Det skal være svært at købe ind - drop mærkerne

Af Jon Fuglsang
Adjunkt, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol

Danmark har i disse år lynende travl med at stable en national madidentitet på benene. Selvfortællingen om et nyt nationalt køkken, der er innovativt, lokalt forankret og af gastronomisk høj kvalitet modtages positivt af landets politikere, medier og befolkning. Det er en fortælling, vi synes godt om.

Vi skal dog være mere end påpasselige med at fortabe os i denne succeshistorie, da den positive udvikling er begrænset til bestemte geografiske områder og snævre kulturelle fællesskaber. Problemet ved at bruge maden som en positiv markør for det nationale fællesskab er, at man nemt overser den kendsgerning, at vi på mange områder er et uland, når det kommer til det med maden og fødevareforståelsen.

Det skal helst kun ta' 5 minutter
Et af de største problemer ved den danske madkultur er der, hvor det for de fleste starter - nemlig turen ned til supermarkedet. Vi har skabt en indkøbskultur, hvor det er normalt at være uengageret, fraværende eller u-omhyggelig.

Der er for de fleste mennesker ingen sanselighed eller refleksivitet på spil. I bedste fald en smule prisbevidsthed. En af Danmarks største supermarkedskæder lovede i en årrække, at de daglige indkøb kun tog fem minutter.

Selvom kæden i år har lagt sloganet bag sig, hænger det fast. Den bærende logik er, at de daglige indkøb skal overstås for at få tid til ting, der tilsyneladende er vigtigere.
 
Fødevaremærker er en bjørnetjeneste
Staten, der ellers er begyndt at blande sig meget i vores mad- og sundhedsvaner, er desværre med til at understøtte denne forbrugerkultur. Selvom man i ledtog med gastronomer og ernæringseksperter hævder, at man vil styrke den danske madkultur, efterlades danskerne med Ø-mærket og Nøglehulsmærket som støtte.

Dertil kommer yderligere 40 andre fødevaremærker, der skal hjælpe de mange borgere, der er mentalt fraværende i indkøbssituationen. Fødevarestyrelsen hævder, at mærkerne ikke kan stå alene, men da der ingen reel undervisning i skolerne er omkring fødevarer eller ikke ydes nævneværdig støtte til redelig fødevareformidling, er det det, de gør.

Til gengæld kan de, der bruger mærkerne som rettesnor, altid handle ind med god samvittighed. Mængden af forskellige mærker betyder, at selv det ringeste produkt efterhånden er berettiget til mindst et af de mange mærker. Mange danskere sidestiller forståeligt nok statskontrollerede mærker med kvalitet, og de kan derfor altid handle ind med god samvittighed. Incitamentet og motivationen for at engagere sig er derfor fraværende.
 
Mærker skaber blindhed
For at forstå fødevaremærkernes begrænsning er det vigtigt at fastholde, at fødevarekvalitet er komplekst, da der er mange hensyn, som bør have betydning. Det er vigtigt at have for øje, at når vi læner os for meget op ad bestemte mærker, bliver vi blinde over for de mange hensyn, mærkerne nødvendigvis ikke repræsenterer.

Køber man for eksempel ind efter nøglehulsmærket eller Ø-mærket, glemmer vi at forholde os til, om varen er produceret bæredygtigt. Om den er produceret lokalt? Om den er i sæson? Om den er frisk? Om den er sund? Om dem, der har indgået i produktionen, er blevet behandlet ordentligt? Dertil kommer endnu mere komplekse og subjektive parametre som smagspræferencer - ikke bare for en selv, men også for dem, man laver maden til.

Hvis vi ønsker at styrke danskernes forbrugerkompetencer, er det nødvendigt at både myndigheder, borgere og fødevaresektoren anerkender, at det skal være svært og komplekst at handle ind.

Når det politiske system og detailhandlen forcerer Nøglehulsmærket, er det med til at reducere kompleksitet og sproget omkring kvalitet på en måde, der gør os passive og blinde over for de fantastisk mange hensyn, der bestemmer en fødevares kvalitet.

debat@altinget.dk