereform, hvor den fik et forlig, der rakte helt fra Venstre og Konservative til Radikale og SF. Et bredt forlig vil næppe inkludere Enhedslisten, men den situation kan begge parter godt leve med.

Bliver forliget derimod udelukkende mellem regeringen og blå partier, har man balladen. Det vil blive set som en provokation, og presset fra baglandene i både R og EL vil tage til.

For ”hvorfor”, vil især Radikale spørge, ”skal vi støtte en socialdemokratisk regering, der fører samme klimapolitik og udlændingepolitik som de borgerlige, når vi har mere til fælles med V og K på det økonomiske område?”

Det vil ikke i første omgang føre til regeringens fald, men sikkerhedsnettet vil være væk. Det kan skabe en meget ustabil politisk situation, og ministrenes hoveder vil sidde løst.

Der er på alle måder rigtig meget på spil, når forhandlingerne om landbrugsaftalen starter torsdag.

erik@altinget.dk