Ernæringsmærke kræver politisk medansvar
DEBAT: Dansk Handel & Service vil gerne tage medansvar for befolkningens kostvaner - men efterlyser også politisk ansvarlighed.
Af Lone Rasmussen
Chefkonsulent i Dansk Handel & Service
Forbrugerminister Lars Barfoed (K) efterlyser i Altinget 13. november, at industri og handel tager medansvar for befolkningens kostvaner i form at opbakning til det nye ernæringsmærke. Dansk Handel & Service tager gerne et medansvar - men vi efterlyser samme ansvarlighed hos det politiske niveau.
Grundlæggende tror vi ikke på, at der findes lette løsninger på at komme fedmeproblemet til livs - heller ikke ernæringsmærket. Der er brug for større viden om sund kost og livsstil og for ændrede vaner i hverdagen, hvis det skal lykkes. Men vi har deltaget konstruktivt i drøftelserne om det nye ernæringsmærke.
Efter først at have undladt at inddrage erhvervet i sit første forslag til ernæringsmærke, skal familie- og forbrugerministeren have ros for det nuværende forslag, som indholdsmæssigt er fornuftigt. Det er blandt andet positivt, at mærket er frivilligt, og at der nu er fastlagt særlige kriterier for de enkelte fødevarekategorier, så leverpostej ikke længere bedømmes efter samme skala som æbler.
Hvor er pengene?
Lars Barfoed anfører i sit indlæg, at det skal være en fælles opgave for både handelen, forbrugere og politikere at gøre det nemmere for forbrugerne at træffe et oplyst valg. Det er vi i Dansk Handel & Service helt enige i. Alligevel er der fra politisk hold ikke øremærket en eneste krone i finansloven til det nye ernæringsmærke eller til at informere danskerne om de nye kostråd.
Hvis det politiske flertal mener noget med ernæringsmærket, må de også gøre noget for, at forbrugerne kender det. Ellers bliver det virkningsløst. Et mærke, der ikke markedsføres, bliver hverken interessant for forbrugerne eller erhvervsliv. Det risikerer at ende som den tidligere regerings ernæringsmærke S-mærket, som blev droppet, fordi ingen kendte noget til det.
Dansk Handel & Service har gennem hele forhandlingsløbet understreget, at det forudsætter politisk opbakning i form af en massiv offentlig markedsføring af ernæringsmærket, hvis det skal være interessant for erhvervet, som skal betale udgift til analyser, nye emballager m.m. Eksperter anslår, at det vil koste 30-50 millioner kroner at gøre mærket kendt. I det lys er det meget skuffende, at der fra politisk hold kun er fundet tre millioner kroner til at oplyse om mærket.
Kostråd også nødvendige
Hertil kommer, at information om mærket ikke kan stå alene. Forbrugerne skal have viden om sund kost og ernæring for at få glæde af mærket. Medierne dømmer på skift fødevarer som sunde og usunde med hjælp fra tvivlsomme "eksperter", hvilket efterlader mange forbrugere forvirrede. Der er brug for en kampagne, der informerer om de nye kostråd, som vi ved fagkundskaben i Danmark bakker op om. Behovet understreges af en undersøgelse fra Fødevarestyrelsen fra januar, der viser, danskernes slet ikke efterlever kostrådene. På finansloven afsættes der nu mange ressourcer i at forske i ny viden om fedme - men der er ikke afsat ressourcer til at formidle den viden, vi allerede har. Det er ærgerligt.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at et rent dansk ernæringsmærke ikke er hensigtsmæssigt i dagens globale verden, hvor fødevarer handles over grænserne. Ikke alene bliver et rent dansk mærke uforholdsmæssigt dyrt, fordi dagligvarehandelen ikke vil kunne anvende mærket på de af deres egne varemærker, der sælges i udlandet. Men flere internationale mærkevareproducenter har allerede udtalt, at de ikke ønsker at sætte flere forskellige nationale mærker på deres varer.
Dansk Handel & Service har derfor opfordret regeringen til at arbejde for et frivilligt europæisk mærke - gerne med samme indhold som det danske. Vi vil støtte sådanne bestræbelser i de europæiske samarbejdsfora, vi deltager i.
