DN: Fødevareministeren svigter naturen
DEBAT: Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening anklager fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) for at stå i vejen for flere penge til naturen.
Af Ella Maria Bisschop-Larsen,
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
På et topmøde i Gøteborg i juni 2001 vedtog EU-landenes regeringer enstemmigt, at medlemslandene senest i år 2010 skal have standset naturens tilbagegang.
Nu skriver vi 2007. Vi har altså kun tre år, og alle sektorer skal være med for at opnå målet - især landbruget har en vigtig rolle.
Men der er et problem - fødevareminister Hans Christian Schmidt.
Schmidt har i sin tid som minister for landbruget i al ubemærkethed modarbejdet regeringens dagsorden om at standse tilbagegangen for naturen.
Ministeren er utallige gange blevet opfordret til at ommøblere de næsten 10 milliarder kroner (næsten 2.000 kroner pr. borger), som vi skatteydere hvert år betaler i støtte til landbruget, så en væsentlig del af midlerne kan udbetales til landmænd, som vil pleje den betrængte natur.
Svaret er altid nej fra fødevareministeren
Hver gang har han svaret nej - på trods af, at det er i landmændenes interesse.
Størstedelen af den natur, vi ønsker at bevare, er nemlig afhængig af landbrugsdrift. Og landbruget vil tilsyneladende gerne være med til at beskytte og udvikle naturen.
Mange tror sikkert, at miljøministeren har hovedrollen i spillet om at passe på naturen i Danmark. Det er ikke rigtigt. Bortset fra skov er al landnatur under fødevareministerens ressort, så fødevareministeren er den mest centrale minister for det danske kulturlandskab og dets natur.
Derfor kan regeringens flotte visioner for Danmarks natur kun føres ud i livet, hvis landbruget bliver aktiv medspiller.
Men fødevareministeren blokerer for alle fornuftige udviklingsmuligheder ved at afsætte så få midler, at landmænd, der gør noget for naturen, reelt bliver straffet økonomisk.
Der er slet ikke midler nok. I 2007 og 2008 er der kun afsat 90 mio. kr. (én procent) af landbrugsstøtten til pleje af eksisterende natur. Behovet er mindst 10 gange større.
Der er brug for helt andre boller på suppen, hvis Danmark skal nå det flotte, men også ganske rimelige mål om at standse naturens tilbagegang.
Behov for langsigtet naturplan
Det har Danmarks Naturfredningsforening et bud på. Regeringen skal vedtage en langsigtet national naturplan med klare mål, virkemidler og tidsfrister.
Planen skal sikre de eksisterende naturværdier og skabe bedre og mere sammenhængende natur i Danmark. Det har Danmarks Naturfredningsforening peget på i bogen "Fremtidens natur i Danmark".
I den forbindelse er der brug for to vigtige initiativer: Bedre lovgivning og finansiering.
Lovgivningen om Danmarks natur er indviklet, omfattende og på mange områder ulogisk. Naturen er beskyttet af en jungle af regler i mange forskellige love, som både overlapper og strider mod hinanden. Der er brug for regelforenkling.
Økonomisk har miljøminister Connie Hedegaard (K) bl.a. tilkæmpet sig en milliard kroner til natur- og miljøprojekter. Det retter en smule op på den hårde medfart, miljø- og naturbeskyttelsen fik efter regeringsskiftet i 2001, hvor Hans Christian Schmidt var den spareivrige miljøminister.
Nye toner fra statsministeren
Nu lyder der mere grønne toner fra statsministeren. Men regeringen har langtfra iværksat de handlinger, der skal til. Indsatsen rækker ikke engang til at sikre den tredjedel af Danmarks natur, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.
Resultatet er, at Danmark her tre år før deadline er havnet i en yderst vanskelig og penibel situation. Den natur, der ikke er omfattet af international beskyttelse, sejler i sin egen sø. Og hvis kvaliteten falder tilstrækkeligt meget, falder områderne ud af lovbeskyttelsen.
Det skal der gøres noget ved. Løsningen ligger i at skaffe de nødvendige midler ved en ommøblering af landbrugsstøtten.
Kender du historien bag varerne?
